I forbindelse med nedgravning af underjordiske affaldsbeholdere i Urbansgade har museet registeret et ældre grøfteforløb fra ældre stenalder, en yngre gadebelægning og en nedrammet pæl fra renæssancen.
Forud for anlæggelse af en cykelsti mellem Aggersund og Skerping har museet undersøgt et kulturlag fra ældre jernalder. Kulturlaget indeholder forskellige udsmid fra en nærliggende boplads i form af knogler og keramik. Knoglerne vidner om lokalitetens slagteaffald, mens keramikken daterer fundet til den mellemste del af førromersk jernalder (ca. 250-100 f.Kr.).
Udgravningen af en bebyggelse med tomterne efter to treskibede langhuse fra bronzealder/førromersk jernalder samt et firestolpeanlæg og et flintsegl fra den yngre del af neolitikum. Denne bebyggelse skal ses i sammenhæng med bebyggelsen øst for udgravningen, hvor der tidligere er blevet udgravet tomten efter et ca. 8 meter bredt og 30 meter langt hus fra bronzealderen periode III-IV.
Udgravning af et langhus fra yngre stenalder, fundet i forbindelse med planlagt udstykning i Godthåb, syd for Aalborg.
Huset har haft nedgravet gulv, hvilket er typisk for huse i denne periode.
Arkæologisk undersøgelse af en del af Nørresundbys befæstningen fra 1620’erne.
Læs artiklen
I forbindelse med kloakering i den vestlige del af Sdr. Onsild Stationsby blev der fundet spor af bebyggelse fra slutningen af ældre førromersk jernalder og romersk jernalder (ca. 30 f.Kr. – 350 e.Kr.).
I forbindelse med kloakarbejde på Brotorvet, H. I. Biesgade, Adelgade og Jernbanegade i Hobro har museet udgravet bygningspiloteringer og opfyldsbolværker fra 1800-tallet samt spor af veje og brokonstruktioner fra middelalderen og renæssancen.
Det lille resume til websiden: I forbindelse med byggemodning i det sydlige Svenstrup blev udgravet en kulturlagsplads med bebyggelse, der strækker sig fra ældre førromersk jernalder til slutningen af ældre romersk jernalder. På lokaliteten var 76 treskibede langhuse, hvoraf flere havde bevarede indgangsbrolægninger, grebninger og ildsteder. Derudover var der også bl.a. udbygninger, hegnsforløb og en brønd.
Museet udførte en arkæologisk udgravning forud for etableringen af cykelsti på begge sider af Aggersundvej fra Skerping i nord til Aggersund i syd. Undersøgelsen resulterede i udgravningen af et kulturlag fra tragtbægerkulturen med et større mængde flintgenstande- og affald og bebyggelse fra overgangen mellem ældre og yngre jernalder. Hertil blev der også udgravet tre brandgrave.
Forud for nedgravningen af en ny kloakledning ved V. Hjermitslev undersøgte museets arkæologer et mindre fundområde med gruber. Grubernes oprindelige funktion er uvis, men i én fremkom et økselignende stenredskab, som umiddelbart har stor lighed med tapkilerne fra yngre stenalder. Tapkiler er øksehoveder uden skafthul, og langt de fleste, vi kender, er fundet i midtjyske grave fra slutningen af bondestenalderen.
I forbindelse med et kabeltracé fra V. Hassing til Ger Å blev fundet to brandgrave fra ældre jernalder. Den ene grav indeholdt brændte knoglestykker, en jernkniv og flere hele lerkar. Det ene kar var firkantet og temmelig usædvanligt, selvom der er fundet flere firkantede lerkar i Vendsyssel-området.
I forbindelse med udvidelsen grusgraven ved Bradsted blev i 2023 udgravet bebyggelse fra midten af bronzealderen og frem til ældre jernalder. Bopladsen er en del af en lang bebyggelsesudvikling på stedet, der strækker sig fra yngre stenalder og frem til romersk jernalder.
Udgravningen af et mindre areal forud for byggemodning, afslørede tre hustomter fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder samt et nedgravet kar fra samme tidsperiode.
Området omkring Bradsted er rigt på fortidsminder og resultaterne fra udgravningen er med til at udbygge dette billede. Løbende udvidelser af grusgraven har gennem flere etaper givet vigtig arkæologisk information om landskabets og områdets bebyggelsesmæssige historie. Bl.a. viser udgravningerne omkring Bradsted tilstedeværelsen af en relativ stor boplads og bidrager til et bredere billede af jernaldersamfundets bebyggelsesstruktur.
I forbindelse med etablering af nye kloakker i området mellem Vestergade og Rosengade i Mariager har museet overvåget gravningerne. Herved fandtes enkelte spor efter hegnsforløb fra 1500-1600-tallet.
I forbindelse med udstykning af byggegrunde i den vestlige udkant af Saltum, har museet udgravet stolpehuller efter flere huse fra førromersk jernalder, vikingetid samt to stue/herbergshuse fra middelalderen omkring år 1200.
I forbindelse med kloakarbejde på Kapelvej i Nørre Sundby tæt ved kirken har museet overvåget gravningerne. Herved fandtes spor efter løbegange mellem skanser fra 1600-tallet
I Sørup ved Støvring undersøgte Nordjyske Museer i 2021 en lille boplads fra slutningen af yngre bronzealder eller begyndelsen af ældre jernalder. På bopladsen fandt arkæologerne sporene efter to treskibede langhuse.
Denne rapport fortæller om en række forskellige begivenheder i baggården til Adelgade 58, 60 og 60A i Hobro. Således fortæller udgravningen om terrænreguleringer, materialetagningsgruber, men hovedattraktionen er et nedbrændt hus fra renæssancen.
Denne rapport fortæller om en række forskellige begivenheder i baggården til Adelgade 58, 60 og 60A i Hobro. Således fortæller udgravningen om terrænreguleringer, materialetagningsgruber, men hovedattraktionen er et nedbrændt hus fra renæssancen.
I forbindelse med undersøgelsen af to områder nord og syd langs det østlige kirkegårdsskel på Almen kirkegården i Aalborg fremkom 110 begravelser og to urner samt ni stolpehuller
I Nordjylland er vikinger normalt noget, man forbinder med de kystnære områder bl.a. i forhold til sejlads og i forbindelse med de mange metalrige pladser langs Limfjorden. Udgravningen i Øster Hornum viser dog ikke så overraskende, at de også havde deres bopladser inde i landet, og at fundtyperne hér er de samme om end i en mindre målestok
I forbindelse med kloakarbejde i Bleggårdsgangen i Aalborg udgravede museet rester af Aalborgs befæstning fra 1300-tallet samt spor efter den opfyldte Vesterå.
I forbindelse med et planlagt kloak- og vandledningsprojekt i Morellgade i Hobro, forestod Nordjyske Museer en overvågning af anlægsarbejderne i form af en større arkæologisk forundersøgelse. Herved fremkom bl.a. eftermiddelalderlige spor af de aktiviteter, der er foregået i den sydlige udkant af det middelalderlige Hobro. Fundene bestod primært af kulturlag, men der fremkom også enkelte bebyggelsesspor.
I forbindelse med en arkæologisk undersøgelse fandt arkæologerne et udsnit af voldgraven til voldstedet Haslevgårde.
I et spildevandstracé vest for Tobberup fandt arkæologerne ved Nordjyske Museer spor efter en jernalderlandsby. Således lå der mere end 122 stolpehuller, der viste sig at repræsentere mindst 11 bygninger af forskellige typer.
Forud for anlæggelsen af en cykelsti mellem Skjellerup og Mariager, blev der udgravet to jordfæstegrave fra bronzealder/jernalder og del af en overpløjet gravhøj fra den yngre del af tragtbægerkulturen, lige vest for Katbjerg.
Ved Vang mark, nord for Vestbjerg, udgravede Nordjyske Museer i 2021 resterne efter to hustomter, hvoraf den ene dateres til slutningen af ældre bronzealder og var godt bevaret, mens den anden dateres til middelalderen.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over museets arkæologiske udgravning syd for Nørager i sensommeren 2021. Under udgravningen undersøgte arkæologerne tomterne af fem treskibede langhuse, et areal med spor af oldtidens marker og en stor mængde gruber. Huse, markspor og gruber dateres fra slutningen af bronzealderen til begyndelsen af jernalderen (ca. 600-200 f.Kr.).
Et gammelt leje af Lindenborg Å blev fundet ved Sejlflod i forbindelse med etablering af et minivådområde. I ålejet lå store mængder affald fra 1900- og måske 1800-tallet. Der blev ikke fundet arkæologiske anlæg eller genstande.
Nord for Ravnkilde udgravede Nordjyske Museer i 2021 to grubekomplekser, dateret til at have været i brug mellem slutningen af bronzealderen/førromersk jernalder.
I den lille by Torderup syd for Aalborg udgravede museet i 2019 tomten efter den forsvundne Torderup ødekirke samt dele af kirkegården omkring kirkens fundamenter.
Lige syd for Postgården udgravede Nordjyske Museer i 2022 resterne efter fire hustomter fra bronzealder/jernalder, samt flere skelgrøfter mellem inder- og ydermarker fra jernalderen.
Hellum betyder ”den hellige bebyggelse”, og byen har desuden lagt navn til det himmerlandske herred, hvori den ligger. I 2021 blev der fundet omfattende spor fra vikingetiden efter denne, åbenlyst vigtige, bebyggelse.
Hellum betyder ”den hellige bebyggelse”, og byen har desuden lagt navn til det himmerlandske herred, hvori den ligger. I 2021 blev der fundet omfattende spor fra vikingetiden efter denne, åbenlyst vigtige, bebyggelse.
I forbindelsen med en byggemodning i 2022 ved Bondagervej, Ejersted, udgravede Nordjyske Museer dele af en velbevaret hustomt i tre faser og et arbejdsområde fra ældre jernalder samt et grubekompleks fra overgangen mellem bronzealder og jernalder.
I forbindelse med PlusBus-projektet i Aalborg midtby er der gravet på Boulevarden, hvorfra der fremkom spor efter den middelalderlig vold.
Ved et nybyggeri på Bredegade 4 i Aalborg blev der etableret en elevatorskakt. Allerede i 1995 blev kælderens gulv i et nu nedrevet hus på grunden sænket, og her blev der fundet en voldgrav til Aalborgs bybefæstning fra 1300-tallet. Ved denne undersøgelse blev det konstateret, at der er tale om en aktiv opfyldning af det undersøgte område, formentlig en voldgrav, i 1300- og 1400-tallet.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over museets arkæologiske udgravning i det vestlige Frejlev i efteråret 2021. Under udgravningen undersøgte arkæologerne tomterne af elleve treskibede langhuse, som har ligget med udsigt over Limfjorden. Husene dateres fra slutningen af yngre bronzealder og førromersk jernalder ca. 750 – 150 f.Kr.
I forbindelse med anlæggelse af nyt trappetårn i baggården ved Vingårdsgade 21, blev der lavet 9 huller, hvor spor efter middelaldervolden og Hasseris Å fremkom.
I forbindelse med en ombygning af byhuset Hjelmerstald 16 i Aalborg blev der fundet flere faser af brolægninger og en ovnkonstruktion fra 1700-tallet.
I forbindelse med anlæggelse af 4 molokker på den sydlige side af Skipper Clement Gade blev der foretaget en arkæologisk udgravning. Ved udgravningen blev der fundet 4 faser af bolv I forbindelse med anlæggelse af 4 molokker på den sydlige side af Skipper Clement Gade blev der foretaget en arkæologisk udgravning. Ved udgravningen blev der fundet 4 faser af bolværk fra renæssancen, der hver især har udgjort den sydlige side af den nu nedlagte Østerå. ærk fra renæssancen, der hver især har udgjort den sydlige side af den nu nedlagte Østerå.
I forbindelse med udstykning til nye huse, blev en gård revet ned ved Kærholt i Gug. Ved udgravningen blev der fundet spor efter tidligere gårde beliggende på samme sted, og herunder en kælder, der blev lukket af i 1400-tallet. Kælderen og fundmaterialet herfra er et helt enestående eksempel, og er sjældent set uden for byerne.
I forbindelse med kloakering i den vestlige del af Sdr. Onsild Stationsby blev der fundet spor af bebyggelse fra slutningen af ældre førromersk jernalder og romersk jernalder (ca. 30 f.Kr. – 350 e.Kr.).
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over Nordjyske Museers arkæologiske udgravning på Lille Dallvej 5. Udgravningen blev udført i perioden 4. juni 2020 til den 22. juni 2020 og resulterede i udgravnin- gen af to bygninger fra renæssancen og nyere tid samt otte dyrebegravelser fra nyere tid.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over Nordjyske Museers arkæologiske udgravning ved Sebber Trehøje. Udgravningen blev udført 11. september 2020 på baggrund af Erik Berthelsen og Rudy Frank Jensens fund af flere mønter på stedet. Ved undersøgelsen blev resten af mønterne i skattefundet indsamlet, men der blev ikke fundet spor efter selve nedlæggelsesstedet.
På en parcelhusgrund i Hune blev udgravet en gravhøj fra bronzealderen i to faser og et hus fra yngre stenalder.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over Nordjyske Museers arkæologiske udgravning på Ferslev Byvej. Udgravningen blev udført i perioden 20/4 2021 til den 12/5 2021 og resulterede i udgrav- ningen af bygninger fra yngre romersk jernalder, yngre germansk jernalder/ældre vikingetid, 1300-tall- et, renæssancen og nyere tid. Bebyggelsen giver et indblik i en kompleks landsbyhistorie fra, den opstår i jernalderen og frem til i dag.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over museets arkæologiske udgravning ved Mellemholm i februar og marts 2022. Under udgravningen undersøgte arkæologerne tomterne af fem treskibede langhuse og en stor mængde gruber. Husene dateres omkring år nul mellem ca. 100 f.Kr. og 200 e.Kr.
I forbindelse med kloakarbejde på Brotorvet, H. I. Biesgade, Adelgade og Jernbanegade i Hobro har museet udgravet bygningspiloteringer og opfyldsbolværker fra 1800-tallet samt spor af veje og brokonstruktioner fra middelalderen og renæssancen.
En mindre udgravning der resulterede i registreringen af en bebyggelse på seks hustomter, fire grubehuse og tre brønde. Ud fra 14C-dateringer og hustypologi dateres bebyggelsen til yngre germansk jernalder/ældre vikingetid. Der kunne udskilles en gårdsenhed på et hus, et grubehus, en økonomibygning og en brønd dateret til yngre germansk jernalder.
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over museets udgravning ved Hennedal i det nordøstlige Aalborg i sommeren 2022. Under udgravningen undersøgte arkæologerne to affaldslag fra ertebøllekulturen i slutningen af jægerstenalderen med flinteredskaber og store mængder flintaffald fra produktionen af redskaberne
Denne kulturhistoriske rapport giver et overblik over museets arkæologiske udgravningen ved Lyngbjerg Gårde syd for Svenstrup i efteråret 2022. Under udgravningen undersøgte arkæologerne 12 treskibede langhuse fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder og seks treskibede langhuse fra yngre romersk jernalder. Dertil blev der udgravet en mindre mængde stolpehuller, gruber og kogestensgruber.
Ved en mindre udgravning i 2023, hvor gavlene efter to treskibede langhuse blev registreret, blev den vestligste del af en tidligere udgravet boplads fra ældre jernalder færdigudgravet.
Ved overvågning i Slotsgade, Aalborg blev der erkendt spor efter huskonstruktioner og meter tykke kulturlag i tracéerne. Begge dele skal sandsynligvis dateres til slutningen af 1400-tallet eller yngre.
I 2023 udgravede museet ved Trinderup vest for Hobro, hvor spor af bebyggelse fra yngre bronzealder til ældre førromersk jernalder blev fundet. Her sås bl.a. otte konstruktioner og to lavtemperatursovne.
I forbindelse med planlagt byggemodning i Hobros nordlige industriområde, udgravede museet fire treskibede langhuse og andre bopladsrelaterede anlæg. Husene er dateret til yngre bronzealder-ældre jernalder. Der blev ligeledes fundet rester af keramik fra samme tidsperiode.
I forbindelse med planlagt byggemodning blev bopladsspor fra yngre jernalder udgravet syd for Gigantium i Aalborg Øst.
Under muldafrømningen fandtes en nedgravning, der efter gennemgang af kortmateriale viste sig at være resterne af en pansergrav fra 2. Verdenskrig.
Bebyggelsespor efter seks hustomter og to mulige hustomter fra stenalder, bronzealder, bronzealder/jernalder og middelalder.
I forbindelse med udstykning af et nyt boligområde i Hadsund, udgravede museets arkæologer bopladsspor fra yngre bronzealder. Mellem bronzealderens anlæg fandtes et ristningsanlæg, der viste sig at være betydelig ældre end resten, anlægget stammede fra yngre stenalder. Anlægget kan have forbindelse til Sindholt køkkenmøddingen registreret tilbage i 1887.
Når en arkæologisk udgravning er afsluttet, udarbejder Nordjyske Museer en udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Sidstnævnte er en lettilgængelig opsummering af udgravningens vigtigste resultater, og den sætter de arkæologiske resultater ind i en kulturhistorisk sammenhæng.
Nedenfor kan du se kulturhistoriske rapporter udarbejdet af Nordjyske Museer.
