Den 1. oktober hædres tre arkæologer med den største pris indenfor arkæologien herhjemme – den prestigefyldte Erik Westerby-pris på 100.000 kroner – for deres banebrydende arbejde med databasen DIME. Den rummer 115.000 metaldetektorfund og vækker international opsigt som et af verdens største citizen science-projekter.

På få år er den digitale database DIME, hvor amatørarkæologer kan uploade billeder og info om deres fund, blevet en stor succes. Mere end 115.000 fund er registreret på databasen, der dermed skaber oversigt over landets mange fund, men også effektiviserer arbejdsprocessen med at registrere og vurdere fund som danefæ.

Det er et skoleeksempel på samarbejde mellem borgere og museer, og et af verdens største såkaldte citizen science-projekter – altså borgerforskningsprojekter – hvor hobbyfolk bidrager til den videnskabelig forskning.

Nu hædres de tre hovedkræfter bag databasen med den største pris inden for arkæologien herhjemme – Erik Westerby-prisen på 100.000 kroner, som tildeles de tre arkæologer i forening:

• Andres S. Dobat, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet og adjungeret kurator ved Moesgaard Museum
• Torben Trier Christiansen, museumsinspektør, ph.d. ved Nordjyske Museer
• Peter Jensen Maring, Ph.d. ved Moesgaard Museum og Aarhus Universitet

”DIME er et beundringsværdigt samarbejde mellem amatører og fagfolk, som kommer alle til gavn. Arkæologerne bag databasen har udført et enestående bidrag til arkæologien i Danmark, som tilmed inspirerer internationalt. Det er imponerende og al anerkendelse værd,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-Fondet.

Overvældet og benovet

”Prisen kom helt bag på mig. Jeg er både overvældet og beæret,” siger Peter Jensen Maring, der med sine database- og IT-kompetencer har stået for opbygningen af selve DIME-platformen. ”Vi har udviklet det i tæt samarbejde med brugerne og forsøgt at ramme et produkt, som alle kunne være enige om, og som folk ville tage til sig og bruge. Det har været udfordrende, men det hele værd.”

Torben Trier Christiansen, der har været en central brik med sit store kendskab til både detektormiljøet, forskningsdelen og danefæ-forløbet, er overrasket og glad: ”Jeg er benovet over, at vi overhovedet kom i betragtning til så fin en pris. Det luner. Mest af alt glæder det mig, at andre også kan se, hvor epokegørende DIME er på tværs af både detektormiljø, museer og forskning,” siger han.

”Prisen er et fantastisk kvalitetsstempel,” siger Andres S. Dobat, der tog initiativ til at samle gruppen og udvikle platformen. ”I starten var vores fokus på fundene, men i dag er jeg mest stolt over vores mange brugere, hvor dygtige de er, og at vi lykkedes med at etablere et samarbejde og stort fællesskab mellem fagfolk og amatørarkæologer på godt 3000 mennesker. Det er den virkelige bedrift.”

Foregangsland inden for borgerforskning

”DIME er verdens største borgerforskningsprojekt i arkæologi, og i både Norge, Finland, Holland og England forsøger de nu at kopiere vores model. Vi er blevet foregangsland på området,” siger Andres S. Dobat.

I begyndelsen var de tre prisvindere meget inspireret af British Museum, som siden 90’erne har haft en digital database over alle detektorfund i landet. Men dér er det fagfolk, der står for både registrering og beskrivelse af alle fund, mens det i DIME udføres af amatørerne. Nu har beundringen skiftet fortegn.

”I dag ser British Museum til os og vil kopiere os,” siger Andres S. Dobat.

Vil udvikle borgerforskning radikalt

De tre arkæologer håber, prisen vil gøre det nemmere at udvide borgerforskningen til andre områder af arkæologien.

”Detektorfund er blot én dimension af amatørarkæologien i Danmark. Der er stadig store potentialer. Tænk på undervandsjægere, der leder i gamle skibsvrag, eller de mange flintøkser, der opdages rundt omkring. Selvom museerne ikke altid ønsker at modtage genstande, vil de gerne vide, hvad der findes og hvor, for det er et vigtigt bidrag til forskningen,” siger Andres S. Dobat og tilføjer: ”Vi vil gerne udvikle en mere radikal borgerforskning, hvor amatørarkæologerne ikke kun registrerer fundene, men også analyserer dem med udgangspunkt i forskningsartikler og relevante problematikker. En slags mini-forskere. Det udhuler ikke vores job som fagfolk, tværtimod skal vi i højere grad facilitere folks engagement i kulturarven. Tidligere havde arkæologerne kulturarven for sig selv, men den tid er heldigvis forbi – blandt andet på grund af DIME.”

Fakta om DIME

DIME står for ”Digitale Metaldetektorfund” og er en online platform til registrering af arkæologiske fund gjort af private. Databasen bruges af tusindvis af amatørarkæologer i samarbejde med 29 arkæologiske museer i Danmark. DIME-databasen blev udviklet i 2016-2018 af en gruppe museumsfolk og universitetsarkæologer i tæt samarbejde med detektorbrugere og et bredt panel af fagfolk fra museer landet over og støttet økonomisk af KROGAGERFONDEN og Slots- og Kulturstyrelsen. Databasen blev lanceret i september 2018 og rundede i marts 2021 100.000 fund. Læs mere på www.metaldetektorfund.dk

Fakta om Erik Westerby-Fondet

Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Erik Westerby-Fondet har uddelt Westerby-prisen næsten hvert år siden 1983. Sidste uddeling var i 2019.

Tidligere modtagere af Westerby-prisen:

• 2019: Lis Helles Olesen, arkæolog, museumsinspektør på Holstebro museum (samt et opmuntringslegat på 20.000 kroner til Peter Jensen)
• 2018: Poul Otto Nielsen, arkæolog, mag. art., overinspektør på Nationalmuseet
• 2017: Kristian Kristiansen, professor, dr.phil. i arkæologi og bronzealderekspert, Göteborg Universitet
• 2016: Lutz Klassen, dr. phil., forskningsleder ved Museum Østjylland
• 2015: Finn Ole Sonne Nielsen, arkæolog, mag. art., museumsinspektør ved Bornholms Museum
• 2014: Berit Valentin Eriksen, professor, dr. habil., forskningschef ved Center for Baltisk og Skandinavisk Arkæologi ved Gottorp Slot
• 2013: Ingen uddeling
• 2012: Bjarne Grønnow, arkæolog, ph.d., forskningsprofessor på Nationalmuseet
• 2011: Mogens Bencard, kunsthistoriker og arkæolog, mag.art., tidligere leder af Den Antikvariske Samling i Ribe (1961-1980) og tidligere direktør for samlingerne på Rosenborg Slot (1980-1998)
• 2010: Claus von Carnap-Bornheim, arkæolog, professor, dr. habil, leder af Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf

Når man i dag går tur i Danmarks næststørste skov, Rold Skov, kan man i fred og ro nyde den smukke og varierede natur. Bortset fra den gamle hovedlandevej, der forbinder Aalborg og Hobro, brydes området ikke af større veje – et forhold, der især skyldes, at den senere opførte nordjyske motorvej E45 er ført i en stor bue vest om skoven. 

Det er dog næppe alene velmenende naturhensyn, der ligger bag linjeføringen uden om skoven. Årsagen skal – lidt overraskende – snarere findes i det tidligere tophemmelige koldkrigsanlæg Regeringsanlæg Vestdanmark, i daglig tale kaldet REGAN Vest. 

REGAN Vest blev opført i årene 1963-1968 som en atomsikret bunker, der skulle huse regering, embedsmænd og regenten, hvis Danmark var tæt på en atomkrig. Det var herfra, landet skulle ledes og demokratiet sikres. Derfor var REGAN Vest et af koldkrigstidens vigtigste, bedst sikrede og mest hemmeligholdte steder. 

Planerne for REGAN Vest tog for alvor fart i 1960, hvor den danske regering i samarbejde med Forsvaret og Forsvarets Bygningstjeneste besluttede at opføre den underjordiske regeringsbunker, sprængt ind i kridtbakkerne ved Oplev i Rold skov. 

Når valget netop faldt på Oplev, skyldtes det, at området levede op til NATOs anbefalinger for placeringen af et regeringsanlæg. Det vil sige, at stedet havde en stabil undergrund, en uforstyrret placering og en geografi og infrastruktur, der gjorde en fjendtlig fremrykning vanskelig. 

I 1961 gik man i gang med at erhverve området, og det er her, motorvej E45 kommer ind i billedet. Under processen fandt man nemlig ud af, at den kommende nordjyske motorvej ifølge Vejdirektoratets linjeføring ville løbe nærmest direkte hen over bunkeren! 

Og hvad mere var, så planlagde direktoratet at forhåndsudføre netop denne strækning, da det kunne ”… spare en vejregulering ved Rold Storkro til 3 – 4 mio. kr. ”.

Nu var gode råd dyre, for en motorvej ovenpå REGAN Vest ville både spolere anlæggets hemmeligholdelse og dets strategiske beliggenhed fjernt fra centrale fremrykningsveje.

Bygningstjenesten blev derfor anmodet om at optage direkte forhandling med Vejdirektoratet for at sikre, at motorvejen blev holdt i ”… en passende afstand fra anlægget.” Og vel og mærke i en vestlig retning, så linjeføringen ikke kom i karambolage med den radiobunker, som også indgik i det samlede REGAN Vest-anlæg. 

Ordet ”forhandling” kan måske nok diskuteres, for reelt var der mest af alt tale om et diktat.  Men som et lille plaster på såret tilbød Bygningstjenesten at lade dele af det kalkstensfyld, som ville blive sprængt ud ved etableringen af REGAN Vest, indgå som medfinansiering af den nødvendige vejudretning ved Rold Storkro. 

Desværre har det ikke været muligt at finde Vejdirektoratets reaktion på henvendelsen. Men taget i betragtning, at den endelige linjeføring lod motorvej E45 gå i en stor bue udenom anlægget, må man antage, at direktoratet i den grad har taget sagens alvor ad notam! Så når man næste gang nyder naturen og stilheden i Rold Skov, kan man med rette sende en venlig tanke til REGAN Vest, men måske også lade tankerne gå hen imod den nære og stadig vedkommende koldkrigsfortid, hvor – om ikke troen – så i hvert fald forestillingen om en atomkrig kunne flytte motorveje!

En ukendt, sjælden langhøj fundet ved Blenstrup i Østhimmerland

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i Østhimmerland har arkæologer fra
Nordjyske Museer foretaget en prøveudgravning og her fundet spor efter en langhøj – et monumentalt
og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i
Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde
urskovene for at opdyrke landet.

”Det er en utrolig spændende og i dag meget sjælden anlægstype, som meget få arkæologer kommer til at
undersøge i deres karriere” siger museumsinspektør Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer, der har
tilsynet med fredede fortidsminder i hele Nordjylland.

Ifølge gamle registreringer fra 1886 i den nationale database over fortidsminder skulle der i området have
ligget en gruppe bestående af seks – nu sløjfede – gravhøje. Stor var overraskelsen derfor for arkæologerne,
da området viste sig ikke bare at gemme et par sløjfede gravhøje, men også en langhøj, som lå under de
nævnte gravhøje.

Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres
forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som
landbruget i det 4. årtusinde f.Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen
ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der nu er fundet ved
Blenstrup.

Langhøjen ved Blenstrup

Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinær stor. Den er hele 90 m lang og cirka 13 m bred, og har således
været et monumentalt gravanlæg. Langhøjen er blandt et af de største som er udgravet i Danmark. Den har
været et imponerede anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet.

Langhøjen er opbygget af stenrækker, jord og tørv, men har måske også haft en palisadegrøft i dele af
anlægget. Grundplanet er således rektangulært.

Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have
indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre
genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under
byggeriet.

Om arkæologerne finder centralgraven, må tiden vise. Langhøjen fortsætter mod syd på den anden side af
Kastrupvej ind på en dyrket mark, som ikke er omfattet af udgravningen. Det er muligt, at centralgraven
kan findes her, ligesom det er muligt, at en nyopdaget stenbygget grav kunne høre til langhøjen. Måske blot
som en sekundær begravelse eller måske som en atypisk centralgrav? Under alle omstændigheder har det
været et omfattende byggeri, der blev udført af nogle af Danmarks tidligste bønder, og efterhånden som
udgravningen skrider frem, vil museets arkæologer blive klogere på, hvem der har været så vigtige, at de fik
en så omfattende afsending til efterlivet.

De mange ubesvarede spørgsmål vil arkæologerne arbejde med, som udgravningen skrider frem hen over
sommeren.

De første bønder

Langhøjene sættes i forbindelse med de første bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske
jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i
urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under
langhøjen i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i
den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og
byg, man dyrkede i området.

”Vi regner med at udtage en serie pollenprøver, som kan give os et bedre indblik i, hvordan landskabet så
ud for ca. 6.000 år siden, og hvad man dyrkede” siger Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer.

Rundhøjene

Der er også fundet spor efter to rundhøje ovenpå langhøjen i form af såkaldt højfyld, som oprindeligt var
græstørv. Der er desuden fundet to mulige grave i højene, som nu er under udgravning. Den ene grav var
bygget som en aflang stenkiste dækket af flade sten og en stendynge. Hvad graven gemmer, vil vise sig i
nær fremtid, men et bud kunne være ravsmykker og økser af bjergart. Gravhøjene er formentlig mindst
1.200 år yngre end langhøjen, men sandsynligvis stadig fra yngre stenalder.

Nordjyske Museer forsætter udgravningen hen over sommeren og efteråret. Udgravningen er finansieret af
Slots- og Kulturstyrelsen med to bevillinger på henholdsvis 200.000 kr. og 1.300.000 kr.

Opdateret 11. juni 2021

Budolfi Sogn i Aalborg er pga. stigende coronasmitte lukket ned. Det betyder, at Aalborg Historiske Museum og Apotekersamlingen holder lukket. En del arrangementer under Historisk festival er desuden aflyst. Kunderne bliver kontaktet direkte. Museumsbutikken er fortsat åben, og byvandringer gennemføres.

Følgende arrangementer er aflyst

31. maj kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller
31. maj kl. 15, 17 og 19: Rundt om Jens Bangs Stenhus
1. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Thor Pedersen
2. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Inger Bladt
3. juni kl. 15.45: Museumsinspektørens favoritter ved Inger Bladt
3. juni kl. 19: Foredrag: Grevens Fejde 15324-36: Massegraven i Tiendeladen, Aalborg
4. juni kl. 16: Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller
5. juni kl. 13, 14.15 og 15.30: Familierundvisning i det gamle apotek
12. juni kl. 13: Rundvisning i Gråbrødrekloster Museet

Følgende arrangementer gennemføres

4. juni kl. 17: Byvandring: Aalborg gennem 1200 år
6. juni kl. 13: Byvandring: Aalborg gennem 1200 år
7. juni kl. 17: Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier
7. juni kl. 19: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
8. juni kl. 17: Byvandring: Aalborg under besættelsen
9. juni kl. 17: Byvandring: Pest eller kolera
9. juni kl. 19: Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier
10. juni kl. 17: Byvandring: Vikingetidens Aalborg
14. juni kl. 17: Byvandring: Middelalderens Aalborg
14. juni kl. 19: Byvandring: Forbrydelse og straf
15. juni kl. 17: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
17. juni kl. 19: Byvandring: Pest eller kolera
19. juni kl. 13: Byvandring: I Churchill-klubbens fodspor
21. juni kl. 19: Byvandring: Det glade Aalborg
1. juli kl. 17: Klosterbyvandring: Aalborgs tre middelalderklostre
1. juli kl. 19: Byvandring: Købmændenes Aalborg

Alle arrangementer på Vikingemuseet Lindholm Høje samt i Rebild og Mariagerfjord kommuner gennemføres også som planlagt.

Hans Simonsen var den sidste pladskommandant i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, indtil den i 2012 blev taget ud beredskabet. Han var med andre ord med til at lukke og slukke, og derfor var det også nærliggende, at han i dag var med til at tage det første spadestik til den næste milepæl i arbejdet med at åbne dette unikke bunker-anlæg igen.

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest åbner for offentligheden i 2022, og i dag, onsdag 25.maj 2021, indledes arbejdet med at opføre en velkomst-og udstillingsbygning ved siden af bunkeren, så Nordjyske Museer, der skal drive det nye koldkrigsmuseum, kan tage godt imod sine gæster og formidle fortællingerne om det danske demokrati og Danmark under Den Kolde Krig.

Foruden Hans Simonsen var det borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, samt Per Lyngby, bestyrelsesformand i Nordjyske Museer og næstformand i Ejendomsfonden REGAN Vest, der førte spaderne. Per Lyngby var også en af dagen talere, og han fremhævede den unikke demokratifortælling, det nye museum kan formidle:

”REGAN Vest var demokratiets sidste bastion, hvor bunkerens op til 350 kvinder og mænd med majestæten i spidsen, regeringen i situationsrummet og journalister ved mikrofon og taster skulle sikre, at demokratiet i sin mest destillerede form kunne overleve et atomangreb fra warszawapagt-landene.

Med byggeriet af velkomst- og udstillingsbygningen fuldendes den triangel, der vil give besøgende en enestående indsigt i, hvordan den kolde krig påvirkede Danmark i praksis. Mere konkret og nærværende bliver historien ikke, når velkomstbygning, bunker og maskinmesterbolig åbnes for alle. Et kulderystende vidnesbyrd om skyggekrigen, der truede vores demokrati og satte Danmark i et umenneskeligt dilemma”, sagde Per Lyngby.

Borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, kunne i sin tale fortælle, at han i dagens anledning havde kigget tilbage i sin REGAN Vest mappe:

”Jeg fandt en mailkorrespondance fra 2. januar 2014 – dag to i min første borgmesterperiode – mellem min forgænger Anny Winther og jeg, og jeg vil lige tillade mig at citere, hvad hun skrev allerede dengang: ”Det kræver meget forarbejdet, og selv om det bliver en offentlig, selvejet institution, så må Rebild Kommune på et tidspunkt til lommerne”.

”Så ja, det har været en meget lang proces, også længere og mere kompliceret, end vi troede. Men Rebild Kommune har bidraget som en slags fødselshjælper og til at sikre, at projektet har en økonomisk bæredygtighed”, forklarede borgmesteren.

Vinderne af licitationerne

Det er et rådgiverkonsortium, som består af AART architects, udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt det rådgivende ingeniørfirma Niras, der står bag den 1.135 m2 store velkomstbygning. Fra AART architects kaldte arkitekt MAA og founding partner AART, Anders Tyrrestrup, i sin tale bunkeren for ”et markant stykke kulturarv – også som arkitektonisk værk”:

”Det ved jeg fra nordiske restaureringsarkitektkolleger, som altså besynger REGAN Vest bunkerens unikke bygningskulturelle værdi på niveau med de norske stavkirker og Kronborg – og det er ret interessant for et bygningsanlæg, der trods alt ikke har så mange år på bagen”, fastslog Anders Tyrrestrup. Han forklarede desuden, at AART med sit projekt har bestræbt sig på at fastholde den hemmelighedsfuldhed og nøgternhed, man mener den nye bygning skal rumme for at indgå som en naturlig del af den samlede oplevelse.

Anlægsentreprisen blev vundet af Gunner Nielsen A/S. Derudover er opførelsen af velkomst- og udstillingsbygningen opdelt i fem storentrepriser. Råhus-entreprisen blev vundet af Jorton A/S, som også vandt luknings-entreprisen. NCC Construction A/S løb med kompletterings-entreprisen. Installations-entreprisen gik til Bravida Danmark A/S, og endelig gik gartner-entreprisen til HedeDanmark A/S fra Hinnerup i Midtjylland. Alle øvrige entrepriser er gået til nordjyske virksomheder. Med anlægsentrepriserne i hus kan sidste fase af opførelsen af det nye museum gå i gang.

Mange års arbejde

Arbejdet med realisering af Koldkrigsmuseet REGAN Vest har stået på i flere år og består af flere elementer, som gæsterne kan besøge, når attraktionen åbner. Maskinmesterboligen, der indrettes som dengang bunkerens maskinmester boede her med sin familie i 1980, er stort set færdig, og arbejdet med at gøre bunkeren tilgængelig for offentligheden skrider planmæssigt frem.

Processen med at lande anlægsentreprisen på velkomstbygningen har været vanskelig og har været med til at forsinke første spadestik. Udfordringerne skyldes hovedsageligt den meget stejle grund, det begrænsede byggefelt og hensynet til den følsomme natur i området. Foruden de tekniske vanskeligheder har det tillige været en økonomisk udfordring, som museet og ejendomsfonden er meget taknemmelige for, at foreningen Realdania, Augustinusfonden, Rebild Kommune og Aalborg Kommune har været villige til at løfte.

Åbningsdagen for Koldkrigsmuseet REGAN Vest ligger lidt mere end et år ude i fremtiden, og en mere eksakt tidshorisont herfor meldes formentlig ud i slutningen af 2021.

FAKTA

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m² stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968 med det formål at huse regering og regent i tilfælde i af en atomkrig. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014 og kan snart åbne for offentligheden.

Projektets samlede anlægsbudget var til at begynde med 74 mio. kr., men er ved yderligere donationer nu på 78,12 mio. kr. For stor velvillighed og generøs økonomisk støtte skal der sendes en hjertelig tak til foreningen Realdania (31,3 mio. kr.), Augustinus Fonden (10,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3,15 mio. kr.) Spar Nord Fonden (2 mio. kr.) og Jutlander Fondene Himmerland 0,5 mio. kr., Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4,15 mio. kr.) og Rebild Kommune (5,22 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20,1 mio. kr.).

Dna fra skeletter på Lindholm Høje Museet bidrager til international forskning

Torsdag 22. april havde Lindholm Høje Museet besøg af dna-forsker Fabrice Demeter, der som en del af et internationalt projekt under ledelse af Eske Willerslev, tog dna-prøver fra flere jernalderskeletter i museets udstilling. Det sker ifm. en kortlægning af europæernes dna for at undersøge sammenhængen med udviklingen af hjernesygdomme, men projektet har langt større potentiale end det. Nordjyllands Historiske Museum forventer bl.a., at prøverne også kan fortælle om slægtsforhold, hvor menneskene kom fra og meget andet. Potentielt kan det bevise, hvad vi indtil nu blot tror, vi ved, om jernalderens samfundsstruktur i det nordjyske.

Lindholm Høje Museet er netop genåbnet efter at have været corona-nedlukket i fire måneder, og blandt de første gæster var dna-forsker Fabrice Demeter. Og der var tale om en helt særlig gæst. I museets udstilling findes flere jernalderskeletter (ca. 400-550 e.Kr.), og de gemmer formentlig på utrolig viden, som kan gøres meget klogere på i første omgang sammenhængen mellem generne og udviklingen af forskellige hjernesygdomme, men også vores fælles forhistorie.

”Vi er glade for at kunne bidrage til et projekt som dette, og vi både håber og tror, at det kan give os meget ny viden i forhold til, hvordan vi skal fortolke forskellige arkæologiske fund i relation til vores forhistorie,” siger Torben Trier Christiansen, arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.

En del af internationalt projekt

Dna-prøverne er en del af et internationalt projekt ved GeoGenetics Centre med millionstøtte fra Lundbeckfonden, og som er ledet af dna-forsker og professor ved Københavns Universitet, Eske Willerslev. Projektet er et forsøg på at kortlægge sammenhængen mellem menneskets dna og hjernesygdomme.

I den forbindelse er man i gang med at opbygge et særligt dna-bibliotek, som består af fuldstændige dna-kortlægninger af 5.000 gamle skeletter – lige fra moselig fra forskellige steder i Danmark til skeletter fra offermosen Alken Enge i Illerup Ådal ved Skanderborg til skeletter fundet ved Sdr. Tranders ved Aalborg, som i dag er udstillet på Lindholm Høje Museet. Der er tale om hele det individuelle genetiske fingeraftryk af 5.000 for længst afdøde mennesker fra både Europa og Asien. Dna-biblioteket bliver det største af sin art, og der findes ikke noget tilsvarende.

Materialet til dna-biblioteket kommer typisk fra arkæologiske samlinger og spænder over perioden fra 1850 e.Kr. og 10.000 år baglæns – altså helt tilbage til ældre stenalder. Ifølge Eske Willerslev fordi moderne menneskers dna ikke kan fortælle så meget om, hvornår en genetisk mutation har fundet sted, eller hvor det geografisk er sket, ligesom der er en masse genetisk mangfoldighed, som gennem årene er udvisket. Så vil man forstå sammenhængen mellem forskellige hjernesygdomme, som fx Parkinsons og Alzheimers, og psykiatriske lidelser, som fx skizofreni og ADHD, så er det nødvendigt at kigge på dna fra forhistoriske mennesker.

Stort ”historisk” potentiale

Udover at giver forskerne indsigt i oprindelsen af hjernesygdomme, og dermed måske nye behandlingsformer, så kan dette bibliotek også bruge til at blive klogere på vores forhistorie.

En sidegevinst er nemlig, at vi også får en hel masse anden viden om menneskets dna med i købet – blandt andet hvor de kommer fra, om eventuelle folkevandringer og lign. Og det er det, som gør projektet særlig interessant set med de arkæologiske briller.

”Det giver mulighed for at forstå de genetiske træk, som er årsag til forskellige sygdomme, men det kan bruges til alt muligt. Sammenholder man fx genomet fra de mange skeletter med anden forhistorisk viden, så kan det være med til at give en hel anden forståelse og fortolkning af vores kulturhistorie. Hvornår og hvordan blev vi fx bønder, eller hvor kom jernalderfolket fra osv.,” fortæller leder af projektet, Eske Willerslev.

Og her kommer vi tilbage til jernalderskeletterne i udstillingen på Lindholm Høje Museet.

De blev fundet tilbage i 2005 ved en udgravning ved Sdr. Tranders, og de kan dateret til ca. 200-550 e.Kr. Eftersom de er fundet på samme gravplads, er det nærliggende at antage, at de kom fra samme familie, men gjorde de virkelig det? Det ved man ikke, men det kan dna-prøverne være med til at afsløre.

Et andet interessant skelet, som der blev udtaget dna-prøver fra, er en jernalderkvinde fra Vaarst. Hun er fundet i forbindelse med komplekset af jernaldergravpladser ved Vaarst (ca. 200-550 e.Kr.), hvor arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har arbejdet de sidste to år. Hun er begravet med smykker og andet udstyr, som indikerer, at hun kan være fra England. Men var hun det, eller var det blot hendes smykker?

”Det kan dna-prøverne måske give svar på. Kan vi bevise, at hun rent faktisk var fra England, underbygger det det, som vi allerede tror, nemlig at kvinder fra især de øvre sociale lag blev giftet bort til stormænd langt væk. Og det giver et spændende indblik i jernalderens Vaarst, og dets forbindelser med omverdenen. Så potentielt kan projektet derfor også være med til at styrke vores teser i forhold til fx samfundsstrukturen i jernalderen, og hvor vigtigt et sted Vaarst var,” fortæller Torben Trier Christiansen fra Nordjyllands Historiske Museum.

I alt blev der taget dna-prøver fra 17 skeletter, som alle stammer fra jernalderen.