Danmarks Oldtid i Landskabet, Fyrkat

I efteråret 2011 er der et større renoveringsarbejde i gang på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Nordjyllands Historiske Museum og Kulturarvsstyrelsen er sammen ved at forbedre forholdene omkring borgen og reparere de markeringer der viser husenes placering på borgpladsen.

Fyrkat er udgravet i 1950’erne og 60’erne. Dengang var der Nationalmuseet der stod for udgravningerne og dette skete over en lang årrække og efter datidens udgravningsmetoder. Efter endt udgravning blev hvert enkelt stolpehul markeret med en betonklods der tilnærmelsesvis gengav stolpens udtryk. Efter 50 år er mange af disse betonmarkeringer knækket eller forsvundet under græstæppet. På store dele af borgpladsen kan man ikke se betonmarkeringerne fordi græstæpper opsluger dem. Det bliver der gjort noget ved nu.

Udgravningsmetoden i 1950’erne var en anden end man bruger i dag, ligesom man i dag har mange flere muligheder for naturvidenskabelige analyser, som makrofossilprøver og pollenprøver, metaldetektorer og digitale kameraer. Derfor skal der, ved hver betonmarkering der skal udskiftes, undersøges om der er rester af de originale stolpehulsaflejringer fra vikingetiden tilbage. En forundersøgelse i marts viste at der var noget tilbage i 1/3 af stolpehullerne. Når der findes rester af de originale stolpehuller, hjemtages prøver til naturvidenskabelige undersøgelser og der registreres hvad der ellers dukker frem. Forhåbentlig kan disse nye oplysninger være med til at give et endnu mere detaljeret billede af området omkring Fyrkats både før, under og efter borgens opførelse.

Det er ikke kun betonmarkeringerne der bliver renoveret. Resten af borgen får også et ansigtsløft i form af nye egetræstrapper og nye formidlingsskilte samt en ny og skånsom pleje i form af Får der græsser arealet i stedet for maskinel græsslåning.

Danmarks Oldtid i Landskabet er et landsdækkende projekt styret af Kulturarvsstyrelsen hvor 100 forskellige fortidsminder rundt om i landet bliver renoveret og får en nye formidling. Projektet er finansieret af en bevilling fra Mærsk. http://www.kulturarv.dk/fortidsminder/

På billedet ses en af betonmarkeringerne der er knækket i toppen. Nederst ses resterne af det oprindelige stolpehulsfyld, hvor der kan gemme sig nye informationer

Skrevet 19. december 2011

Fjernvarmeledning i Himmerland

I sensommeren og efteråret 2011 nedlægger Aars Fjernvarmeforsyning fjernvarmekabler, der skal forbinde Haverslev, Sønderup og Suldrup med varmeværket i Aars.

Nordjyllands Historiske Museum følger med i projektet, idet vi overvåger muldafrømningen forud for nedlæggelse af rørene og foretager udgravninger inden for traceet, hvor det er nødvendigt.

Lidt vest for Haverslev, på højdedraget Bratbjerg, har vi allerede undersøgt et bopladsområde med resterne af to huse fra yngre bronzealder (ca. 1000-500 f.Kr.), samt et kogegrubefelt. Kogegruber blev i oldtiden brugt som en slags jordovne, hvor der kunne tilberedes mad vha. opvarmede sten.

I området fandtes også flere gruber, hvor man i yngre bronzealder havde gravet efter råstoffer bl.a. til at fremstille keramik. Efterfølgende blev sådanne gruber brugt til affald. Én af gruberne indeholdt et kasseret forrådskar. Museet forsætter undersøgelserne i september/august måned.

Skrevet 27. oktober 2011

Skeletgrave ved Mellemholm

Aalborg Historiske Museum undersøger for tiden en lille gravplads fra romersk jernalder (ca. 0-375 e.Kr.) på Mellemholm NØ for Nibe. Indtil nu er der fremkommet tre grave bl.a. en lille barnegrav, som indeholdt et lerkar. Til trods for at undergrunden består af kridt var skelettet ikke bevaret. En anden grav indeholdt store dele af et skelet, mens der i en tredje grav, som i skrivende stund kun er delvis undersøgt, fremkom både skelet og fire lerkar.

Mellemholm er en del af Nørholm-bakkeøen, hvor der gennem årene er fremkommet mange detektorfund i pløjelaget. Om disse detektorfund repræsenterer bortpløjede gravpladser eller forhistoriske bebyggelser ved vi ikke. Det er derfor med glæde, at vi har fundet den lille gravplads, som giver et vigtigt bidrag til områdets historie.

Skrevet 7. oktober 2010

Grusgravens hemmeligheder

I disse dage undersøger Nordjyllands Historiske Museum et plateau i den østlige del af Rold Skov mellem Siem og Astrup. Det er virksomheden NCC, der udvider deres grusgrav. Dermed får arkæologerne anledning til at undersøge et stort område, der byder på mange fund fra fortiden. Plateauet ligger ved en slugt, og på modsatte side af slugten findes en stor koncentration af gravhøje. Lokalområdet er yderligere kendt for de to bronzespande, med centraleuropæisk oprindelse, der blev fundet ved tørvegravning i en mose i midten af 1800 tallet. Derfor vidste arkæologerne allerede inden undersøgelsens start, at der sandsynligvis måtte være noget interessant på plateauet, der også for 3000 år siden lå meget smukt og praktisk med udsigt over dalen.

I august 2010 foretog museet en prøvegravning af området, og stødte ganske rigtigt på spor efter en bebyggelse fra bronzealderen. Derfor var det med spænding, at arkæologerne gik i gang med minutiøs udgravning af området. I midten af oktober kunne man så optegne fem huse fra bronzealderen. Tre i den østlige del af udgravningen og to i den vestlige. De vestlige huse er lidt yngre en de østlige. To af de østlige huse er af imponerende størrelse. Det ene hus er opmålt til at være 7,5 x 21 m og det andet 8 x 33 m. Der er tydelige indtrukne dørstolper – karakteristisk for bronzealderens byggeri.

Grundplan af de to store bronzealderhuse

Lars Egholm Nielsen, der er arkæolog på udgravningen, fortæller at bebyggelserne sandsynligvis er fra den mellemste bronzealder, det der på fagsprog kaldes periode 3 eller 4. Både langhusenes konstruktion samt de mange smukke potteskår der er fundet tyder derpå. Senere kulstof 14 analyser af brændt materiale vil vise om arkæologerne har ret i at husene er fra ca. 900-1200 f.kr.

Kendskabet til bronzealderens bebyggelse indenfor den nuværende Rold skov er sporadisk og derfor er det vigtigt at få undersøgt bebyggelsen ved Siem. Særligt forholdet mellem de store og velbevarede huse i den østlige del og de mindre huset i den vestlige del er interessant i en bebyggelsesmæssig sammenhæng, da udgravningen kan belyse det skift i bebyggelsestruktur der sker på overgangen mellem ældre og yngre bronzealder omkring 1000 f.Kr. Hvilke hemmeligheder grusgraven afslører, vil de næste måneders undersøgelser vise.

De to store huses tagbærende stolper er markeret med hvide spande.
Bemærk størrelsen på husene i forhold til arkæologen med trillebøren.
I baggrunden ses grusgraven der langsomt kommer tættere på.

Skrevet 7. oktober 2010

Universitetshospitalet – Museets hidtil største feltarbejde

Godt og vel 90 hektar er der sammenlagt afsat til det nye storsygehus i Aalborg Ø, og før her kan bygges, skal området undersøges for at sikre, at ingen væsentlige arkæologiske fund eller anlægsspor bliver ødelagt uden forudgående registrering.

Arealet er det største sammenhængende område museet nogensinde har undersøgt, og i efteråret påbegyndte museets arkæologer det indledende arbejde i området. Første mål er en systematisk forundersøgelse af de sydligste 40 hektarer af byggegrunden.

Inden vinteren for alvor satte ind og satte en midlertidig stopper for feltarbejdet var omtrent 30 ha forundersøgt og seks fundområder lokaliseret. Der er overvejende tale om fund af anlægsspor fra forhistoriske bebyggelser, og indtil videre synes hovedparten af anlæggene at stamme fra bronzealderen (dvs. 1800-500 f.Kr.).

Fundområderne, som primært rummer spor efter langhuse og tilhørende anlæg i form af gruber og kogegruber, skal senere færdigundersøges ved egentlige arkæologiske udgravninger før området kan byggemodnes og sygehuset opføres.

Ortofoto af den sydlige del af sygehusgrunden (rød ramme), fundområderne (A-F) og det forundersøgte areal (grønt)

Skrevet 7. oktober 2010

Jernaldergårde ved Vester Hassing

I denne sommer har Nordjyllands Historiske Museum foretaget arkæologiske forundersøgelser forud for nedlægningen af elkabler på en strækning fra Vester Hassing til Sørå ved Asaa. Dette bragte os bl.a. til et meget interessant bopladsområde på en mark ved Dydskovgård nord for Vester Hassing.

Da muldlaget blev fjernet fra det ti meter brede bælte i hvedemarken afsløredes velbevarede rester af et hus fra yngre bronzealder samt udsnit af to gårdsenheder fra ældre jernalder, nærmere bestemt tiden omkring Kristi fødsel.

Loftfoto af to hegnsforløb og gårdsanlæg ved Vester Hassing.
Sporene i kornet ses fordi, kornet vokser ekstra godt,
der hvor der har stået stolper.
Det hegnsforløb, som er markeret med gult, indrammer et ca. 900 m² stort areal.

Spændende hegn og luftfotos

Hvad der især gør de to jernaldergårde spændende er, at der fandtes rester af hegn til dem begge. Der er ikke tidligere fundet hegnsforløb fra denne tid i museets ansvarsområde. Hegnsforløbene, som bestod af spor efter tætstillede tilspidsede pæle, var så velbevarede, at de kunne ses på luftfotos over området.

På den ene gårdsenhed ser hegnet ud til at have indhegnet et langhus og en lille lade. På den anden gårdsenhed forbinder hegnet to langhuse.

Snit igennem hegnsforløb. De tilspidsede stolper ses som sorte aftegninger mod den lyse undergrund.

Hegn er interessante, fordi de kan fortælle om, hvilke bygninger der hørte sammen, og hvad der udgjorde en gårdsenhed. Endvidere fortæller størrelsen af det indrammede areal noget om gårdens størrelse og beboernes status. Bopladsen ved Vester Hassing er derfor af stor betydning, da den giver os en større forståelse for, hvordan menneskerne omkring Kristi fødsel levede og udnyttede det omgivende landskab.

Da undersøgelserne var begrænset til det ti m brede bælte, som elledningerne kommer til at forstyrre, ligger der stadig mange spændende oplysninger ude i marken og venter, som fremtidige undersøgelser måske vil afdække.

Arkæologerne arbejder

Skrevet 7. oktober 2010

Velfærdsstatens industrilandskab

Forfatter: Morten Pedersen, museumsinspektør, ph.d. og dr.phil.

I dag består rammerne for de fleste danskeres liv af huse, kvarterer og landskaber, der er skabt i årtierne efter anden verdenskrig. Det får imidlertid næppe mange til at tænke på industrikvarteret, parcelhuset eller motorvejene som kulturhistorie. Sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl har endda karakteriseret efterkrigstidens landskab som den usynlige verden i bogen af samme navn (2008). – Dvs. alt det nye, vi ikke synes er værd at se; en verden skabt til foragt, som Dahl udtrykker det, i modsætning til forhistoriens, middelalderens og den før-moderne verdens symbolladede mindesmærker.

Men det nye er ikke længere så nyt, og synet på periodens landskaber er ved at ændre sig. I 2008 er f.eks. C.A.C.’s fabrik maskinfabrik (forsiden), der blev tegnet af arkitekten Arne Jacobsen i 1957 til industrikvarteret Sofiendal i det sydlige Aalborg, blevet fredet af Kulturarvsstyrelsen. Samme år var temaet for Bygningskulturens dag Velfærdssamfundets Bygninger, og i skrivende stund planlægger Kulturarvsstyrelsen en større satsning møntet på Velfærdssamfundets kulturarv – begge dele med fokus på perioden efter 1945.

“Den usynlige verden” er så småt ved at blive gjort til kulturarv. Linsen rettes mod bestemte aspekter, og nogle historier vurderes endda som så værdifulde, at der opstår ønsker om at de bevares for eftertiden. Hensigten med denne bog er at bidrage til den igangværende fortolknings- og værdisætningsproces af kulturarven fra årene efter 1945.

Temaet er forandringerne i industrilandskabet 1945-1990. Nærmere bestemt er emnet de nye industrikvarterer som voksede frem i perioden, hvor Danmark i 1960’erne for første gang bredt blev opfattet som et industrisamfund, men hvor synet på industrien som en samfundsbærende kraft derefter i løbet af blot 10-15 år kom under afvikling. Overordnet vil det blive indkredset hvilke tanker, der skabte det moderne industrikvarter, og hvordan opfattelsen af det ændrede sig, dvs. hvordan den betydning der tillagdes bebyggelsesmiljøet forandredes. Er industrikvartererne, som en del af det nye planlagte moderne landskab, virkelig ’født til foragt’, som Henrik Dahl hævder?

Bogen er resultatet af en undersøgelse, der med støtte fra Kulturarvsstyrelsen fandt sted ved Nordjyllands Historiske Museum i 2007. Derfor undertitlen ”en forskningsrapport”, der samtidig skal betone, at undersøgelsen bevægede sig ind på et stort set uudforsket område og derfor måtte efterlade en række spørgsmål og diskussioner åbne for fremtidige undersøgelser. Indkredsningen af perspektiver var et delmål i sig selv og derfor også et gennemgående spor i denne bog.

Den geografiske ramme er Nordjylland med særligt fokus på hovedbyen Aalborg. Bogen henvender sig derfor til interesserede i landsdelens historie. Men de nordjyske forhold tjener samtidig som en ’case’ for diskussioner af temaer og perspektiver, der er relevante for folk med en generel interesse i bebyggelseshistorie, kulturarv og forhold i vores samfunds udvikling gennem det seneste halve århundrede.

Skrevet 1. januar 2010

Aalborg og cementen

Forfattere: Henning Bender og Morten Pedersen

Aalborg er dybt præget af cementindustrien. Det gælder i forhold til befolkningsudviklingen, bystrukturen, de omfattende åbne kridtbrud og de mange små og store levn efter cementindustriens virke i området i øvrigt.

Den dag i dag genkender vi byen langvejs fra, når vi ser Aalborg Portlands rygende skorstene i Rørdal. Uden cementindustriens gennembrud i Aalborg for mere end hundrede år siden ville der næppe have ligget en så stor by ved den østlige del af Limfjorden, som der faktisk gør.

Samtidig har Aalborg gennem snart mange år været vidne til lukninger af flere af de gamle tunge industrier og dermed til frigivelsen af de efterladte arealer og anlæg til nyfortolkning og genanvendelse. Den proces er stadigvæk aktuel i Aalborg, mens den mange steder i det øvrige Danmark er nær sin afslutning.

Bogen ”Aalborg og cementen” er resultatet af et tæt samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum. Den består af to hovedafsnit med hver sin forfatter. I det første belyser stadsarkiver i Aalborg, Henning Bender, omstændighederne omkring etableringen af de fem store cementfabrikker nord og syd for Limfjorden, deres konkurrence med hinanden, og hvordan deres tiltrækning af arbejdskraft forandrede byens udvikling.

Derefter giver museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Morten Pedersen, et signalement af, hvordan cementfabrikkerne ved Aalborg var toneangivende i den teknologiske udvikling, der stadig i dag udgør grundlaget for verdens moderne cementproduktion, og som gav branchen sit helt eget sværindustrielle præg.

Samlet berører bogen dermed en bred vifte af de forhold, der gjorde Aalborgs industrielle udvikling til noget særligt, og som man endnu kan erfare på sin egen krop ved den daglige færden i byen.

Skrevet 1. januar 2006

Aalborg Gråbrødrekloster

I 1994-95 fik Aalborg Historiske Museum i forbindelse med opførelsen af et beboelses- og forretningskompleks på grunden Algade 19 lejlighed til at foretage en større udgravning af byens gråbrødrekloster. På nabogrunde var der ved tidligere undersøgelser blandt andet påvist begravelser og fundamenter til en klosterkirke. Udgravningen i 1994-95 gav væsentlig ny viden om klosteret, og sidenhen har andre undersøgelser kastet yderligere lys over anlægget. Udgravningen i 1994-95 viste også, at der i det område, hvor gråbrødrene opførte deres klosterkirker, havde været menneskelig aktivitet siden 800-tallet. Disse resultater gør det for første gang muligt konkret at fortælle om Aalborgs ældste tid – om tiden før Aalborg blev by.

Det er blandt andet denne udgravning, der ligger til grund for Aalborgbogen 2000 – Aalborg Gråbrødrekloster.

Bogen skildrer historien om selve Gråbrødreklosteret og munkenes liv i Aalborg fra klosteret blev etableret i 1240’erne og frem til cirka 1530, hvor klosteret blev nedlagt.

Derudover fortæller bogen også om Aalborg by før Gråbrødrene kom til. Det er derfor også en bog om det allertidligste Aalborg, som omkring år 800 går fra at være en sæsonbetonet handelsplads til at være en egentlig landsby.

Aalborg Gråbrødrekloster er skrevet af arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Stig Bergmann Møller, der stod for udgravningen af klosteret. Den indeholder desuden bidrag fra Niels Lynnerup og Lene Mollerup.

Bogen er udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum.

Skrevet 1. januar 2000