Stort fund: Jernalderhøvdings gård udgraves i Svenstrup

Selvom der kun er stolpehuller tilbage, så har man en ganske god ide om, hvordan stormandsgården kan have set ud. Her ses en modeltegning af det store hus og tilhørende udhus. Illustration: Anders Dam Hove / Nordjyske Museer

Et ekstraordinært stort hus, der vidner om velstand og magt, ser dagens lys efter 1600 år

Fremover vil der stå store industrihaller på erhvervsgrundene i Flødalen i det sydlige Svenstrup, men det er ikke første gang, at området lægger grund til store bygninger. I forbindelse med Aalborg Kommunes erhvervsudstykninger har arkæologer fra Nordjyske Museer fundet resterne af en stormandsgård fra omkring år 400 e.Kr., dvs. fra overgangen mellem yngre romersk og ældre germansk jernalder. Der er tale om den hidtil største i Aalborgområdet.

Gården består af et usædvanligt stort og meget langt hus. Det har en længde på ca. 60 meter og er 6,5 meter bredt, hvilket giver et areal på 365 m2. Ved siden af det store hus ligger et lidt mindre udhus, og tilsammen omkranser de en gårdsplads på omkring 3000 m2.

Ifølge arkæolog og udgravningsleder Lars Egholm Nielsen er der fundet enkelte huse af den størrelse i Midt- og Vestjylland, men de er meget sjældne i det nordjyske, og stormandsgården er den største, der er fundet i Aalborgområdet. Andre huse fra perioden er typisk mellem 20 og 30 meter lange og fem til seks meter brede, så huset i Flødalen er dobbelt så stort.

”Der er derfor ingen tvivl om, at gården og husets størrelse og symbolværdi skal tilskrives en lokal stormand eller høvding, der har kontrolleret et lokalområde på den vestlige side af Østerådalen. Og han har uden tvivl tilhørt eliten af samfundet. Den elite, som har kæmpet om kontrollen af territorier og har styret handlen og håndværket i området,” siger Lars Egholm Nielsen.

Det fundne hus er med en længde på ca. 60 meter det største jernalderhus, der er fundet i Aalborgområdet, og det er uden tvivl resterne af en stormandsgård. Huset er markeret med hvid kridtspray i den gule undergrund. De tre arkæologer på billedet står ud for de tre indgangspartier i huset. Foto: Nordjyske Museer

En overordnet centralmagt

Stormandsgården er fundet i forbindelse med en større arkæologisk undersøgelse, hvor arkæologer fra Nordjyske Museer udgraver et stort område med bopladser fra jernalderen. Museet har gennem de sidste par år – forud for de mange udstykninger – udgravet en række bopladser i den sydlige del af Svenstrup og Godthåb, og de nye opdagelser skal også ses i det lys.

De tidligere undersøgelser i området peger på, at der er tale om bopladser fra yngre bronzealder, dvs. omkring 700-500 f.Kr, til ældre germansk jernalder (400-550 e.Kr.) og perioderne derimellem. Udover de mange huse, er der desuden fundet gravpladser fra de yngre dele af perioden spredt ud over arealet. Der har derfor formentlig boet mennesker i området i sammenhængende periode på mere end 1000 år.

Mange af bopladserne er samtidige, og man kan efterhånden begynde at tegne et mere detaljeret billede af samfundet i området, og ifølge Lars Egholm Nielsen vidner bopladsernes placeringer om en kompliceret samfundsstruktur, der blev styret af en overordnet centralmagt.

Skrevet 17. maj 2022

From Central Space to Urban Place

Hvorfor blev det lige Odense og Aalborg, som blev de bymæssige centre på Fyn og i Nordjylland? Hvilke særlige forudsætninger havde disse områder? Hvilke samfundsmæssige processer dannede afsættet?

Alt dette og meget mere kan du læse om i en netop udkommet bog fra Syddansk Universitetsforlag med titlen From Central Space to Urban Place. Bogen erkulminationen på et stort projekt, støttet af VELUX FONDEN. Her har en række museer og universiteter de seneste fem år arbejdet med at analysere overgangen fra jernalderens høvdingesæder til vikingetiden og middelalderens byer i områderne omkring Odense Fjord og den centrale Limfjord i perioden 400-1100 e.Kr.

Projektet har været ledet af Odense Bys Museers forskningscenter CENTRUM og haft deltagelse af arkæologer, historikere, stednavneforskere, geologer og arkæobotanikere fra Odense Bys Museer, Østfyns Museer, Nordjyske Museer, Moesgaard Museum, Nationalmuseet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Projektet og bogen er samtidig et eksempel på museernes forskningsmæssige ambitioner, hvor tværfaglighed og netværksdannelse nedbryder administrative skel og i stedet tager afsæt i forskningsemnerne.

Forfatterne bag bogen er Mads Runge, Malene Refshauge Beck, Mikael Manøe Bjerregaard samt Torben Birk Sarauw.

Bogen kan købes i museets webshop.

Skrevet 28. april 2022

Vidste du, at REGAN Vest-bunkeren har sit eget fitnesscenter?

Som de to fotos viser, så spildte man ikke pladsen i REGAN Vests ”fitnesscenter”. Både motionscykler, vægte, bænk til bænkpres, et vægtstangssæt samt en lille stepmaskine er der fundet plads til i det lille rum. Foto: Nordjyske Museer

Ja, den er god nok. Foruden radiostudie, politistation, lægeklinik mv., så havde man også indrettet et lille rum med motionscykler, vægtstænger og andet udstyr, så det var muligt at træne lidt, mens man var i bunkeren.

Det særlige motionsrum befinder sig i underetagen i Ring 2, og det var en del af de velfærdsfaciliteter, som man kunne gøre brug af ved en indflytning. Selvom anlægget er 5500 m2 stort, så ville pladsen være trang, med de op mod 350 mennesker, som under en krig ville befinde sig i bunkeren. Der er derfor ikke plads til megen adspredelse. I en indrykningssituation ville især det tekniske personel køre efter en dagligdag, der var delt op i tre faser – otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn – og derfor ville specielt de otte timers hvile kunne føles lange, for der havde man ikke mange muligheder for at foretage sig noget.

Ens arbejdsfunktion var overtaget af en anden, og ens seng var optaget, da man kørte efter ”den varme sengs” princip – altså at man ikke havde en sin egen seng, men delte den med to andre. Tilbage var dagligstuen og kantinen, og selvom der var mange bøger, videoer og spil tilstede, kunne otte timers fritid godt blive lange. Her udgjorde motionsrummet et velkomment alternativ.

Det er på størrelse med alle andre sove- og kontorrum i REGAN Vest, og derfor ikke ret stort, men de ca. 10 m2 er godt udnyttet. På den beskedne plads er det lykkedes at opsætte to motionscykler, vægte, en bænk, et vægtstangssæt og en lille stepmaskine. Der var derfor mulighed for både at få pulsen op og at træne musklerne, så man var bedre rustet til det meget stillesiddende liv i bunkeren.

At rummet var populært, vidner dets videre skæbne også om. For da REGAN Vest blev taget ud af operationel drift i 2003, blev alt udstyret fra motionsrummet flyttet over til søsteranlægget REGAN Øst, hvor personalet savnede muligheden for lidt adspredelse og fysisk aktivitet i pauserne. Heldigvis tilbød Beredskabsstyrelsen meget hurtigt at aflevere udstyret tilbage til Nordjyske Museer, da det stod klart, at REGAN Vest skulle åbne som museum – således, at det kan indgå som en del af stedets helt unikke autenticitet.

Så nu, hvor motionsrummet igen står som oprindeligt, så inviterer de to hvide cykler – selvfølgelig af mærket Monark – næsten til en lille tur.

I et anlæg bygget til regent, regering og embedsværk er motionscyklerne selvfølgelig af mærket ”Monark”. Foto: Nordjyske Museer

Skrevet 3. februar 2022

REGAN Vest – en rund bunker

Tegning nr. 9490. Forsvarets Bygningstjenestes første skitseprojekt, der viser REGAN Vests placering i kridtbakken ved Oplev. Her ses det, at anlægget endnu ikke har fået sin ringform. Illustration: Nordjyske Museer

Den atomsikre bunker REGAN Vest er unik på mange måder, men bunkerens konstruktion – to ringe i to etager – er helt unik. Men sådan så den slet ikke ud på de første tegninger.

I foråret 1960 besluttede den danske regering at begynde arbejdet med REGAN Vest. Ansvaret for byggeriet blev lagt hos Forsvarets Bygningstjeneste med arkitekt Gerner Gottschalck-Andersen i spidsen. Både bygningstjenesten og Gottschalck-Andersen var erfarne folk, når det kom til opførelsen af underjordiske forsvarsanlæg. Teamet havde været ansvarlig for opførelsen af landets første regeringsanlæg, det såkaldte BOC 1 ved Kronenborg Hegn på Sjælland, og det havde også deltaget i anlæggelsen af de to søforter, Stevnsfortet og Langelandsfortet.

Alligevel skilte opgaven i Jylland sig ud. I 1960 var våbenkapløbet i fuld gang, og alle vidste, at hvis en krig brød ud, ville det sandsynligvis blive en krig med brug af atomvåben. Og da tiden i det hele taget var præget af mange kriser, var truslen om en krig på europæisk grund kun alt for nærværende. Så hvis en ny bunker til regeringen for alvor skulle gøre en forskel, var det helt afgørende, at den var atomsikret. Og det stillede igen helt nye og anderledes krav til anlæggets udformning.

I december 1960 kunne den første skitse præsenteres for et lille regeringsudvalg. Tegningerne viste, at teamet virkelig havde forsøgt at tænke ”ud af boksen”. I hvert fald, hvis man sammenlignede med en ”traditionel” bunker, forstået som en nedgravet betonkonstruktion i et antal etager, dækket af et sand- og betonskjold. I forslaget var REGAN Vest i stedet placeret dybt inde i en kridtbakke, og for overhovedet at komme ind i selve anlægget skulle man flere hundrede meter ind ad en indgangstunnel. Selve anlægget var også udformet anderledes end vanligt. Men på ét punkt havde man dog ikke ændret på traditionerne – REGAN Vest var ved årsskiftet 1960/61 tegnet firkantet og ikke rundt.

Først i sommeren 1961 ændrede anlægget form og blev rundt. Idéen til cirkelformen havde Gottschalck-Andersen fået på en tur i Norge – desværre melder historien ikke noget om, præcist hvilket sted i landet, han havde besøgt. Ej heller vides det, hvordan Bygningstjenestens tegnestue reagerede på meddelelsen om at skrotte de gamle tegninger, og i stedet finde den helt store passer frem.

Plan af den cirkelformede underetage i REGAN Vest, som det blev præsenteret i sommeren 1961. Ved indgangen til højre i billedet kan man se, at der oprindeligt var planlagt to ABC-rensepunkter med bad og omklædning – et for mænd og et for kvinder. Det blev siden sparet væk. Illustration: Nordjyske Museer

Til gengæld ved vi, hvordan de nye tegninger blev modtaget af regeringen. I præsentationen lagde Bygningstjenesten vægt på, at den nye cirkelform både ville betyde, at man kunne spare en del kalkudgravning, og at man ville få bedre og sikrere tunneller. Så med både økonomiske og sikkerhedsmæssige gevinster at hente, var det en smal sag for regeringen at godkende ”… denne, efter teknikernes opfattelse bedre udformning.”

Det anlæg, der blev præsenteret i 1961, var dimensioneret til kunne rumme ca. 200 personer, og det var – med få ændringer – også det projekt, der blev igangsat i 1963. I projektet var der afsat plads til et stort antal møderum, flere enkeltsengsværelser, to køkkener, kantiner og dagligstuer samt indre ABC-renseforhold til hhv. mænd og kvinder. Der var på det tidspunkt altså lagt op til et sted med relativt god plads, en rimelig grad af komfort, men også en vis grad af hierarki mellem det politiske personel og driftspersonalet.

Ring II over- og underetage, som de var tegnet ved byggestart. Her kan man se, at der oprindeligt var planlagt med to køkkener, dagligstuer og kantiner, ligesom der var tænkt et stort antal møderum ind. Illustration: Nordjyske Museer

Godt et år inde i arbejdet ændrede planerne sig. Her meddelte regeringen, at man ønskede en større fleksibilitet i anlægget, så det kunne bemandes ”… med 376 personer mod hidtil 200 personer.” Altså en forøgelse af bemandingen på næsten 100 pct. Igen melder historien ikke noget om, hvordan nyheden blev modtaget på tegnestuen, men af et svarbrev fra Bygningstjenesten og til regeringens sekretariat, fornemmer man, at begejstringen mildt sagt var til at overse…

Ikke desto mindre lykkedes det teamet at optimere projektet, så regeringens ønsker kunne opfyldes. Men prisen var, at de mange møderum og det ”ekstra” sæt velfærdsrum blev erstattet af værelser (i alt blev der opsat 60 nye skillevægge), at næsten alle enkeltværelser blev til køjerum, og at al overflødig ”luksus” som fx et kønsopdelt ABC-rensepunkt blev droppet.

Det færdige anlæg med plads til 376 personer. Illustration: Nordjyske Museer

Og på den måde blev REGAN Vest til det anlæg vi kender i dag, hvor selv statsministeren deler køjerum med sin medarbejder, og hvor Regenten, embedsmanden, maskinmesteren og hjemmeværnets lotter spiste og hvilede i de samme rum.

Skrevet 13. januar 2022

Nordjyske fund vækker national interesse

I forbindelse med etableringen af et regnvejrsbassin i Støvring fandt arkæologer en velbevaret vandmølle af træ, som måske er den vandmølle, der nævnes i et testamente fra 1268. Et fund som Slots- og Kulturstyrelsen har på sin top 10 over de mest bemærkelsesværdige fund i Danmark i 2021.
Foto: Nordjyske Museer

Slots- og Kulturstyrelsen har kåret de mest spektakulære arkæologiske fund i 2021

Hvert år i december kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund, der er gjort i Danmark i løbet af året – og i år har hele to fund gjort af arkæologer fra Nordjyske Museer fundet vej til listen med topfund. Det drejer sig om Støvring Vandmølle, der kan spores tilbage til 1268, samt et 6000 år gammelt og 90 meter langt gravkompleks ved Blenstrup.

Sidst på vinteren og først på foråret udgravede arkæologer fra Nordjyske Museer i forbindelse med etableringen af et regnvandsbassin flere stadier af Støvring Vandmølle, der i de skriftlige kilder kan spores helt tilbage til 1268. Vandmøllen kendes fra enkefru Gro Pallesdatters testamente, hvor hun giver den til nonneklosteret Skt. Clara i Roskilde, hvor hun ønskede at tilbringe resten af sit liv. Hun havde været gift med Esben Vognsen, ejeren til Buderupholm gods, der ligger blot få kilometer syd for Støvring.

Fra denne ældste omtale af vandmøllen i 1268 kan den følges frem til 1958, hvor driften ophørte. Støvring Vandmølle dækker derfor over næsten 700 års historie, og den kan med lidt god vilje kaldes for Støvrings første og ældste industri, selvom vi er flere hundrede år før industrialiseringen af Danmark. En industri, som ved den arkæologiske udgravning først på året atter kom frem i lyset.

I Danmark blev vandmøller udbredt fra omkring år 1100, og de var blandt tidens største teknologiske nyskabelser. Oprindeligt var vandmøllen i Støvring anlagt for at male korn til mel, men fra slutningen af 1800-tallet blev den en del et lokalt hammerværk og maskinfabrik, hvor vandet fra bækken drev turbiner, der leverede kraft til bl.a. store hamre og drejebænke.

Arkæologerne udgravede flere stadier af den mere end 700 år gamle vandmølle, og de fandt blandt andet ruinerne af et møllehus fra 1800-tallet. Ruinerne bestod blandt andet af ca. to meter høje mure af kampesten. Foto: Nordjyske Museer

Arkæologerne fandt som nævnt flere stadier af vandmøllens lange historie – deriblandt en velbevaret vandmølle af træ, som meget vel kan vise sig at være den føromtalte og oprindelige mølle fra 1268. Umiddelbart kan fundet dateres til perioden 12-1400-tallet, men kommende årringsdateringer af tømmeret kan forhåbentlig give en mere præcis alder på møllen, som potentielt set kan være den mølle, der er nævnt i enkefruens testamente.

Usædvanligt velbevaret

Fundet i Støvring består af en hjulrende af bøg, hvor møllehjulet har kørt rundt. Blandt flere trægenstande lå dele af selve møllehjulet bevaret i hjulrenden, og det estimeres, at møllehjulet har haft en diameter på omkring tre meter.

Den fundne vandmølle var udstyret med et såkaldt underfaldshjul, hvilket betyder, at vandet blev ledt ind forneden på møllehjulet, og derved drev det rundt. Denne type var den absolut dominerende i middelalderens Danmark og kræver ikke stor faldhøjde, og derfor var den velegnet til et lavlandsområde som det danske.

Vandmøllens trækonstruktioner var særdeles velbevarede, hvilket er sjældent ved fund af vandmøller fra middelalderen. Ofte er de fragmenterede, og bevaringstilstanden kan være stærkt svingende. Støvring Vandmølles gode bevaringstilstand er blandt andet årsagen til, at den nu optræder på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de største arkæologiske fund i Danmark i 2021.

6000-årigt gravkompleks

Et andet vigtigt arkæologisk fund i det nordjyske, som Slots- og Kulturstyrelsen mener er blandt de mest markante i 2021, er et 6000 år gammelt gravkompleks lokaliseret ved Blenstrup i Østhimmerland.

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde fandt arkæologerne i sommer spor efter en langhøj – et monumentalt og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde urskovene for at opdyrke landet.

Slots- og Kulturstyrelsen peger på et 6000 år gammelt stenalder-gravkompleks ved Blenstrup som et at årets arkæologiske top 10 fund. Det består af en langhøj, der er op mod 90 meter lang og 13 meter bred. Foto: Nordjyske Museer

Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som landbruget i det 4. årtusinde f.Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der blev fundet ved Blenstrup denne sommer.

90 meter lang

Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinær stor – den er nemlig hele 90 meter lang og cirka 13 meter bred, og den har således været et monumentalt gravanlæg. Langhøjen er blandt et af de største, som er udgravet i Danmark. Den har været et imponerede anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet, og der er tale om et omfattende byggeri.

Udgravningen viste, at langhøjen var opbygget af stenrækker, men at den måske også har haft en palisadegrøft i dele af anlægget. Grundplanen er således trapezformet.

Gravlæggelserne var der ikke spor efter, men den kan have ligget, hvor der i dag ligger en grusvej eller mod syd i det ikke-udgravede område af gravkomplekset. Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under byggeriet.

De første bønder

Langhøjene sættes i forbindelse med de allertidligste bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under langhøjen i Blenstrup i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og byg, man dyrkede i området.

Arkæologerne har i forbindelse med udgravningen udtaget forskellige naturvidenskabelige prøver af den velbevarede markflade, hvis resultater formentlig kan give betydelig viden om det tidligste landbrug i Danmark og om landskabsudviklingen fra den tidlige del af yngre stenalder til ældre bronzealder.

Senere gravlæggelser

Ved langhøjen er der også fundet spor efter tre bronzealderhøje, som har været opbygget af græstørv. De er omkring 2700 år yngre end selve langhøjen og er altså kommet til senere. I alle tre var der centralgrave bevaret, og særligt to er interessante. De viste sig nemlig at indeholde dolke af bronze og den ene måske resterne af en skede. I den ene lå desuden brændte menneskeknogler på et leje af små pigsten og flint. Foruden dette lå der også en halsring af bronze i graven. Menneskeknoglerne er ikke undersøgt endnu, så man kender ikke køn og alder på den gravlagte. Det vil fremtidige undersøgelse måske kunne klarlægge.

I forbindelse med udgravningen af den 6000 år gamle stenalder-langhøj ved Blenstrup fandt arkæologerne også spor af senere bronzealderhøje på samme sted. Her fandt man blandt andet en såkaldt hellekiste, som havde ligget uberørt siden bronzealderen. Den indeholdt brændte menneskeknogler, en bronzedolk og en halsring ligeledes af bronze. Foto: Nordjyske Museer

For enden af langhøjen var derforuden nedgravet et lerkar, mens der ved østsiden af langhøjen var nedsat en urne fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.). Gravkomplekset består hermed af adskillige grave, som kom til efter langhøjens oprindelige etablering i den tidlige del af yngre stenalder.

Udover Støvring Vandmølle og gravkomplekset ved Blenstrup finder man på Slots- og kulturstyrelsens liste over helt særlige fund i Danmark i 2021 også en hesteofringsplads, romerske fangelænker, en sandflugtsdækket gård fra omkring år 1600, en kæmpe guldskat fra Vindelev, et 3000 år gammelt bronzesværd, en gravhøj med sjældne barnegrave, spor efter istidens sidste rensdyrjægere samt en 5000 år gammel stenalderkultplads i Vestjylland.

Skrevet 22. december 2021

Fejring af vintersolhvervet er en gammel skik

Årstidernes skiften har altid haft stor betydning for bondesamfundet, da skiftet mellem lys og mørke, varme og kulde og dagslængdens aftagen og tilvækst har en stor påvirkning på dyrehold og dyrkning af afgrøder. Fejringen af vintersolhvervet, hvor man igen går mod lysere tider, er derfor en gammel skik. Særligt her i Norden, hvor der er stor forskel på dagslængden i løbet af året. Selve ordet solhverv kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, som kan oversættes til solvending.

I bronzealderen var det i høj grad selve solen, der blev dyrket som en gud, men op gennem jernalderen og især i vikingetiden, som jo er jernalderens sidste del, begynder de nordiske guder at spille en større og større rolle. Man ofrede og holdt fester til gudernes ære for at sikre sig, at årstiderne blev ved med at skifte, så der efter en lang, kold og mørk vinter ville følge en lysere og varmere sommertid. Især er guderne Frej og Freja, der står for frugtbarhed, vigtige i forbindelse med bøndernes liv.

Forløberen for jul

Ved vintersolhverv fejrede vikingerne, at solen igen begyndte at vende tilbage. Det er den tid på året, hvor solen står lavest på himlen, og i Danmark er det blot lyst i knap syv timer.

I dag fejrer vi ikke vintersolhverv, men i stedet jul. Selve ordet jul går tilbage til jernalderen og har ikke noget med jesusbarnets fødsel at gøre. Det kan nemlig spores tilbage til udtrykket ”at drikke jól” og hentyder til fejringen af vintersolhvervet, hvor man holdt en stor fest, hvor man spiste og drak til gudernes ære.

Vi har beretninger fra det 10. århundrede om vintersolhvervsfejringen, hvor den arabiske købmand al-Tartuschi fortæller om fejringen, og hvordan man ofrede mad og dyr til guderne. Dyrenes hoveder kunne sættes på en pæl til guderne, men en del af kødet blev spist under det store gilde.

I de islandske sagaer nævnes også festen jól eller jólablot. Blot betyder ofring. Her fortælles om en stor lysfest for at holde mørket på afstand under årets mørkeste og længste nat, hvor mørkets onde kræfter havde frit spil. Man festede i mange dage eller i det mindste til juleøllet var drukket op. Måske var disse festligheder forløberen for vor tids julefrokoster.

Tid til at mødes

Med til store fester hørte ikke blot mad og drikke. Når man mødtes mange mennesker, kunne man dyste i forskellige kappestrider og lege. Man kunne handle og indgå aftaler, der blev fortalt historier og måske også sunget og danset. Man har sikkert også indgået aftaler om fremtidige giftemål og andre alliancer.

Måske har man også benyttet lejligheden til at afholde ting i forbindelse med disse fester. Tingets funktion er ikke helt klarlagt, men vi ved, at man her mødtes for at løse konflikter og uoverensstemmelser, man tog fælles beslutninger, diskuterede og lagde militære planer og afgjorde retslige sager, som var vigtige for samfundet. Uoverensstemmelser, som ikke blev løst på tinget, kunne ende i tvekampe eller kampe mellem flere mænd. Sådanne aftalte dueller kunne også udføres under festlighederne til underholdning for gæsterne.

Vintersolhvervet, årets korteste dag, finder sted 21. december og er modsætningen til Sankt Hans, som er en af årets længste dag.

Skrevet 16. december 2021

Spar Nord Fonden giver donation til ny udstilling på Vikingemuseet Fyrkat

Spar Nord Fonden har netop doneret 500.000 kr. til Nordjyske Museer – mere specifikt museets planer om en ny spændende udstilling om ringborgen Fyrkat og om troldkvinden, vølven, der lå begravet ved borgområdet.
Illustration: Fjorden Arkitekter, Hobro

Interaktiv formidling, der taler til både børn og voksne – leg og læring i skøn i forening. Det er nogle af ambitionerne for en ny udstilling om ringborgen Fyrkat og dens betydning på Kong Harald Blåtands tid. Nordjyske Museers ambitioner har netop modtaget et økonomisk skulderklap i form af ½ mio. kr. fra Spar Nord Fonden.

”Indtil nu har store dele af fortællingen om ringborgen Fyrkat og de mange fine, arkæologiske fund, der er gjort ved borgen, været gemt lidt af vejen i montrer på Hobro Museum, men nu vil vi gøre denne spændende del af Danmarkshistorien levende og nærværende for de mange danske og internationale gæster, der hvert år besøger Vikingemuseet Fyrkat. Med den generøse donation fra Spar Nord Fonden har vi taget et væsentligt skridt mod målet, og jeg glæder mig over denne mulighed for at præsentere vores publikum for moderne og inddragende formidling”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyske Museer, som Vikingemuseet Fyrkat er en del af.

Lige nu arbejder museet på den nye udstilling, der placeres på Fyrkat Møllegård. Udstillingen kommer dels til at give de besøgende en introduktion til fortællingen om Fyrkat og de øvrige danske ringborge, dels til at udfolde den unikke fortælling om Vølven fra Fyrkat. Hun var en troldkvinde, der var begravet lige uden for borgområdet.

Udstillingen vil henvende sig til både børn og voksne – og såvel danske som udenlandske besøgende. Med formidling gennem film, genstande og digitale virkemidler vil de besøgende få en levende helhedsoplevelse, hvor der både er plads til at interaktion, fordybelse og til at få masser af spændende, ny viden.

”Illusionen af at være der hænger ofte sammen med ubevidst at blive hensat til fx Harald Blåtands tid. I Spar Nord Fonden tror vi på, at indsatsen, som Nordjyske Museer arbejder på nu – med flytning af de mange fine arkæologiske fund fra montrer til Fyrkat, eller ”hjem til sin tid”, om du vil – helt sikkert vil gøre oplevelsen og inddragelsen større for publikum, siger fondsdirektør Bo Uggerhøj, Spar Nord Fonden. Han understreger:

”At der yderligere tilføjes interaktiv formidling – og dermed læring til voksne og ikke mindst børn – er vigtigt for os. Rig på læring er godt for alle aldre – og er ofte med til at give flere perspektiver på eget liv og egne muligheder”.

Øvrige faser i projektet

Den nye udstilling er en del af et samlet projekt til omkring 17 mio. kr., som går ud på at gøre Vikingemuseet Fyrkat til en mere helstøbt museumsoplevelse. I dag oplever gæsterne en attraktion med flere lokaliteter placeret langt fra hinanden, og en samlet formidling og bedre publikumsfaciliteter spiller en stor rolle for det arbejde, museet sideløbende kører med at få optaget vikingeborgen Fyrkat og de øvrige fire danske vikingeborge på UNESCOs verdensarvsliste.

Projektet med at opgradere Vikingemuseet Fyrkat er delt ind i fire faser, der i princippet kan realiseres uafhængigt af hinanden. Udover etablering af den nye udstilling med Fyrkatfundene, indebærer projektet også en renovering af Fyrkat langhus, renovering af Fyrkat Vandmølle samt etablering af formidling om vikingetiden langs Fyrkat Engsø. Hele projektet koster omkring 17 mio. kr. og er planlagt til at finde sted over de næste fire år.

Finansiering

Med den seneste halve million kroner fra Spar Nord Fonden har Nordjyske Museer nu i alt hentet 6,7 mio. kr. til projektet. De øvrige midler er dels hentet i museets egne kasse, 2 mio. kr., samt 3 mio. kr. fra Mariagerfjord Kommune, 500.000 kr. fra Jutlander Fonden Hobro, 500.000 kr. fra Knud Højgaards Fond samt 200.000 kr. fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Fyrkat i dag

Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro er i dag én af Danmarks væsentlige vikingeattraktioner, men udfordringen er, at de forskellige tilbud ligger så spredt, at publikum sjældent får hele oplevelsen med. Som gæst kommer man først til vikingegården – en rekonstrueret stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Her er sommeren igennem levende formidling ved frivillige vikinger.

Kører man en lille kilometer videre ad landevejen – eller går langs den naturskønne Fyrkat Engsø – kommer man til det, der har givet hele attraktionen navn, nemlig vikingeborgen Fyrkat – eller rettere det sted, borgen i sin tid lå. Fyrkat er én af fem ringborge fra Harald Blåtands tid. På Fyrkat formidles historien på selve borgen og på skilte i landskabet samt med et rekonstrueret langhus, publikum kan gå ind i.

Indtil for nylig var de mange fund, som arkæologer fra Nationalmuseet i 1950’erne udgravede ved Fyrkat ringborg, udstillet på Hobro Museum i Vestergade, men nu samles de i stedet tæt på borgen.

Den gamle østlænge på Fyrkat Møllegaard skal renoveres og sikres, så Nordjyske Museer kan etablere et nyt udstillingsrum til de mange arkæologiske fund, der i 1950’erne blev udgravet ved Fyrkat ringborg. Spar Nord Fonden har netop støttet den nye udstilling med 500.000 kr.
Foto: Nordjyske Museer

Skrevet 15. december 2021

Grundstensnedlæggelse ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Der var afgående borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, der havde æren af at støbe det forstenede søpindsvin ind i fundamentet til den nye museumsbygning. Her ses han med museumsdirektør Lars Christian Nørbach. Museet forventes at åbne i efteråret 2022. Foto: Nordjyske Museer

Et forstenet søpindsvin muret ned i fundamentet til ny bygning

Der er første spadestik, og der er rejsegilde, og ind i mellem disse vælger nogen at markere endnu en milepæl i et stort byggeri, nemlig færdiggørelsen af fundamentet. Det sker med en såkaldt grundstensnedlæggelse. I dag, torsdag 9. december 2021 kl. 11, var der grundstensnedlæggelse ved byggeriet af den nye velkomst- og udstillingsbygning ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Det var afgående borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, der nedlagde grundstenen. Han har gennem årene fulgt arbejdet med det nye museum tæt. En grundsten kan være flere ting – måske en kapsel eller en æske med indhold, men primært en ting, der fortæller noget om bygningens forhistorie. Således også her.

Hele området, hvor REGAN Vest ligger, er gammel havbund, senere fyldt op med kridt og kalk, som består af dyr, der stammer fra mere end 55 mio. år gamle koraller. I kridtlagene finder man også en mængde forstenede søpindsvin – en del dukkede op under byggeriets indledende gravearbejde, så det var nærliggende at vælge netop et forstenet søpindsvin som grundsten her.

Det er langt fra første gang, forstenede søpindsvin bliver anvendt i et byggeri. Man kender flere jernalderbopladser i Himmerland, hvor de er fundet i stolpehuller til huse. Her er der dog ikke tale om grundstensnedlæggelser, men nærmere offergaver som værn mod ild og lynnedslag i huset.  Skikken er fortsat op i 1800-tallet, hvor forstenede søpindsvin er nedlagt i vægge eller under dørtærskel-sten.

Fra gammel tid har det været en tradition at anvende forstenede søpindsvin i byggerier. Det kendes helt tilbage fra jernalderen, og da det nye Koldkrigsmuseum REGAN Vest bygges på gammel havbund med et stort kalklag af bl.a. forstenede søpindsvin, var det helt naturligt at støbe et ind i fundamentet til det nye museum. Foto: Nordjyske Museer

Fakta om REGAN Vest

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m2 stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968 med det formål at huse regering og regent i tilfælde i af en atomkrig. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014 og kan snart åbne for offentligheden.

Projektets samlede anlægsbudget er på godt 78 mio. kr. Nordjyske Museer er er meget taknemlig den store velvilje og generøse økonomisk støtte, man har modtaget fra den filantropiske forening Realdania (31,3 mio. kr.), Augustinus Fonden (10,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3,15 mio. kr.) Spar Nord Fonden (2 mio. kr.), Jutlander Fondene Himmerland 0,5 mio. kr., Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4,15 mio. kr.) og Rebild Kommune (5,22 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20,1 mio. kr.).

Få flere nyheder om REGAN Vest på den officielle facebookside for Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Skrevet 9. december 2021

Julefrokost i REGAN Vest

Mens REGAN Vest stadig var i drift, blev der årligt holdt julefrokoster i cafeteriet i bunkeren. For selvom arbejdspladsen var en tophemmelig regeringsbunker, skulle personalet ikke snydes for en julefrokost. Til julefrokosterne blev det daglige personale, personer, der jævnligt trænede i anlægget, samt nære samarbejdspartnere inviteret. Der kunne være op til 50 inviterede til julefrokosten.

Flere tidligere medarbejdere har fortalt om julefrokosternes forløb. Især én ting er noget, flere har fortalt om som særligt specielt – nemlig, at når gæsterne ankom til julefrokosten, havde pladskommandanten sørget for, at der blev sat tændte stearinlys i alle ribberne i den 300 meter lange indgangstunnel. Der blev også lagt grankviste langs indgangstunnellens sider for at skabe ekstra julestemning. Det elektriske lys i indgangstunnellen blev slukket, og gæsterne gik ind igennem indgangstunnellen, der var oplyst af levende lys og duftede af gran, for at komme frem til festlighederne. Så var stemningen sat.

I cafeteriet i ring to var der opstillet et langt bord, og der var også sat et pyntet juletræ ind. Der blev spist traditionel julemad, skålet og sagt tak for endnu et års arbejde i den hemmelige atombunker. Hen på aftenen blev bordene ryddet til side, og der blev danset til musik fra den kassettebåndoptager, der stod (og stadig står) i cafeteriet. De, der deltog i julefrokosterne, fortæller om en god stemning og masser latter.

Når julefrokosten var slut, var det muligt at overnatte i soverummene i REGAN Vest og dermed vente med hjemturen til næste morgen. Det var der selvsagt en del, der benyttede sig af. Da Nordjyske Museer registrerede samlingen i REGAN Vest, kom vi over nogle kasser fulde med julepynt, og de blev selvfølgelig registreret. Så sporene efter julefrokosterne i REGAN Vest findes endnu i museets samlinger – og måske kommer pynten i brug i det kommende museum.

Få flere nyheder om REGAN Vest på den officielle facebookside for Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Skrevet 3. december 2021

REGAN Vest – et nyt museum tager form

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der blev opført i dybeste hemmelighed i 1960’erne, ligger godt skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Hen over de fem år, det tog at bygge bunkeren, blev der sprængt og gravet mere end 90.000 m3 kalk ud af bakken, så der var plads til at opføre en bunker her.

Det har været hårdt arbejde dengang, men selv i dag – med hjælp fra moderne maskineri – har kalken i bakkerne vist sig hård at arbejde med. I de seneste måneder har bygningsarbejderne udgravet yderligere 13.500 m3 af skrænten der, hvor den nye velkomst- og udstillingsbygning skal opføres tæt på bunkeren.

Den nye museumsbygning etableres som fire delvist nedgravede bokse, der ”gror” ud af skrænten – let skjult bag en skovtykning, så den gradvist toner frem for den besøgende. Skrænten bag bygningen er imponerende 12 meter høj, meget stejl – og nu gravet ind i kridtbakken.

Kalken er hård som beton

Kalklaget i bakkerne omkring REGAN Vest består af forskellige slags kalk, men den dominerende type og den, bunkeren er bygget ind i, er såkaldt bryozo-kalk, også kaldet limsten. På Nordjyske Museer vidste man godt, at det er en meget stabil type kalk, som består af gamle koraller, der er 65,5 til 55,8 mio. år gamle, men det kom lidt bag på projektgruppen, at det var så hårdt at arbejde i – selv med de moderne maskiner, der er til rådighed i dag. Derfor er der også sendt mange gode tanker tilbage til de bygningsarbejdere, der i perioden 1963-1968 byggede det 5.500 km2 store regeringsanlæg 300 meter inde i kridtbakken.

I 1960´erne foregik udgravningen af REGAN Vest ikke med brug af store maskiner, men ved brug af sprængning, hvor det var muligt. Den øvrige udgravning skete ved hjælp af bor, hakker og skovle.

I dag er der ikke anvendt dynamit, men det er gået ud over gravemaskinerne, som flere gange måtte have besøg af smeden, for at sætte nye tænder på skovlen.

Søm og beplantning på skrænten

Efter skrænten bag den kommende udstillingsbygning er færdigudgravet, skal den stabiliseres, og det er foregået ved at bore 452 stykker seks meter lange spyd ind i skrænten.  Spyddene er efterfølgende støbt fast med beton.

Dernæst er der lavet en kompliceret net-opbygning, som skal holde på den jord, der efterfølgende er fyldt på skrænten. Nettet er nu tilsået, så bagvæggen om nogen tid vil fremstå grøn. Derefter bliver skrænten yderligere beplantet, og rundt langs kanten er der etableret et hegn, som skal sikre, at hverken dyr eller mennesker styrter ned.

Nu er museet i fuld gang med at støbe fundamentet til den nye velkomst- og udstillingsbygning.

Vi gør venligst opmærksom på, at der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er adgang til byggepladsen, men du kan følge byggeriet på nordjyskemuseer.dk og på den officielle facebookside for Koldkrigsmuseet REGAN Vest – i ord og billeder.

Skrevet 18. november 2021