Det civile beredskab i Danmark under Den Kolde Krig belyst
”Hvis krigen kommer – en undersøgelse af det centrale civile beredskab og REGAN Vest under den kolde krig (1950-1968).” Det er titlen på den ph.d., som museumsinspektør Bodil Frandsen, Nordjyske Museer, fredag 28. maj forsvarer. Afhandlingen afdækker den omfattende beredskabsplanlægning, som den danske regering i al hemmelighed udviklede for at redde landet og befolkningen igennem en mulig atomkrig. Planlægning spændte vidt og ville – hvis krigen var kommet – have resulteret i et gennemplanlagt ”nød-Danmark”, som med kort varsel kunne aktiveres fra regeringens hovedkvarter i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der ligger i Nordjylland.
Resultaterne fra ph.d.-afhandlingen vil bl.a. blive formidlet i de nye udstillinger, der kan opleves når Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner næste år. Museumsinspektør Bodil Frandsen udtaler:
”Jeg tror det vil komme bag på mange, hvor langt man faktisk gik i forsøget på at redde landet og befolkningen igennem en krig. Og også hvor tæt det kommer på ens eget liv. Det er virkeligt detaljerede planer, der ligger, og det ville have berørt rigtig mange mennesker – også uden de på forhånd var bekendt med det.”
Ph.d.-forsvaret finder sted på Aalborg Universitet og er offentligt, men på grund af COVID-19 restriktioner kan man kun følge forsvaret online. Det finder sted 28. maj 2021 kl. 13. Man skal tilmelde sig på linket her
Om afhandlingen
Arbejdet med det danske civile beredskab blev for alvor skudt i gang i 1956, da statsminister H. C. Hansen efter anmodning fra NATO dannede et særligt Regeringsudvalg for Civilt Beredskab. Bag nedsættelsen lå frygten for en altødelæggende atomkrig mellem det kommunistiske Øst og det liberale, demokratiske Vest. Man frygtede, at en ny krig ville blive en ”total krig”, hvor alle dele af samfundet – også de civile – ville blive ramt og måtte kæmpe for overlevelse.
Det civile beredskab havde til formål at sikre, at staten og det civile samfund ikke ville bryde sammen under en krig. Planlægningen var mangesidet og inddrog stort set alle dele af samfundet. I al hemmelighed oprettede man kartoteker over de vigtigste erhverv som fx brødfabrikker, entreprenører, apotekere for blot at nævne nogle få. Der var forberedt særlige nødlove, som ville gøre det muligt at inddrage privatpersoners ejendom – ja endda personen selv – i beredskabet. Rundt i landet lå kæmpe lagre af alt fra medicin, vigtige reservedele, olie og mælkeerstatning parat, og hele mobile sygehuse lå pakket og klar. Mange skoler og offentlige institutioner rummede hemmelige lokaler i kælderen, som ved et krigsudbrud kunne fungere som hovedkvarter for den lokale eller regionale administration, og der var udarbejdet detaljerede planer for en evakuering af regering og centraladministration fra København.
Hvis regeringen blev evakueret, ville den blive flyttet til et af de to regeringsanlæg, REGAN Vest eller REGAN Øst. Regeringsanlæggene var toppen af planlægningen. Det var herfra landet skulle ledes og det demokratiske Danmark reddes, så det var helt afgørende, at de kunne holde stand overfor atomtruslen. Og det afspejles især i REGAN Vest, der er helt unik i sit design.
”Beslutningen om at bygge REGAN Vest blev taget på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to blokke var allermest anspændt. Sovjets invasion i Ungarn i 1956, Berlinkrisen, der endte med opførelsen af Berlinmuren, og Cubakrisen betød alle, at frygten for en atomkrig med centrum i Europa var yderst nærværende. Det ses i høj grad i udformningen af REGAN Vest, hvor man på alle planer har tænkt ”ud af boksen” for bedst muligt at beskytte stedet mod en atomkrig. Som sådan giver det højautentiske anlæg et helt unikt indblik i, hvordan man konkret forestillede sig en krig forløbe og gennemlevet”, udtaler Bodil Frandsen.
Kort om Bodil Frandsen
56-årige Bodil Frandsen er uddannet cand.phil. i historie i 2001. Året efter tog hun tilvalgsfag på Museologi, Aarhus universitet. Hun har siden 2005 været på Nordjyske Museer, først som projektansat og fra 2008 blev hun fastansat som samlingsinspektør. Siden 2015 har Bodil Frandsen været tilknyttet arbejdet med overdragelse, formidling og dokumentation af koldkrigsbunkeren REGAN Vest, og siden 2017 har hun arbejdet med det ph.d.-stipendiat, hun nu forsvarer.
Afhandlingen er blevet til i et samarbejde mellem Nordjyske Museer (ansættelsessted) og Aalborg Universitet (indskrivningssted). Udarbejdelsen af ph.d.-afhandlingen har modtaget støtte fra VELUX-fonden, Kulturministeriets Forskningsudvalg samt fra Slots- og Kulturstyrelsen.