Alt forandrer sig; nogle gange langsommere, andre gange hurtigere, men det gør det altid og har altid gjort det. Men hvornår giver forandringerne genlyd på en måde, der dybt påvirker menneskers liv? MILESTONE-projektet søger at kortlægge forandringernes tempo og indvirkning i fortiden ved at følge én enkelt befolkningsudvikling gennem en periode på 600 år – den udvikling, der formede den ikoniske gravplads og den tilhørende bebyggelse ved Lindholm Høje.

I årene efter 536 e.Kr. blev verden ramt af en af forhistoriens største naturkatastrofer, da mindst tre voldsomme vulkanudbrud dækkede kloden i et slør af aske. Temperaturen faldt markant – i Skandinavien endnu mere end andre steder – og førte til misvækst, hungersnød, pest og store samfundsforandringer. Også i Danmark ser vi spor af denne krisetid, der måske ligger bag myten om Fimbulvinteren – en periode, som kan have været blandt de mest skelsættende i vores tidlige historie.

Blev allerede etablerede førkristne gravpladser forladt i forbindelse med opførelsen af kristne kirker, eller blev de forsat benyttet efter kristendommen vandt indpas? Dette forskningsprojekt vil se nærmere på, hvordan og hvor hurtigt de sociale dynamikker i de lokale samfund ændrede sig i takt med udbredelsen af kristendommen i perioden 950-1100 e.Kr.

I år 2000 undersøgte Vendsyssel Historiske Museum en stor jernalderboplads ved Øksenhede vest for Sæby. I den sydlige del af bopladsen fremkom et rektangulært stenfundament, der omkranser en mindre stolpesat bygning. Det er projektets hypotese, at den særegne konstruktion skal tolkes som et Gallo-romersk tempel, hvor de nærmeste paralleller på nuværende tidspunkt skal søges i Nordvesteuropa.

Forskningsprojektet udspringer af en række arkæologiske udgravninger, som museet har foretaget på Aalborg Kaserner i Nørresundby. De arkæologiske undersøgelser har afsløret, at der her ligger et forseglet landskab fra århundrederne før Kristi fødsel med marker og tomter af gårde. Landskabet er forseglet af et sandlag ført til af vinden.

Dette projekt sigter mod at udforske de førkristne gravritualer på basis af et helt nyt epokegørende fundmateriale. Udgangspunktet er data og fundmateriale fra nylige udgravninger af en enestående gravplads fundet ved Grønhøjgård i udkanten af landsbyen Vaarst 15 km sydøst for Aalborg.

Undersøgelsen tager afsæt i en analyse af tre fusionsmuseers arbejde med deres samlinger, hvor fokus er at se på, hvordan samlingen er positioneret og praktiseret i nutidens museum, og hvad der potentielt kan aktivere og styrke samlingens potentiale.

Projektet tager udgangspunkt i en af de ældste landsbyer, der er udgravet i Jylland. Der er tale om en såkaldt byhøj, hvor en udpræget stedkontinuitet har sikret optimale bevaringsforhold af det arkæologiske materiale. Keramik, slagteaffald og velbevarede hustomter indgår i en analyse af landsbyens og samfundets udvikling i perioden 500 f.Kr. – 200 e.Kr.

Her finder du tidligere forskningsprojekter ved Arkæologi Nordjyske Museer.