I udstillingscontaineren Limfjordens Stemme, kan man blandt andet høre og se om, hvordan øen Egholm gennem store dele af stenalderen var øen Egholm dækket af vand.

Egholm er i fokus, når Limfjordens Stemme 1. august lander ved Vestre Fjordpark i Aalborg.
Den mobile udstillingscontainer om Limfjordens udvikling vil indtil 31. august stå i fjordparken, hvor
gæster kan høre og se fortællinger om vandstandsændringer og levevilkår ved fjorden siden stenalderen.

Egholm blev oversvømmet af Limfjorden for omkring 8.000 år siden, og den blev først synlig igen som en
sandbanke for 2.000 år siden. Siden da har den hævet sig en meter pr. 1.000 år, og i øjeblikket er det
højeste punkt cirka to meter over havet. Egholm bliver første gang nævnt som en ø 1200-tallet, hvor den
indgår i Valdemar Sejrs oversigt fra 1231 over kongelige besiddelser.

Formidling af det arkæologiske arbejde

Nordjyske Museers udstilling er en del af det arkæologiske arbejde i forbindelse med anlæggelsen af 3.
Limfjordsforbindelse. Formålet med udstillingen er at give publikum et indblik i arkæologernes nuværende viden om stenaldermenneskets liv ved Limfjorden, og hvordan fjorden har udviklet sig til det, vi kender i dag.

”Publikum kan røre ved rekonstruktioner af genstande, høre Limfjorden fortælle, og de kan træde ind i en
sivhytte, som er lavet på baggrund af arkæologiske fund. Udstillingen giver en forståelse af
vandstandsændringerne og landhævningen, som har været den væsentligste forandring for
stenaldermennesket,” fortæller arkæolog og formidlingsinspektør ved Nordjyske Museer, Diana Windfeldt-Schmidt.

Menneskenes tilpasning

Klimaændringer og isens tilbagetrækning efter seneste istid for godt 15.000 år siden medførte store
forandringer. De lave områder omkring Limfjorden har skiftevis været oversvømmede og tørlagte. Det har
betydet, at mennesket har måttet tilpasse sig efter spise- og bosætningsvilkårene.

I nogle perioder af stenalderen, hvor mennesker primært boede tæt på fjorden, har man oplevet
voldsomme forandringer i løbet af blot én generation – det vil sige cirka 30 år.

Arkæologernes viden om livet omkring stenalderens Limfjord har indtil nu været centreret om den periode, der betegnes Ertebølletiden – altså for cirka 6.000-7.000 år siden. Forventningen er, at arbejdet med

Limfjordsforbindelse vil give os ny viden

”Vi har kendskab til flere Ertebøllebopladser men har begrænset kendskab til Maglemosefolket, der var i
området for 10.000 år siden. Med det arkæologiske arbejde i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse de
kommende år bliver vi formentlig meget klogere på netop det,” siger Diana Windfeldt-Schmidt.

På rundrejse langs 3. Limfjordsforbindelse

Udstillingscontaineren Limfjordens Stemme åbner ved Vestre Fjordpark fredag 1. august. Udstillingen kan i 2025 ses på udvalgte lokaliteter, som hver især berører et særligt område langs den 3. Limfjordsforbindelse.

Ved hver lokation fortæller Limfjordens Stemme, hvilke arkæologiske spor, der er
fundet i nærområdet. Senere på året kan udstillingen opleves på Aalborg Havnefront og ved Kvickly i
Nørresundby.

Limfjordens Stemme er en del af formidlingen af det arkæologiske arbejde
i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse.

Vejdirektoratet er bygherre på anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse, som bliver en ny 20 kilometer lang
motorvej, der forbinder Himmerland og Vendsyssel med en tredje forbindelse ved Aalborg og sikrer
fremtidens behov for mobilitet.

Nordjyske Museer står for de arkæologiske undersøgelser på land og Moesgaard Museum for de
marinarkæologiske undersøgelser. I forbindelse med den kommende motorvej skal Nordjyske Museer
undersøge omkring 345 hektar jord, hvilket svarer til mere end 480 fodboldbaner.