Arkæologiske nyheder
Et af Danmarks bedst bevarede klostre fra middelalderen ligger i Aalborg. Det tidligere Helligåndskloster, nu Aalborg Kloster, ligger ved den nuværende C. W. Obels Plads. Klostret mangler dog sin vigtigste bygning: Den oprindelige klosterkirke. Arkæologer prøver nu at finde spor efter kirken ved at scanne klosterhaven med georadar.
Forud for byggemodningen af et stort erhvervsområde vest for motorvejsafkørsel Støvring S har arkæologer i 2023 og 2024 foretaget flere udgravninger i området.
Her er der fundet spor fra bygninger, gravhøje, begravelser og rituelle aktiviteter fra overgangsperioden mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder (ca. 800-200 f.Kr.).
I efteråret 2022 fandt medlemmer af Nordjysk Detektorforening en del sølvmønter på en mark ved Bramslev nordøst for Hobro – ca. otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat. De viste sig at stamme fra hele to vikingeskatte nedgravet med få meters afstand.
Arkæologer ved Nordjyske Museer er stødt på et vikingefund, man ikke ser så tit. De har nemlig fundet en større vikingehal, der umiddelbart kan dateres til Harald Blåtands tid. Runesten i Hune Kirke fortæller om Runulv den Rådsnilde, og det kan være hans vikingegård, der nu er dukket op.
I forbindelse med Aalborg Kommunes erhvervsudstykninger ved Svenstrup har arkæologer fundet resterne af en stormandsgård fra omkring år 400 e.Kr. Der er tale om den hidtil største i Aalborgområdet fra den periode – et ekstraordinært stort hus, der vidner om velstand og magt i jernalderens Nordjylland.
Så er det afgjort – årets fund blev det 1700 år gamle – og intakte – drikkeglas, der blev fundet under en udgravning af en stor jernaldergravplads ved Vaarst i sensommeren sidste år.
Hvert år kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund, der er gjort i Danmark i løbet af året. I år har to fund gjort af arkæologer fra Nordjyske Museer fundet vej til listen med topfund. Det drejer sig om Støvring Vandmølle, der kan spores tilbage til 1268, samt et 6000 år gammelt og 90 meter langt gravkompleks ved Blenstrup.
I 2019 stødte arkæologer fra Nordjyske Museer på et næsten intakt 1700 år gammelt drikkeglas ved en jernaldergravplads i Vaarst. Dengang kaldte man fundet for enestående, men helt alene står det ikke, for nu har man fundet endnu et glas i en rigmandsgrav i Vaarst.
Den 1. oktober hædres tre arkæologer med den største pris indenfor arkæologien herhjemme – den prestigefyldte Erik Westerby-pris på 100.000 kr. – for deres banebrydende arbejde med databasen DIME. Den rummer 115.000 metaldetektorfund og vækker international opsigt som et af verdens største citizen science-projekter.
I Blendstrup i Østhimmerland er arkæologer ved at udgrave en langhøj fra stenalderen, som er op mod 6000 år gammel. Men det har vist sig, at højen også indeholder bronzealdergrave, som er langt yngre. De kan dateres til ca. 1700-1500 f.Kr.
I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i Østhimmerland har arkæologer fra Nordjyske Museer foretaget en prøveudgravning og her fundet spor efter en langhøj – et monumentalt og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder.
Som en del af et internationalt projekt under ledelse af Eske Willerslev har forskere udtaget dna-prøver fra flere jernalderskeletter – blandt fra skeletter i udstillingen på Vikingemuseet Lindholm Høje. Det sker ifm. en kortlægning af europæernes dna for at undersøge sammenhængen med udviklingen af hjernesygdomme, men projektet har langt større potentiale end det.
I krydset Ved Stranden og Jomfru Ane Gade i Aalborg har man i forbindelse med en kloakrenovering fået åbnet en port til fortidens Aalborg – både bymæssigt og på det personlige plan med genstande som en trætallerken, en sølvske og en kande. Alt sammen fra 1500-tallet.
Hvert år i december kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund, der er gjort i Danmark i løbet af året, og i år er Vaarst med på listen. Nærmere bestemt den jernaldergravplads fra ca. år 200-550 e.Kr., som er fundet ved Grønhøjgård.
Museets arkæologer har i løbet af 2020 gjort en lang række spændende fund i forskellige nordjyske kommuner. I december udvalgte arkæologerne deres favoritfund, og efterfølgende har alle kunnet stemme om hvilket fund, der er det bedste.
Hvis man går og tror, at man kan blive de første til at bygge et hus på den nye udstykning ved skovbrynet nord for Skørping, så skal man tro om igen. Der har nemlig stået et hus allerede i bronzealderen – for ca. 3000 år siden – og tilmed et usædvanligt stort hus på 33 x 9,5 meter.
I mulden ved Sebbersund er der dukket mere end 80 sølvmønter op fra en nedgravet skat. Alle er fra Christian IV’s tid, og de kan fortælle noget om både Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen og om, hvordan mønter er blevet brugt i hverdagens Danmark i begyndelsen af 1600-tallet.
I to år har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum været i gang med at udgrave en ganske stor jernalderlokalitet ved Sdr. Tranders, nærmere bestemt ved Da Vinci Parken tæt på Gigantium. Og blot få dage før udgravningens afslutning dukkede et usædvanligt skelet op. Det viste sig nemlig, at manden sandsynligvis var blevet henrettet.
Ved landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg udgraver arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i øjeblikket en jernaldergravplads af hidtil uset omfang og karakter i det jyske. Den stammer fra en særdeles urolig periode i danmarkshistorien, og den vidner om, at her lå et markant magtcentrum i årene 200-550 e.Kr.
Et nyt storstilet projekt skal – uden at sætte en skovl i jorden – give ny viden om fire af vikingetidens ringborge, deriblandt Fyrkat. Ved hjælp af avanceret teknologisk udstyr gennemlyses jordlagene, og dermed får vi forhåbentlig ny viden om Fyrkat.
Området ved Fyrkat blev tilbage i marts scannet af et hold specialister fra Wien, som håbede at kunne føje ny viden til fortællingen om ringborgen. Nu er første etape af undersøgelserne afsluttet og meget tyder på, at der kan være mere at komme efter for nutidens arkæologer.
Pladsen vest for Budolfi Kirke – foran det gamle posthus – viste sig at rumme på flere spændende hemmeligheder. Under anlægsarbejdet af den nye plads blev der blandt andet fundet rester af Algades træ-belægning fra 1300- eller 1400-tallet, og lidt derfra har man fundet skeletter fra 1600- og 1700-tallet.
Blandt de mange fund på Budolfi Plads er også en velbevaret spisekniv fra 1300-tallet af jern med et skæfte af ben. Kniven er fra før gaflens tid. Dengang havde alle sin egen personlige kniv, som man brugte, når man spiste.
Et af de første og mest spændende fund på Budolfi Plads i forbindelse med anlægsarbejdet af den nye plads, var fundet af et hus og latrin (lokum) fra sidste halvdel af 1400-tallet. En seglstampe afslører nemlig navnet på husets beboer.
I Sdr. Tranders udgraver arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum for øjeblikket en boplads fra ældre jernalder, men blandt stolpehuller og lerkar er der også dukket moderne arkæologi frem i form af genstande fra 2. Verdenskrig.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet en tonstung gravsten for kongelig toldinspektør og hustru ved Budolfi Kirke i Aalborg. Den måler 2,15 x 1,40 meter, og den har oprindeligt ligget i kirkegulvet inde i kirken.
Anlægsarbejdere og arkæologer har de sidste mange måneder arbejdet side om side i tæt samarbejde ved Budolfi Kirke i Aalborg. I alt er der dukket spor af 84 begravelser op, som stammer fra den nedlagte kirkegård, som lå ved kirken frem til begyndelsen af 1800-tallet.
Under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg, er man formentlig stødt på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. En del af en større massegrav er nemlig dukket frem. Den stammer formentlig fra Grevens Fejde i 1534
Det var lidt af en sensation, da et sværd fra middelalderen pludselig stak op af jorden i Algade midt i Aalborg i februar måned. Sværdet var ikke alene intakt, det var også usædvanligt velbevaret. Nu har arkæologerne så fundet læderskeden til selvsamme sværd, som trods mere end 700 år i jorden stadig er forholdsvis godt bevaret.
Rørlægger Jannick Vestergaard og maskinfører Henning Nøhr fra entreprenørfirmaet Gunnar Nielsen A/S troede nærmest ikke deres egne øjne, da der pludselig dukkede et velbevaret sværd fra middelalderen op af jorden i Algade midt i Aalborg. Og fundet er da også en vaskeægte sensation.
Mens Region Nordjylland er godt i gang med at opføre det nye supersygehus i Aalborg Øst, har arkæologer undersøgt selv samme område. Det nye sygehus bygges nemlig præcis dér, hvor en jernalderlandsby lå for cirka 2000 år siden. I alt er der fundet velbevarede rester fra cirka 100 langhuse.
Arkæologer er godt i gang med at undersøge området ved Da Vinci Parken i Aalborg Øst. Her lå den jernalderlandsby, som sidenhen er blevet til Sdr. Tranders. Et af de mere spændende fund, der er dukket frem, er spædbørnsknogler gemt i stolpehullerne til to langhuse. De kan dateres til et sted mellem år 0 og år 200 e.Kr.
For første gang danner en stor mængde detektorfund baggrund for forskning. Mere end 20.000 detektorfund fra områder omkring Limfjorden er bearbejdet og føjer masser af ny viden til fortællingen om Nordjylland i perioden 400-1150 e.Kr.
I Sønder Tranders udgraver arkæologer lige nu en jernalderboplads. I den forbindelse, er de stødt på skelettet af cirka 40-årig mand fra perioden 500-250 f. Kr. Skelettet og andre fund fra udgravningen kan ses i en formidlingscontainer ved udgravningen.
Nordjyllands Historiske Museum har netop fået 352.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje
vedr. dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Bevillingen er fordelt på tre projekter, hvor arkæologer nu
skal undersøge en række fortidsminder nærmere.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum graver lige nu to steder i Aalborg Øst – ved Da Vinci Parken og ved det nye supersygehus. Begge steder finder man jernalderlandsbyer.
Hvis man spoler tiden tilbage til førromersk jernalder (500 f.Kr. til år 0), lå der en lille landsby bestående af tre til fire gårde i det område, der i dag ligger mellem Kronhjorten og Kærvej i det østlige Støvring.
Udgravningerne på Budolfi Plads midt i Aalborg har lagt ny viden til byens historie. Værksteder fra vikingetiden er blevet gravet frem af mulden under Budolfi Plads og er dermed med til at bekræfte, at der boede vikinger på området måske allerede i 800-tallet.
Arkæologerne har fundet flere spor efter vikinger i deres undersøgelser på Budolfi Plads. Men det stopper ikke her. Der er også fundet spor af blandt andet Aalborgs middelalderbefæstning mod vest og af et skomagerværksted fra slutningen af 1300-tallet.
Arkæologer har fundet resterne af et ualmindeligt stort langhus fra bronzealderen i den nordvestlige ende af Arden by.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har som følge af et dektorfund i 2015 af tre smykker fra vikingetiden fundet i alt 14 vikingegrave på en mark ved Fjelsted.
Aalborg Kommune graver i Algade, og arkæologerne fra Nordjyllands historiske Museum kigger med, da der kan føjes nyt til historien om selve byens fødsel.
Nord for Blenstrup i Himmerland ved landsbyen Horsens fandt de frivillige metaldetektorførere John Kristensen og Henrik Jørgensen før påske en stor mønskat.
Nordjyllands Historiske Museum har netop modtaget hele to bevillinger fra Slots- og Kulturstyrelsen fra en særlig pulje til undersøgelse af dyrkningstruede fortidsminder med et særligt videnskabeligt potentiale.
De tyske myndigheder har nu bekræftet identiteten af den tyske pilot, der i 1944 styrtede ned med sit Messersmitt-fly på en mark i Birkelse i Nordjylland.
Arkæologerne på Nordjyllands Historiske Museum havde pænt store forventninger, da de for knap tre uger siden indledte en udgravning i Støvring, for forundersøgelserne havde vist, at der både var spor efter en bebyggelse fra oldtiden og en overpløjet gravhøj.
Pilgrimsmærker, spænder, pyntebeslag, mønter og rustningsudstyr fra den store verden vidner om, at Aalborg også for mange hundrede år siden var en international by, der både tiltrak folk udefra, og som man rejste ud fra.
I området lige inden for byens middelalderlige voldanlæg er der især fundet fine metalgenstande som spænder og pyntebeslag fra 13-1400-tallet.
I 2014-15 foretog Nordjyllands Historiske Museum omfattende udgravninger af en stor boplads med yderst velbevarede langhuse fra ældre jernalder.
„Arkæologen må risikere sorte negle“ – Sådan skrev museumsinspektør ved Aalborg Historiske Museum, Peter Riismøller, i det lille jubilæumsskrift „Urene kilder.
I forbindelse med forundersøgelsen forud for anlæggelsen af den nye kloak til udstykningerne nord for Kirketerp-gårdene
For omkring 2000 år siden blæste en kraftig storm over Nordjylland. På et område, der i nutiden findes lige inden for hovedindgangen til Aalborg Kaserner, førte stormen en enorm sanddyne ind over bøndernes marker.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet resterne efter et senmiddelalderlig stenhus ved udgravninger i forbindelse med et byggeri i Algade 16.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har de sidste godt tre uger fulgt jordarbejderne i Vingårdsgade og har bl.a. fundet træbyggede huse i et kvarter af byen, hvor garvning og forarbejdning af læder har været et vigtigt erhverv.
Siden efteråret 2015 har Nordjyllands Historiske Museum undersøgt en stor boplads fra perioden 200 til 400 e.Kr. og en gravplads fra omkring år 200 e.Kr. forud for en ny udstykning vest for Sdr. Tranders.
Måske har hver enkelt grundejer i byen haft egen vandforsyning
Sommeren 2015 tilbringer flere arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i den nordøstlige udkant af Støvring.
Hvis bare fortiden kunne tale… så ville arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum meget gerne vide, hvordan seks guldmønter i meget fin stand er havnet på en mark ved Sønderholm i Himmerland.
Rasmus Gregersen er ny detektor-entusiast, og i september gik han på sin fars mark et par kilometer sydvest for Mariager. Her gjorde den unge mand et fund, som en del garvede detektorfolk nok vil skele lidt misundeligt til.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har siden maj gravet i Maren Turis Gade i Aalborg. Tidligere har vi her på hjemmesiden fortalt om fund af bl.a. en lille kanonkugle, og nu er flere spændende ting dukket op af mulden.
Der er på de første 14 meter i den nordlige ende af Maren Turis Gade gjort overraskende fund, der er med til at øge vores forståelse af gadens karakter og historie i slutningen af middelalderen.
Arkæologiske fund udstilles i sundhedshuset i Pandrup.
Fundene fortæller om både smykkemode og handelsliv.
For første gang nogensinde er det lykkedes arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum at påvise helt op til 500 års kontinuerlig bebyggelse ved en udgravning.
I disse år foregår der landet over en omfattende renovering af vore fremmeste fortidsminder. Projektet hedder Danmarks Oldtid i Landskabet.
I den forløbne uge har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum undersøgt dele af en jernaldergravplads fra ca. 400 e.Kr ved Mellemholm, der ligger nordøst for Nibe.
Den arkæologiske undersøgelse i Vesterbro 68 i Aalborgs bymidte nærmer sig sin afslutning. Resultaterne har på flere måder været overraskende med ny viden, der åbner nye perspektiver for forståelsen af bydelens historie.
Velbevaret seletøj fra yngre bronzealder fundet på en mark
I forbindelse med det nye supersygehus i Aalborg Øst afdækker arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i øjeblikket dele af en 2000 år gammel landsby.
Mellem Fjerritslev og Kollerup plantage udgraver Nordjyllands Historiske Museum indtil midten af juli bebyggelse fra den ældre jernalder.
I forbindelse med det kommende universitetshospital har museets arkæologer gennem de seneste år gjort adskillige fund i området forud for anlægsarbejdet.
Grusgraven ved Ellidshøj ved Svenstrup står foran en udvidelse, og i den forbindelse foretog Nordjyllands Historiske Museum i marts måned en arkæologisk udgravning på en del af det område, der skulle inddrages til grusindvindingen.
Egnsplanvejen er en 6 km lang omfartsvej, der går fra Aalborg S afkørslen på E45 til Sdr. Tranders, hvor det nye Universitetssygehus er ved at blive bygget.
Museet foretager i øjeblikket arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af kloakledning mellem Hobro og Hadsund.
I Terndrups nordøstlige udkant udgraves i august og september resterne af en bebyggelse fra omkring år 500 f.Kr.
Et sjældent vikingesmykke er netop blevet indleveret til museet. En af lokalområdets dygtige private detektorbrugere har fundet smykket på en mark ved Sønder Tranders.
Normalt forbinder man Fyrkatgården ved Hobro med glade børn og skoleklasser, der gerne vil lære noget om, hvordan man levede i yngre jernalder og vikingetid.
I sommeren 2008 overfløj museets arkæologer udvalgte områder i den østlige del af Limfjorden.
Selvom arkæologiske af fund af guld og sølv relativt ofte omtales i medierne, er det en meget sjælden begivenhed for den enkelte arkæolog.
Nordjyllands Historiske Museum foretager i disse uger arkæologiske udgravninger forud for byggeriet af et nyt sundhedshus ved Pandrup
I forbindelse med etableringen af en ny genbrugsplads ved Kås/Jetsmark foretager museet i disse uger en udgravning af et større bopladsområde fra ældre jernalder.
Bebyggelse fra bondestenalder til jernalder. Undersøgelserne på den mere end 90 ha store grund til det nye storsygehus har nu efterhånden stået på i mere end halvandet år…
Aalborg Kommune indledte i 2011 et større anlægsarbejde med renovering af kloak, fjernvarme, vand og gas i kvarteret omkring Vor Frue kirke.
Nordjyllands Historiske Museum undersøgte i oktober en stenbygget grav ved Visborggård ved Visborg nær Hadsund.
Henover sommeren har Nordjyllands Historiske Museum udgravet en boplads fra ældre jernalder og en gravplads fra vikingetiden
I den senere tid har arkæologer fra Aalborg Historiske Museum forud for en kommende grusindvinding foretaget udgravninger på en mark lidt uden for landsbyen Korup, nord for Hadsund.
I 2011 og 2012 foretager Aalborg Kommune en større renovering af kloakker og andre rør- og ledningsføringer i gaderne omkring Vor Frue Kirke i Aalborg.
Museets forundersøgelser forud for etableringen Skagerrak 4-højspændingskablet er netop blev lukket ned for vinteren. Der kan nu gøres status for de første knap 7 kilometer søgegrøft.
I efteråret 2011 foretager Nordjyllands Historiske Museum forundersøgelser af dele af linjeføringen for Skagerrak 4 – højspændingskablet – som skal sikre elforsyningen i Danmark og Norge i fremtiden.
Museet har i efteråret påbegyndt en serie af udgravninger på grunden afsat til det nye storsygehus i Aalborg Ø. I uge 46 fandt museets arkæologer en jernaldergrav med skelettet af en næsten 2000 år gammel kvinde.
I efteråret 2011 er der et større renoveringsarbejde i gang på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro.
I sensommeren og efteråret 2011 nedlægger Aars Fjernvarmeforsyning fjernvarmekabler, der skal forbinde Haverslev, Sønderup og Suldrup med varmeværket i Aars.
I denne sommer har Nordjyllands Historiske Museum foretaget arkæologiske forundersøgelser forud for nedlægningen af elkabler på en strækning fra Vester Hassing til Sørå ved Asaa.
Godt og vel 90 hektar er der sammenlagt afsat til det nye storsygehus i Aalborg Ø, og før her kan bygges, skal området undersøges for at sikre, at ingen væsentlige arkæologiske fund eller anlægsspor bliver ødelagt uden forudgående registrering.
I disse dage undersøger Nordjyllands Historiske Museum et plateau i den østlige del af Rold Skov mellem Siem og Astrup.
Aalborg Historiske Museum undersøger for tiden en lille gravplads fra romersk jernalder (ca. 0-375 e.Kr.) på Mellemholm NØ for Nibe.