Arkæologernes undersøgelser i området ved Drastrup i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse har bragt en hidtil ukendt gravhøj frem i lyset.

Gravhøjen er formentligt forsvundet fra overfladen for flere hundrede år siden, for den er ikke blandt de registrerede fredede fortidsminder. Den første systematiske registrering af fortidsminder i Danmark blev lavet i perioden 1873 til 1930, så de synlige dele af gravhøjen har formentlig allerede været fjernet inden da.

Oftest, når arkæologerne finder overpløjede gravhøje, er der ikke meget tilbage. Derfor er de heller ikke værd at bevare som fredet fortidsminde. Fundet ved Drastrup har bragt mere til dagens lys end sædvanligt. Den yderste stenkreds, kaldet randstenskæden, ved højens kant er nemlig stadig synlig under jordoverfladen.

Nu er den delvist gravet fri og fotograferet, så højen er ikke længere glemt. På et senere tidspunkt vil det blive afgjort, om højen skal udgraves, inden anlægsarbejdet til 3. Limfjordsforbindelse begynder i området.

Der er cirka 20.000 fredede gravhøje i Danmark. Gravhøje er opbygget af græstørv, træ og sten, der indeholder en eller flere grave. Der er rejst gravhøje i Danmark siden bondestenalderen (4.000 f.Kr – 1.700 f.Kr) og frem til bronzealderen (1.700 f.Kr – 500 f.Kr). Enkelte steder i Danmark har vi gravhøje fra vikingetiden, men hovedparten er bygget i den yngste stenalder og bronzealderen.

De synlige fortidsminder i Danmark blev alle beskyttet af Naturfredningsloven fra 1937 (fra 2001 overført til Museumsloven), men allerede før var en række fortidsminder blevet fredet efter frivillige aftaler med lodsejere. Den type fredning er markeret med de velkendte fredningssten i granit med indhugning af en kongekrone og F.M. for ”Fredet Mindesmærke”.