Fond støtter den nye heldagsattraktion ved Fyrkat

Knud Højgaards Fond har netop doneret 500.000 kr. til Nordjyske Museer, så museet nu kan realisere sine planer om at flytte de mange arkæologiske fund, der er gjort ved Fyrkat, fra Hobro Museum ud til Fyrkat igen – nærmere bestemt Fyrkat Møllegaard. Foto: Nordjyske Museer

Nordjyske Museers planer om at gøre Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro til en attraktiv heldagsattraktion har netop modtaget økonomisk støtte i form af ½ mio. kr. fra Knud Højgaards Fond. Dermed er hele det økonomiske fundament for fase 1 – ud af i alt fire – sikret. Arbejdet med at ombygge og sikre østlængen på Fyrkat Møllegaard kan gå i gang efter nytår, og allerede nu arbejder museet på indholdet – den nye udstilling, der skal være i bygningen.

”Vi har arbejdet på dette projekt længe, og nu bliver det endelig meget konkret. Med den generøse donation fra Knud Højgaards Fond er fase 1 sikret, og jeg glæder mig over, at vi nu kan realisere den inden for den oprindelige tidsramme”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyske Museer, som Vikingemuseet Fyrkat er en del af.

Hele projektet, der er estimeret til at koste 16 mio. kr., går ud på at gøre Vikingemuseet Fyrkat til en mere helstøbt museumsoplevelse. I dag oplever gæsterne en attraktion med flere lokaliteter placeret langt fra hinanden. Projektet er delt ind i fire faser, der i princippet kan realiseres uafhængigt af hinanden.

Første fase, som nu gennemføres i løbet af 2022-23, går ud på at renovere østlængen på Fyrkat Møllegaard og her skabe et udstillingsrum, hvor man ikke alene kan tilbyde publikum en bedre formidling, men også får nogle rammer, der vil sikre, at de kostbare genstande fra udgravninger ved Fyrkatborgen bliver opbevaret mere forsvarligt. Dertil kommer, at man kan formidle hele fortællingen om Hobro i vikingetiden og om de danske ringborge, der blev opført under Harald Blåtand. Med pengene fra Knud Højgaards Fond går arbejdet for alvor i gang.

Den gamle østlænge på Fyrkat Møllegaard skal renoveres og sikres, så Nordjyske Museer kan etablere et nyt udstillingsrum til de mange arkæologiske fund, der i 1950’erne blev udgravet ved Fyrkat ringborg. Knud Højgaards Fond har netop støttet projektet med 500.000 kr. Illustration: Fjorden Arkitekter, Hobro

Øvrige faser i projektet

Etablering af den nye udstilling med Fyrkatfundene er langt fra det eneste tiltag for at opgradere Vikingemuseet Fyrkat som attraktion. Projektet indebærer også en renovering af Fyrkat langhus, renovering af Fyrkat Vandmølle samt etablering af formidling om vikingetiden langs Fyrkat Engsø. Hele projektet koster omkring 16 mio. kr. og er planlagt til at finde sted over de næste fire år.

Finansiering

Med den seneste halve million kroner fra Knud Højgaards Fond har Nordjyske Museer nu i alt hentet 6,2 mio. kr. til projektet. De øvrige midler er dels hentet i museets egne kasse, 2 mio. kr., samt 3 mio. kr. fra Mariagerfjord Kommune, 500.000 kr. fra Jutlander Fonden Hobro samt 200.000 kr. fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Fyrkat i dag

Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro er i dag én af Danmarks væsentlige vikingeattraktioner, men udfordringen er, at de forskellige tilbud ligger så spredt, at publikum sjældent får hele oplevelsen med. Som gæst kommer man først til vikingegården – en rekonstrueret stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Her er sommeren igennem levende formidling ved frivillige vikinger.

Kører man en lille kilometer videre ad landevejen – eller går langs den naturskønne Fyrkat Engsø – kommer man til det, der har givet hele attraktionen navn, nemlig vikingeborgen Fyrkat – eller rettere det sted, borgen i sin tid lå. Fyrkat er én af fem ringborge fra Harald Blåtands tid. På Fyrkat formidles historien på selve borgen og på skilte i landskabet samt med et rekonstrueret langhus, publikum kan gå ind i.

Indtil for nylig var de mange fund, som arkæologer fra Nationalmuseet i 1950’erne udgravede ved Fyrkat ringborg, udstillet på Hobro Museum i Vestergade, men nu samles de i stedet tæt på borgen.

Skrevet 11. oktober 2021

Køb bogen i webshoppen

Vores billede af vikingerne og vikingetiden er stereotypt, en mellemting mellem fiktion og fakta. Men vikingerne giver stof til farverige fortællinger i Tv-serier og romaner, og ikke mindst deres mere voldsomme sider har været kilde til en evig fascination.

Generelt kan man sige, at vikingetiden med sine 300 år arkæologisk set er en relativ kort arkæologisk periode, og det er i det store og hele kun udviklingen af vikingeskibet, der adskiller vikingetidens våben og kampteknikker fra den forudgående jernalders. Fokus i denne bog er periodens våben og kampteknikker, som forsknings- og formidlingsmæssigt har været underbelyst i en lang årrække, men som nu i kraft af netop Tv-serierne, udstillinger og vikingemarkeder atter er kommet i vælten.

Det er ambitionen at give læseren et let forståeligt indtryk af vikingernes våben, som vi kender fra de arkæologiske fund samt underbygge beskrivelserne heraf med beretninger om anvendelsen af disse våben og kampteknik- ker fra de samtidige litterære kilder. I bogen beskrives med udgangspunkt i de arkæologiske fund og samtidige litterære kilder desuden den samfundsmæssige ramme, som vikingerne og deres våben indgik i. Bogen er smuk og gennemillustreret.

Lars Nørbach er direktør for Nordjyske Museer og hermed øverste ansvarlige for de to Vikingemuseer ved hhv. Fyrkat og Lindholm Høje. Har har tidligere udgivet flere bøger blandt andet Mellem hammer og kors og De nordiske guder og vikingerne. Alle tre bøger kan købes i Nordjyske Museers webshop.

Det skriver anmelderne

“En lille perle af en bog som uden at gå alt for meget i dybden giver et godt billede af våbnene og forholdene for vikinger i krig.” – Historie-online.dk 5. oktober 2021.

Skrevet 28. september 2021

Arkæologer bag digital database for detektorfund hædres med pris

De tre vindere af Westerby-prisen 2021 fra venstre: Torben Trier Christiansen, Andres S. Dobat og Peter Jensen Maring.

Den 1. oktober hædres tre arkæologer med den største pris indenfor arkæologien herhjemme – den prestigefyldte Erik Westerby-pris på 100.000 kroner – for deres banebrydende arbejde med databasen DIME. Den rummer 115.000 metaldetektorfund og vækker international opsigt som et af verdens største citizen science-projekter.

På få år er den digitale database DIME, hvor amatørarkæologer kan uploade billeder og info om deres fund, blevet en stor succes. Mere end 115.000 fund er registreret på databasen, der dermed skaber oversigt over landets mange fund, men også effektiviserer arbejdsprocessen med at registrere og vurdere fund som danefæ.

Det er et skoleeksempel på samarbejde mellem borgere og museer, og et af verdens største såkaldte citizen science-projekter – altså borgerforskningsprojekter – hvor hobbyfolk bidrager til den videnskabelig forskning.

Nu hædres de tre hovedkræfter bag databasen med den største pris inden for arkæologien herhjemme – Erik Westerby-prisen på 100.000 kroner, som tildeles de tre arkæologer i forening:

  • Andres S. Dobat, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet og adjungeret kurator ved Moesgaard Museum
  • Torben Trier Christiansen, museumsinspektør, ph.d. ved Nordjyske Museer
  • Peter Jensen Maring, Ph.d. ved Moesgaard Museum og Aarhus Universitet

”DIME er et beundringsværdigt samarbejde mellem amatører og fagfolk, som kommer alle til gavn. Arkæologerne bag databasen har udført et enestående bidrag til arkæologien i Danmark, som tilmed inspirerer internationalt. Det er imponerende og al anerkendelse værd,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-Fondet.

Overvældet og benovet

”Prisen kom helt bag på mig. Jeg er både overvældet og beæret,” siger Peter Jensen Maring, der med sine database- og IT-kompetencer har stået for opbygningen af selve DIME-platformen. ”Vi har udviklet det i tæt samarbejde med brugerne og forsøgt at ramme et produkt, som alle kunne være enige om, og som folk ville tage til sig og bruge. Det har været udfordrende, men det hele værd.”

Torben Trier Christiansen, der har været en central brik med sit store kendskab til både detektormiljøet, forskningsdelen og danefæ-forløbet, er overrasket og glad: ”Jeg er benovet over, at vi overhovedet kom i betragtning til så fin en pris. Det luner. Mest af alt glæder det mig, at andre også kan se, hvor epokegørende DIME er på tværs af både detektormiljø, museer og forskning,” siger han.

”Prisen er et fantastisk kvalitetsstempel,” siger Andres S. Dobat, der tog initiativ til at samle gruppen og udvikle platformen. ”I starten var vores fokus på fundene, men i dag er jeg mest stolt over vores mange brugere, hvor dygtige de er, og at vi lykkedes med at etablere et samarbejde og stort fællesskab mellem fagfolk og amatørarkæologer på godt 3000 mennesker. Det er den virkelige bedrift.”

Detektorbrugere kan straks de finder en gestand registrere den med fotos, beskrivelse og GPS-koordinater. Foto: Casper Skaaning Andersen, Arkæologisk IT MOMU/AU

Foregangsland inden for borgerforskning

”DIME er verdens største borgerforskningsprojekt i arkæologi, og i både Norge, Finland, Holland og England forsøger de nu at kopiere vores model. Vi er blevet foregangsland på området,” siger Andres S. Dobat.

I begyndelsen var de tre prisvindere meget inspireret af British Museum, som siden 90’erne har haft en digital database over alle detektorfund i landet. Men dér er det fagfolk, der står for både registrering og beskrivelse af alle fund, mens det i DIME udføres af amatørerne. Nu har beundringen skiftet fortegn.

”I dag ser British Museum til os og vil kopiere os,” siger Andres S. Dobat.

Vil udvikle borgerforskning radikalt

De tre arkæologer håber, prisen vil gøre det nemmere at udvide borgerforskningen til andre områder af arkæologien.

”Detektorfund er blot én dimension af amatørarkæologien i Danmark. Der er stadig store potentialer. Tænk på undervandsjægere, der leder i gamle skibsvrag, eller de mange flintøkser, der opdages rundt omkring. Selvom museerne ikke altid ønsker at modtage genstande, vil de gerne vide, hvad der findes og hvor, for det er et vigtigt bidrag til forskningen,” siger Andres S. Dobat og tilføjer: ”Vi vil gerne udvikle en mere radikal borgerforskning, hvor amatørarkæologerne ikke kun registrerer fundene, men også analyserer dem med udgangspunkt i forskningsartikler og relevante problematikker. En slags mini-forskere. Det udhuler ikke vores job som fagfolk, tværtimod skal vi i højere grad facilitere folks engagement i kulturarven. Tidligere havde arkæologerne kulturarven for sig selv, men den tid er heldigvis forbi – blandt andet på grund af DIME.”

Foto: Casper Skaaning Andersen, Arkæologisk IT MOMU/AU

Fakta om DIME

DIME står for ”Digitale Metaldetektorfund” og er en online platform til registrering af arkæologiske fund gjort af private. Databasen bruges af tusindvis af amatørarkæologer i samarbejde med 29 arkæologiske museer i Danmark. DIME-databasen blev udviklet i 2016-2018 af en gruppe museumsfolk og universitetsarkæologer i tæt samarbejde med detektorbrugere og et bredt panel af fagfolk fra museer landet over og støttet økonomisk af KROGAGERFONDEN og Slots- og Kulturstyrelsen. Databasen blev lanceret i september 2018 og rundede i marts 2021 100.000 fund. Læs mere på www.metaldetektorfund.dk

Fakta om Erik Westerby-Fondet

Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Erik Westerby-Fondet har uddelt Westerby-prisen næsten hvert år siden 1983. Sidste uddeling var i 2019.

Tidligere modtagere af Westerby-prisen:

  • 2019: Lis Helles Olesen, arkæolog, museumsinspektør på Holstebro museum (samt et opmuntringslegat på 20.000 kroner til Peter Jensen)
  • 2018: Poul Otto Nielsen, arkæolog, mag. art., overinspektør på Nationalmuseet
  • 2017: Kristian Kristiansen, professor, dr.phil. i arkæologi og bronzealderekspert, Göteborg Universitet
  • 2016: Lutz Klassen, dr. phil., forskningsleder ved Museum Østjylland
  • 2015: Finn Ole Sonne Nielsen, arkæolog, mag. art., museumsinspektør ved Bornholms Museum
  • 2014: Berit Valentin Eriksen, professor, dr. habil., forskningschef ved Center for Baltisk og Skandinavisk Arkæologi ved Gottorp Slot
  • 2013: Ingen uddeling
  • 2012: Bjarne Grønnow, arkæolog, ph.d., forskningsprofessor på Nationalmuseet
  • 2011: Mogens Bencard, kunsthistoriker og arkæolog, mag.art., tidligere leder af Den Antikvariske Samling i Ribe (1961-1980) og tidligere direktør for samlingerne på Rosenborg Slot (1980-1998)
  • 2010: Claus von Carnap-Bornheim, arkæolog, professor, dr. habil, leder af Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf

Skrevet 27. september 2021

Velbevarede bronzealdergrave fra langhøj ved Blenstrup

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i Østhimmerland har arkæologer fra Nordjyske Museer foretaget en prøveudgravning og her fundet spor efter en langhøj – et monumentalt og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder, dvs. omkring 6000 år gammelt.

Men – har det vist sig – langhøjen rummer også langt yngre grave fra bronzealderen, som kan dateres til ca. 1700-1500 f.Kr.

I modsætning til næsten alle andre langhøje, så er Blenstrup-langhøjen N/S-orienteret, og arkæologerne kan se, at den er udbygget ad flere omgange. Mest markant virker den til være blevet forlænget med ca. 20 meter i ældre bronzealder (ca. 1700-1500 f.Kr.). Denne udvidelse af langhøjen kan være med til at forklare den totale længde, som vurderes til at være ca. 90 meter. Ovenpå den aflange høj blev der også bygget to ”kamelpukler” i form af runde gravhøje, der også stammer fra ældre bronzealder.

Tre grave vækker begejstring hos arkæologerne

I den nordlige udvidelse af langhøjen har arkæologerne udgravet en særdeles velbevaret hellekiste. Det er en stenkiste, som oprindeligt var dækket af fem svære dæksten og et stentæppe. Hellekisten viste sig at indeholde brændte knogler fra den gravlagte samt en bronzedolk, halsringe og andre gravgaver af bronze.

I en af de sydligste grave er der fundet en anden bronzedolk. Denne med et fuldt greb af bronze samt et ukendt organisk materiale, som arkæologerne ser frem til at bliver klogere på, når det er analyseret. Dolken og de andre gravgaver af bronze lå på et stenleje i en stenbygget grav i adskillige skifter.

En tredje grav, som vækker arkæologisk begejstring, er centralgraven fra den største af de runde gravhøje. Her har man fundet det, som sandsynligvis er stenfundamentet til en egekiste, som sidenhen er forsvundet. I forbindelse med at egekisten rådnede væk, er bronzesmykkerne i graven faldet ned mellem stenene i stenfundamentet. Blandt bronzegenstandene fandt man små stykker af træ, som havde overlevet tidens tand.

Udgravningen er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen, og forsætter nogle uger endnu.

Torsdag 26. august er der mulighed for at kigge forbi til åben udgravning, hvor arkæolog og udgravningsleder Thomas Rune Knudsen fortæller mere om det spændende fund. Læs mere her.

Læs mere: Arkæologer finder 6.000 år gammelt grav-anlæg

Skrevet 17. august 2021

Da REGAN Vest flyttede motorvej E45

Regan Vest Foto: © Lars Horn / Baghuset. Dato: 09.05.18

Når man i dag går tur i Danmarks næststørste skov, Rold Skov, kan man i fred og ro nyde den smukke og varierede natur. Bortset fra den gamle hovedlandevej, der forbinder Aalborg og Hobro, brydes området ikke af større veje – et forhold, der især skyldes, at den senere opførte nordjyske motorvej E45 er ført i en stor bue vest om skoven. 

Det er dog næppe alene velmenende naturhensyn, der ligger bag linjeføringen uden om skoven. Årsagen skal – lidt overraskende – snarere findes i det tidligere tophemmelige koldkrigsanlæg Regeringsanlæg Vestdanmark, i daglig tale kaldet REGAN Vest. 

REGAN Vest blev opført i årene 1963-1968 som en atomsikret bunker, der skulle huse regering, embedsmænd og regenten, hvis Danmark var tæt på en atomkrig. Det var herfra, landet skulle ledes og demokratiet sikres. Derfor var REGAN Vest et af koldkrigstidens vigtigste, bedst sikrede og mest hemmeligholdte steder. 

Planerne for REGAN Vest tog for alvor fart i 1960, hvor den danske regering i samarbejde med Forsvaret og Forsvarets Bygningstjeneste besluttede at opføre den underjordiske regeringsbunker, sprængt ind i kridtbakkerne ved Oplev i Rold skov. 

Når valget netop faldt på Oplev, skyldtes det, at området levede op til NATOs anbefalinger for placeringen af et regeringsanlæg. Det vil sige, at stedet havde en stabil undergrund, en uforstyrret placering og en geografi og infrastruktur, der gjorde en fjendtlig fremrykning vanskelig. 

I 1961 gik man i gang med at erhverve området, og det er her, motorvej E45 kommer ind i billedet. Under processen fandt man nemlig ud af, at den kommende nordjyske motorvej ifølge Vejdirektoratets linjeføring ville løbe nærmest direkte hen over bunkeren! 

Og hvad mere var, så planlagde direktoratet at forhåndsudføre netop denne strækning, da det kunne ”… spare en vejregulering ved Rold Storkro til 3 – 4 mio. kr. ”.

Nu var gode råd dyre, for en motorvej ovenpå REGAN Vest ville både spolere anlæggets hemmeligholdelse og dets strategiske beliggenhed fjernt fra centrale fremrykningsveje.

Bygningstjenesten blev derfor anmodet om at optage direkte forhandling med Vejdirektoratet for at sikre, at motorvejen blev holdt i ”… en passende afstand fra anlægget.” Og vel og mærke i en vestlig retning, så linjeføringen ikke kom i karambolage med den radiobunker, som også indgik i det samlede REGAN Vest-anlæg. 

Ordet ”forhandling” kan måske nok diskuteres, for reelt var der mest af alt tale om et diktat.  Men som et lille plaster på såret tilbød Bygningstjenesten at lade dele af det kalkstensfyld, som ville blive sprængt ud ved etableringen af REGAN Vest, indgå som medfinansiering af den nødvendige vejudretning ved Rold Storkro. 

Desværre har det ikke været muligt at finde Vejdirektoratets reaktion på henvendelsen. Men taget i betragtning, at den endelige linjeføring lod motorvej E45 gå i en stor bue udenom anlægget, må man antage, at direktoratet i den grad har taget sagens alvor ad notam! Så når man næste gang nyder naturen og stilheden i Rold Skov, kan man med rette sende en venlig tanke til REGAN Vest, men måske også lade tankerne gå hen imod den nære og stadig vedkommende koldkrigsfortid, hvor – om ikke troen – så i hvert fald forestillingen om en atomkrig kunne flytte motorveje!

Nutidigt kort, hvorpå Vejdirektoratets påtænkte linjeføring er indtegnet. Den røde linje er den nuværende E45, den blå linje Vejdirektoratets forslag af 1961 og den gule linje er Hovedvej A10. Punkt 1 angiver Radiobunkerens placering og punkt 2 REGAN Vest. 
Kilder: krak.dk 
Den blå linje er udarbejdet efter målebordsblad fundet på Rigsarkivet.

Skrevet 6. august 2021

Arkæologer finder 6.000 år gammelt grav-anlæg

Arkæologer fra Nordjyske Museer udgraver i øjeblikket en 6.000 år gammel langhøj i Rebild. Dronefotoet
her viser langhøjen som det lysebrune jordstykke midt i billedet. Den ene halvdel af langhøjen er dækket af
presenninger. Langhøjen, der fortsætter under grusvejen til højre i billedet, formodes at være ca. 90 m lang
og cirka 13 m bred, og dermed er den formentlig én af de største, der er fundet i Danmark. Foto: Nordjyske Museer


En ukendt, sjælden langhøj fundet ved Blenstrup i Østhimmerland

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i Østhimmerland har arkæologer fra
Nordjyske Museer foretaget en prøveudgravning og her fundet spor efter en langhøj – et monumentalt
og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i
Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde
urskovene for at opdyrke landet.

”Det er en utrolig spændende og i dag meget sjælden anlægstype, som meget få arkæologer kommer til at
undersøge i deres karriere” siger museumsinspektør Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer, der har
tilsynet med fredede fortidsminder i hele Nordjylland.

Ifølge gamle registreringer fra 1886 i den nationale database over fortidsminder skulle der i området have
ligget en gruppe bestående af seks – nu sløjfede – gravhøje. Stor var overraskelsen derfor for arkæologerne,
da området viste sig ikke bare at gemme et par sløjfede gravhøje, men også en langhøj, som lå under de
nævnte gravhøje.

Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres
forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som
landbruget i det 4. årtusinde f.Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen
ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der nu er fundet ved
Blenstrup.

Langhøjen ved Blenstrup

Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinær stor. Den er hele 90 m lang og cirka 13 m bred, og har således
været et monumentalt gravanlæg. Langhøjen er blandt et af de største som er udgravet i Danmark. Den har
været et imponerede anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet.

Langhøjen er opbygget af stenrækker, jord og tørv, men har måske også haft en palisadegrøft i dele af
anlægget. Grundplanet er således rektangulært.

Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have
indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre
genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under
byggeriet.

Om arkæologerne finder centralgraven, må tiden vise. Langhøjen fortsætter mod syd på den anden side af
Kastrupvej ind på en dyrket mark, som ikke er omfattet af udgravningen. Det er muligt, at centralgraven
kan findes her, ligesom det er muligt, at en nyopdaget stenbygget grav kunne høre til langhøjen. Måske blot
som en sekundær begravelse eller måske som en atypisk centralgrav? Under alle omstændigheder har det
været et omfattende byggeri, der blev udført af nogle af Danmarks tidligste bønder, og efterhånden som
udgravningen skrider frem, vil museets arkæologer blive klogere på, hvem der har været så vigtige, at de fik
en så omfattende afsending til efterlivet.

De mange ubesvarede spørgsmål vil arkæologerne arbejde med, som udgravningen skrider frem hen over
sommeren.

Stenkisten her ligger i den nordlige del af en langhøj, som arkæologer fra Nordjyske Museer i øjeblikket
udgraver ved Blenstrup. Den skal sandsynligvis dateres til yngre stenalder (3900-1800 f.Kr.). Arkæologerne
mangler stadig at finde ud af, om graven hører til selve langhøjen eller en af de yngre rundhøje, der også er
registret i området. Foto: Nordjyske Museer

De første bønder

Langhøjene sættes i forbindelse med de første bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske
jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i
urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under
langhøjen i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i
den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og
byg, man dyrkede i området.

”Vi regner med at udtage en serie pollenprøver, som kan give os et bedre indblik i, hvordan landskabet så
ud for ca. 6.000 år siden, og hvad man dyrkede” siger Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer.

Langhøjen ved Blenstrup er opført af nogle af de første bønder i Danmark. Ardsporene på billedet her –
primitive plovspor efter en oksetrukken pløjeredskab – er et konkret bevis på, at der var fastboende bønder
i gang med at dyrke jorden, før langhøjen blev opført. Arkæologer fra Nordjyske Museer kan udtage
pollenprøver fra plovsporene og dermed få mere at vide om landskabet kort tid efter landbrugets indførsel. Foto: Nordjyske Museer

Rundhøjene

Der er også fundet spor efter to rundhøje ovenpå langhøjen i form af såkaldt højfyld, som oprindeligt var
græstørv. Der er desuden fundet to mulige grave i højene, som nu er under udgravning. Den ene grav var
bygget som en aflang stenkiste dækket af flade sten og en stendynge. Hvad graven gemmer, vil vise sig i
nær fremtid, men et bud kunne være ravsmykker og økser af bjergart. Gravhøjene er formentlig mindst
1.200 år yngre end langhøjen, men sandsynligvis stadig fra yngre stenalder.

Nordjyske Museer forsætter udgravningen hen over sommeren og efteråret. Udgravningen er finansieret af
Slots- og Kulturstyrelsen med to bevillinger på henholdsvis 200.000 kr. og 1.300.000 kr.

Skrevet 3. august 2021

Troldkvindens grav ved Fyrkat skal analyseres

Fund fra vølvens grav ved Fyrkatborgen analyseres på Nationalmuseet

Da arkæologer fra Nationalmuseet i 1950’erne udgravede Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro fandt de op mod 30 grave ved siden af borganlægget. En af disse grave skilte sig ud. Grav 4 var en kvindegrav, og kvinden var gravlagt med en række genstande, der fortæller, at hun formentlig var troldkvinde – en vølve.

Nu skal disse gravfund analyseres nærmere, og det betyder, at fundene for en periode flyttes fra Hobro til Nationalmuseet, hvor de også skal indgå i en række internationale, højt profilerede vikingeudstillinger. Aftalen mellem på den ene side Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af, og på den anden side Nationalmuseet gælder frem til 2027, hvor fundene returneres til Nordjylland. Efter gæsterne på Nationalmuseet har glædet sig over fundene, skal disse indgå i den nye udstilling, der etableres på Fyrkat Møllegaard.

I dag er alle Fyrkat-fundene udstillet på første sal på Hobro Museum. Det har længe været Nordjyske Museers ønske at flytte fundene ud til Fyrkat Møllegaard. Dels vil det bringe fundene helt tæt på vikingeborgen Fyrkat, hvor de oprindeligt er udgravet, og dels vil de blive opbevaret og udstillet i mere sikre og publikumsvenlige rammer.

Enestående forskning

”Samarbejdet med Nationalmuseet er en unik mulighed for at få analyseret fundene nærmere, og vi får naturligvis adgang til alle de forsknings- og prøveresultater, Nationalmuseet kommer frem til. Det vil komme os til stor gavn i den fremtidige formidling af historien om den brydningstid, Vølven blev gravlagt i”, forklarer Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør for Nordjyske Museer, som Vikingemuseet Fyrkat er en del af.

Dengang omkring 980 var det danske rige ved at skifte fra den gamle nordiske asatro til kristendommen. Den danske konge hed Harald Blåtand, og han lod sig døbe og bekendte sig til den kristne tro. Men ved Fyrkat, én af de mægtige ringborge, Harald Blåtand på samme tid lod opføre, har der også boet en troldkvinde – vølven – som repræsenterede den gamle asatro.

”Undersøgelserne af Vølvens grav er en del af forskningsprojektet Tanken bag tingene – animisme, shamanisme og vikingetidens materielle kultur, der støttes af Krogagerfonden. Projektet leverer en stor del af det forskningsmæssige indhold til den næstkommende vikingeudstilling på Nationalmuseet, som åbner i 2024, der handler om 900 tallets religionsskifte. Og vi er glade for at kunne levere Vølvens grav tilbage til Nordjyske Museer i 2027 med mange nye informationer om fundet”, fortæller forskningschef Lasse Sørensen fra Nationalmuseet

August er sidste chance for at se Fyrkat-fundene

Mandag 23. august begynder konservatorer fra Nationalmuseet og Nordjyske Museer at pakke ikke bare fundene fra Vølvens grav, men også de øvrige Fyrkat-fund ned, så vil man opleve dem, er de kommende sommeruger sidste chance i en rum tid. De fund, der ikke sendes til analyser på Nationalmuseet, sendes til forsvarlig opbevaring på Nordjyske Museers magasiner i Vestbjerg, indtil den nye udstilling åbner på Fyrkat Møllegaard. Hobro Museum er åbent tirsdag-søndag kl. 12-16.

Vølvens grav

Lige som rige kvinder blev vølven begravet i en vognfading – vognkassen fra en hestevogn, og hun var klædt i fornemt tøj med guldtråde. Vølven fik ikke bare almindelige gravgaver som tenvægte og saks med i graven. Smykker og en bronzeskål, der formentlig stammer fra fjerne lande, lå i graven sammen med særlige genstande, der tyder på, at hun var troldkvinde. Der var blandt andet en metalstav – også kaldet en vølvestav, som man anså for at være en slags tryllestav. Dertil kom frø af den giftige bulmeurt, som hvis de kastes på et bål, udvikler en hallucinerende røg. Også en særlig amulet og en lille æske med dyreknogler underbygger teorien om, at kvinden var en vølve. Nu bliver alle fundene fra vølvens grav analyseret nærmere, og undersøgelserne kan føje afgørende ny viden til historien om Danmark under Kong Harald Blåtand.

”I det aktuelle forskningsprojektet har vi især fokus på at prøve at forstå Vølvens væsen, adfærd og funktion i vikingetidens kult og hverdag. Vølven fra Fyrkat er Danmarks eneste erkendte Vølve-grav, og vi håber gennem en række nye analyser af gravens indhold at komme helt tæt på denne spændende kvinde”, siger Nationalmuseets museumsinspektør og vikingeekspert Peter Pentz.

Skrevet 13. juli 2021

nedlukning af Budolfi Sogn

Opdateret 11. juni 2021

Budolfi Sogn i Aalborg er pga. stigende coronasmitte lukket ned. Det betyder, at Aalborg Historiske Museum og Apotekersamlingen holder lukket. En del arrangementer under Historisk festival er desuden aflyst. Kunderne bliver kontaktet direkte. Museumsbutikken er fortsat åben, og byvandringer gennemføres.

Følgende arrangementer er aflyst

31. maj kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller
31. maj kl. 15, 17 og 19: Rundt om Jens Bangs Stenhus
1. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Thor Pedersen
2. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Inger Bladt
3. juni kl. 15.45: Museumsinspektørens favoritter ved Inger Bladt
3. juni kl. 19: Foredrag: Grevens Fejde 15324-36: Massegraven i Tiendeladen, Aalborg
4. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller
5. juni kl. 13, 14.15 og 15.30: Familierundvisning i det gamle apotek
12. juni kl. 13: Rundvisning i Gråbrødrekloster Museet

Følgende arrangementer gennemføres

4. juni kl. 17: Byvandring: Aalborg gennem 1200 år
6. juni kl. 13: Byvandring: Aalborg gennem 1200 år
7. juni kl. 17: Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier
7. juni kl. 19: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
8. juni kl. 17: Byvandring: Aalborg under besættelsen
9. juni kl. 17: Byvandring: Pest eller kolera
9. juni kl. 19: Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier
10. juni kl. 17: Byvandring: Vikingetidens Aalborg
14. juni kl. 17: Byvandring: Middelalderens Aalborg
14. juni kl. 19: Byvandring: Forbrydelse og straf
15. juni kl. 17: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
17. juni kl. 19: Byvandring: Pest eller kolera
19. juni kl. 13: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
21. juni kl. 19: Byvandring: Det glade Aalborg
1. juli kl. 17: Klosterbyvandring: Aalborgs tre middelalderklostre
1. juli kl. 19: Byvandring: Købmændenes Aalborg


Alle arrangementer på Vikingemuseet Lindholm Høje samt i Rebild og Mariagerfjord kommuner gennemføres også som planlagt.

Skrevet 31. maj 2021

Første spadestik: Ny velkomst- og udstillingsbygning ved REGAN Vest

Endnu en milepæl i etableringen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest blev taget i dag, da der var inviteret til første spadestik på den nye velkomst- og udstillingsbygning ved museet. Per Lyngby, bestyrelsesformand i Nordjyske Museer og næstformand i Ejendomsfonden REGAN Vest (tv), Hans Simonsen, den sidste pladskommandant i bunkeren (m) samt Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune (th) svingede spaderne.
Foto: Lars Horn / Baghuset

Hans Simonsen var den sidste pladskommandant i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, indtil den i 2012 blev taget ud beredskabet. Han var med andre ord med til at lukke og slukke, og derfor var det også nærliggende, at han i dag var med til at tage det første spadestik til den næste milepæl i arbejdet med at åbne dette unikke bunker-anlæg igen.

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest åbner for offentligheden i 2022, og i dag, onsdag 25.maj 2021, indledes arbejdet med at opføre en velkomst-og udstillingsbygning ved siden af bunkeren, så Nordjyske Museer, der skal drive det nye koldkrigsmuseum, kan tage godt imod sine gæster og formidle fortællingerne om det danske demokrati og Danmark under Den Kolde Krig.

Foruden Hans Simonsen var det borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, samt Per Lyngby, bestyrelsesformand i Nordjyske Museer og næstformand i Ejendomsfonden REGAN Vest, der førte spaderne. Per Lyngby var også en af dagen talere, og han fremhævede den unikke demokratifortælling, det nye museum kan formidle:

”REGAN Vest var demokratiets sidste bastion, hvor bunkerens op til 350 kvinder og mænd med majestæten i spidsen, regeringen i situationsrummet og journalister ved mikrofon og taster skulle sikre, at demokratiet i sin mest destillerede form kunne overleve et atomangreb fra warszawapagt-landene.

Med byggeriet af velkomst- og udstillingsbygningen fuldendes den triangel, der vil give besøgende en enestående indsigt i, hvordan den kolde krig påvirkede Danmark i praksis. Mere konkret og nærværende bliver historien ikke, når velkomstbygning, bunker og maskinmesterbolig åbnes for alle. Et kulderystende vidnesbyrd om skyggekrigen, der truede vores demokrati og satte Danmark i et umenneskeligt dilemma”, sagde Per Lyngby.

Borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, kunne i sin tale fortælle, at han i dagens anledning havde kigget tilbage i sin REGAN Vest mappe:

”Jeg fandt en mailkorrespondance fra 2. januar 2014 – dag to i min første borgmesterperiode – mellem min forgænger Anny Winther og jeg, og jeg vil lige tillade mig at citere, hvad hun skrev allerede dengang: ”Det kræver meget forarbejdet, og selv om det bliver en offentlig, selvejet institution, så må Rebild Kommune på et tidspunkt til lommerne”.

”Så ja, det har været en meget lang proces, også længere og mere kompliceret, end vi troede. Men Rebild Kommune har bidraget som en slags fødselshjælper og til at sikre, at projektet har en økonomisk bæredygtighed”, forklarede borgmesteren.

Vinderne af licitationerne

Det er et rådgiverkonsortium, som består af AART architects, udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt det rådgivende ingeniørfirma Niras, der står bag den 1.135 m2 store velkomstbygning. Fra AART architects kaldte arkitekt MAA og founding partner AART, Anders Tyrrestrup, i sin tale bunkeren for ”et markant stykke kulturarv – også som arkitektonisk værk”:

”Det ved jeg fra nordiske restaureringsarkitektkolleger, som altså besynger REGAN Vest bunkerens unikke bygningskulturelle værdi på niveau med de norske stavkirker og Kronborg – og det er ret interessant for et bygningsanlæg, der trods alt ikke har så mange år på bagen”, fastslog Anders Tyrrestrup. Han forklarede desuden, at AART med sit projekt har bestræbt sig på at fastholde den hemmelighedsfuldhed og nøgternhed, man mener den nye bygning skal rumme for at indgå som en naturlig del af den samlede oplevelse.

Anlægsentreprisen blev vundet af Gunner Nielsen A/S. Derudover er opførelsen af velkomst- og udstillingsbygningen opdelt i fem storentrepriser. Råhus-entreprisen blev vundet af Jorton A/S, som også vandt luknings-entreprisen. NCC Construction A/S løb med kompletterings-entreprisen. Installations-entreprisen gik til Bravida Danmark A/S, og endelig gik gartner-entreprisen til HedeDanmark A/S fra Hinnerup i Midtjylland. Alle øvrige entrepriser er gået til nordjyske virksomheder. Med anlægsentrepriserne i hus kan sidste fase af opførelsen af det nye museum gå i gang.

Mange års arbejde

Arbejdet med realisering af Koldkrigsmuseet REGAN Vest har stået på i flere år og består af flere elementer, som gæsterne kan besøge, når attraktionen åbner. Maskinmesterboligen, der indrettes som dengang bunkerens maskinmester boede her med sin familie i 1980, er stort set færdig, og arbejdet med at gøre bunkeren tilgængelig for offentligheden skrider planmæssigt frem.

Processen med at lande anlægsentreprisen på velkomstbygningen har været vanskelig og har været med til at forsinke første spadestik. Udfordringerne skyldes hovedsageligt den meget stejle grund, det begrænsede byggefelt og hensynet til den følsomme natur i området. Foruden de tekniske vanskeligheder har det tillige været en økonomisk udfordring, som museet og ejendomsfonden er meget taknemmelige for, at foreningen Realdania, Augustinusfonden, Rebild Kommune og Aalborg Kommune har været villige til at løfte.

Åbningsdagen for Koldkrigsmuseet REGAN Vest ligger lidt mere end et år ude i fremtiden, og en mere eksakt tidshorisont herfor meldes formentlig ud i slutningen af 2021.

FAKTA

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m2 stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968 med det formål at huse regering og regent i tilfælde i af en atomkrig. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014 og kan snart åbne for offentligheden.

Projektets samlede anlægsbudget var til at begynde med 74 mio. kr., men er ved yderligere donationer nu på 78,12 mio. kr. For stor velvillighed og generøs økonomisk støtte skal der sendes en hjertelig tak til foreningen Realdania (31,3 mio. kr.), Augustinus Fonden (10,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3,15 mio. kr.) Spar Nord Fonden (2 mio. kr.) og Jutlander Fondene Himmerland 0,5 mio. kr., Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4,15 mio. kr.) og Rebild Kommune (5,22 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20,1 mio. kr.).

Skrevet 25. maj 2021

Museum skifter navn og byder gratis indenfor

Navneskiftet markeres med ni dages gratis aktiviteter for publikum

Nordjyllands Historiske Museum, der tæller 14 udstillingssteder i Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner, skifter navn og får nyt design. Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer. For at markere navneskiftet og for at udbrede kendskabet til det nye brand inviterer museet sine gæster gratis indenfor i hele ni dage, hvor der også vil være en masse gratis aktiviteter både på og uden for museerne.

”Vi vil gerne vise både lokale og turister, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer, og selv om de færreste nok når hele vejen rundt på de ni dage, festlighederne varer, så håber vi, at folk får så gode oplevelser, at de får lyst til at besøge os en anden gang”, siger Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør for Nordjyske Museer.

Historisk Festival 2021 kalder museet de ni dages festligheder, der indledes lørdag 29. maj. Udover fri entre kan gæsterne også opleve mere end 70 gratis arrangementer – blandt andet byvandringer, rundvisninger og foredrag, og på museets facebooksider og på hjemmesiden nordjyskemuseer.dk kan man i løbet af festivalen deltage i konkurrencer og vinde alt fra årskort og byvandringer til varer fra museumsbutikkerne. Hovedpræmien er en eksklusiv rundvisning for ti personer i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som først åbner for offentligheden om lidt mere end et års tid.  

”Koldkrigsmuseet REGAN Vest er vores nye store flagskib, og det har da været medvirkende til, at vi nu har foretaget så omfattende en opdatering af vores brand”, forklarer museumsdirektøren og uddyber:

”Nordjyske Museer er resultatet af museumsfusioner foretaget i flere omgange hen over de seneste ca. 20 år, og ikke mindst markedsføringsmæssigt har det været en udfordring at drive en organisation med så mange forskellige lokationer og emner. Vi har alt fra vikinger og vindmøller over lystfartøjer og lokalhistorie til cirkus, apotekerhistorie og nu senest kold krig – blandt andet. Men fælles for det hele er, at vi vil gøre historien nærværende og vedkommende for vores gæster, og det fortæller vi med vores nye brand. Vi giver historien liv”, fastslår Lars Christian Nørbach.

Fokus på kunderejsen

”Vi har de seneste år arbejdet med at trimme organisationen og blandt andet skilt os af med en del urentabel bygningsmasse. Den tid er forbi, hvor museerne kun kan forlade sig på offentlige tilskud, så den fremtidige strategi har fokus på at øge egen-indtjeningen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at vi er tydelige i vores brand. Med REGAN Vest får vi en ny, international attraktion, og den vil helt automatisk være med til at sætte Nordjyske Museer på landkortet, så det er det helt rigtige tidspunkt for os at samle organisationen, sætte fokus på kunderejsen og blive mere synlige over for ikke bare vores gæster, men også fonde, sponsorer og andre samarbejdspartnere”, forklarer Lars Christian Nørbach.

”Samtidig skal vi blive bedre til at udnytte synergieffekten mellem afdelingerne, og blandt andet derfor skifter begge vores vikingemuseer navn, så de hænger bedre sammen. Lindholm Høje Museet i Nørresundby hedder fremover Vikingemuseet Lindholm Høje, og Vikingecenter Fyrkat ved Hobro hedder nu Vikingemuseet Fyrkat”, uddyber Lars Christian Nørbach.

Med navneskiftene implementerer museet også en ny designlinje, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg-bureauet Det Nye Sort. Det nye design vil de kommende måneder stille og roligt blive rullet ud over hele organisationen og blive synligt på flere og flere udstillingssteder og platforme.

Festivalprogram

Et af de første steder, det nye design bliver synligt, er på museets hjemmeside, der også skifter navn fra nordmus.dk til nordjyskemuseer.dk. Her kan man blandt andet se en ny reklamefilm for Nordjyske Museer, og det er også her, man fra torsdag 20. maj finder hele programmet for museumsfestivalen, der kører fra lørdag 29. maj til og med søndag 6. juni. Hvis publikum tager godt imod den, vil museet overveje at gøre det det til en årligt tilbagevendende begivenhed. På grund af corona-restriktioner og forsamlingsloft skal man booke billet til alle de gratis arrangementer. Billetterne frigives kl. 9 torsdag 20. maj, og da museet ønsker, at så mange mennesker som muligt kan tage del i oplevelserne, kan man maks. booke to billetter pr. transaktion. Se programmet for Historisk Festival 2021

”Mange af vores medarbejdere har budt ind med sjove arrangementer, og vi glæder os rigtig meget til at vise både eksisterende og nye publikummer, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer”, siger en glad museumsdirektør.

Oversigt – nye navne

Udstillingssteder:
Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer
Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje
Vikingecenter Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat

Facebooksider:
Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer
Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje
Vikingecenter Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat
Arkæologi Nordjyllands Historiske Museum bliver til Arkæologi Nordjyske Museer
REGAN Vest – danskernes koldkrigsmuseum bliver til Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Instagram:
Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Skrevet 19. maj 2021