Foto (Niels Porsbøl Jacobsen): Billede fra undersøgelsen af et jernalderligt dyrkningslandskab på Aalborg Kaserner. De mørke streger i jorden er mere end 2.000 år gamle spor efter pløjning.
Når vi bevæger os gennem det danske landskab, formes vores bevægelser og vores oplevelse af veje, kystlinjer og vandløb, men i høj grad også af markerne. På samme måde vil dyrkningslandskabet have domineret og struktureret menneskenes oplevelse af landskabet i sen bronzealder og tidlig jernalder (ca. 800 f.Kr. til Kr.f.). Markerne har formet deres verden, krævet deres arbejdskraft og været en forudsætning for livets opretholdelse.
På trods af den store betydning, som markerne har haft, og på trods af, at vi i dag ved meget om, hvor og hvordan menneskene i sen bronzealder og tidlig jernalder bosatte sig, ved vi stadig forbavsende lidt om det omkringliggende landskab. Dette forskningsprojekt skal bidrage til vores viden på netop dette område.
Forskningsprojektet udspringer af en række arkæologiske udgravninger, som museet har foretaget på Aalborg Kaserner i Nørresundby. De arkæologiske undersøgelser har afsløret, at der her ligger et forseglet landskab fra århundrederne før Kristi fødsel med marker og tomter af gårde. Landskabet er forseglet af et sandlag ført til af vinden. Ud over at sandlaget har bevaret resterne af jernalderens landskab frem til i dag, viser det også et af de massive problemer som datidens mennesker sloges med. Meget tyder på, at den måde, man dyrkede markerne, gjorde landskabet sårbart for vinderosion, og således førte til menneskeskabte naturkatastrofer som den, der begravede markerne på Aalborg Kaserner i sand. Gennem forskningsprojektet skal vi klogere på jernalderens dyrkningslandskaber og på de miljømæssige problemer, som mennesker skabte for sig selv allerede før vor tidsregning.
Diverse artikler og foredrag