Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård

Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård

Lørdag 12. december mødes egnens vikinger til vintersolhvervsmarked og fakkeltog for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider. Den traditionsrige fejring sker i år for 30. gang. Oplev arbejdende værksteder og boder med læder, garn, smedesager, træ, uld, smykker m.m.

Denne dag fremstår husene på Stormandens Gård som markedshaller med boder, hvor en række vikinger demonstrerer deres håndværk og sælger hjemmegjorte varer. Husene vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder søndag 21. december.

På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. Ordet ”solhverv” kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, der betyder solvending, og i vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.

Markeringen af vintersolhvervet, marked mv. foregår ved Stormandens Gård, Fyrkatvej 37 B, 9500 Hobro.

Gratis adgang.

Roldrøvernes julemarked

Roldrøvernes julemarked

Lørdag 21. november markeres julens komme, når Cirkusmuseet i Rold traditionen tro slår dørene op til årets julemarked.

Der er boder med en masse gode sager, juleting, gaveideer med mere i det unikke ridehus fra Cirkus Miehe. Derudover er der i år åbent med gratis entré til selve Cirkusmuseet, så man kan se udstillingen og selv prøve kræfter med udvalgte cirkusnumre.

Rold Bylaug sælger gløgg, varm kakao, kaffe og te samt æbleskiver, og i løbet af dagen kan du også udfordre din indre spillefugl og deltage i det store amerikanske lotteri.

Der vil være materialer til, at du kan sidde indenfor og lave pynt til juletræet

Markedet er arrangeret i tæt samarbejde med Rold Bylaug, Cirkushusets Museumsforening og Rold Menighedsråd.

Oplev cigarmagerne for allersidste gang

Oplev cigarmagerne for allersidste gang

Cigarmagernes Klub har gennem mange år været et samlingssted for tidligere cigarmagere fra den kendte aalborgensiske C. W. Obel Tobaksfabrik, der gennem flere hundrede år var en markant arbejdsplads i byen.

Fra 1787 og frem til 1962 blev der rullet cigarer ved håndkraft på fabrikken, der oprindeligt lå i Aalborg midtby og sidenhen flyttede ud på Badehusvej i Vestbyen. De sidste 25 år har klubbens medlemmer ført traditionen videre og håndrullet cigarer på hobbyplan på blandt andet Aalborg Historiske Museum.

Men nu er det slut. Tirsdag 13. oktober ruller cigarmagerklubbens medlemmer cigarer for allersidste gang.

De har valgt at nedlægge klubben, for der er efterhånden kun ganske få medlemmer tilbage. Samtidig lukker Aalborg Historiske Museum ved årsskiftet på grund af en omfattende renovering. Når det genåbner i 2029, er det usikkert, om der bliver plads til det originale og 126 år gamle ti-mandscigarmagerbord fra C. W. Obel. Derfor er det naturligt at sige tak og farvel nu.

Det markerer vi med en sidste cigarrulning, sang, rundvisninger og kagemand.

Program

Kl. 10.30 Kagemand til de første 100 gæster.

Kl. 10.30 Museumsinspektør Inger Bladt fortæller om tobaksfabrikken og byen.
Det sker i udstillingen Folk og fabrikker.

Kl. 11.00-14.00 Cigarmagerne ruller for sidste gang cigarer ved det ikoniske bord med arbejdspultene.

Kl. 11.30 og 12.30: Aalborg Sangforening af 1843 synger som en hyldest til cigarmagertraditionen.
Mange cigarmagere var nemlig medlemmer af cigarmagernes sangforening, og sangen var en del af hverdagen på fabrikken. De sang viser og danske sange, mens de arbejdede, og når de mange stemmer satte i, var det, som om taget løftede sig.

Kl. 14.00 Museumsinspektør Inger Bladt fortæller om tobaksfabrikken og byen.
Det sker i udstillingen Folk og fabrikker.

Kom indenfor i mere end 5.000 år gammel jættestue

Kom indenfor i mere end 5.000 år gammel jættestue

Søndag 4. oktober fra kl. 14 kan du besøge jættestuen Kobbelhøj ved Lundby syd for Aalborg.

Her kan du høre mere om et nænsomt restaureringsarbejde, arkæologiske fund og den lange historie bag fortidsmindet, der rummer spor efter mennesker gennem flere tusinde år. Du har naturligvis også mulighed for selv at kigge indenfor i det historiske gravkammer bestående af otte bæresten og to dæksten. Det er 3,60 meter langt, 1,90 meter bredt og 1,50 meter højt.

Jættestuen ved Lundby er en såkaldt storstensgrav fra bondestenalderen og blev oprindeligt opført for mere end 5.000 år siden. Anlægget består af et gravkammer bygget af store stenblokke samt en lang gang, der giver adgang til gravkammeret.

Men historien stopper ikke her, for i bronzealderen (ca. 1700-500 f.Kr.) blev højen udbygget, da mennesker igen tog stedet i brug og byggede videre på det eksisterende stenalderanlæg.

Undersøgelser i forbindelse med restaureringsarbejde udført før sommerferien har afsløret spor efter både de mennesker, der brugte jættestuen i bondestenalderen, og dem, der udbyggede anlægget i bronzealderen. Blandt fundene er flere ravperler.

Arrangementet begynder kl. 14.00 og varer et par timer frem. Det er gratis at deltage. Der er mulighed for parkering på parkeringspladsen ved Lundby Bygade 11, Aalborg, hvorfra der er cirka 500 meter til jættestuen.

Restaureringen er gennemført med fokus på at bevare det sårbare fortidsminde og sikre, at jættestuen også fremover kan opleves. Det skete i tæt samarbejde mellem Nordjyske Museer, Slots- og Kulturstyrelsen og Morsø Skov og Natur.

Store bagedag på Havnø Mølle

Store bagedag på Havnø Mølle

Onsdag 12. august afholder Havnø Mølles Venner store bagedag ved den gamle vindmølle.

Lær at bage de lækreste surdejsboller. Fra kl. 10 og frem til kl. 16 demonstrerer Michael Skat Frederiksen fra Nordjyske Museer hvordan du gør. Der er mulighed for smagsprøver, og i teltet kan du købe kaffe, surdejsboller med smør og hjemmebagt kage.

Dagen igennem er møllen åben, og kl. 14 fortæller pensionerede museumsinspektør Lise Andersen om brød og brødbagning i 1800-tallets Sydøsthimmerland – blandt andet om hvordan man dengang malede melet til brødbagningen.

Børn kan dagen igennem male mel på en håndkværn, og melet får de naturligvis lov til at tage med hjem. Fra møllen sælges også den nye børne- og malebog ”Fra såtid til høst – Havnø 1842-1843”. Den fortæller i tekst og fine tegninger, som børn selv kan farvelægge, om landbrugsåret fra kornet bliver sået og til der bages brød i herregårdens store ovn.

Dagen igennem er møllen åben og kører, hvis der er vind til det.

Åben udgravning: Sagahøjen Aalborg Øst

Åben udgravning: Sagahøjen Aalborg Øst

Lørdag 30. maj holder vi åben udgravning ved den aktuelle arkæologiske udgravning i det nye område Sagahøjen, der ligger tæt ved det nye supersygehus i Aalborg Øst. Her er der aktiviteter for både børn og voksne.

Det kan du opleve

  • Hør arkæologen fortælle om jernalderens langhuse og værkstedshytter
  • Prøv en metaldetektor
  • Lav et armbånd af uld og oplev vikinger demonstrere tekstilhåndværk
  • Si jord og led efter gamle fund

Omtale

Ved Tranders bakkeø, tæt på Sdr. Tranders Kirke og det nye supersygehus i Aalborg Øst, er arkæologer i gang med at afdække en omfattende jernalderbebyggelse. Der er blandet andet spor af langhuse og værkstedshytter, der viser, at Limfjordsområdet har været langt tættere befolket og mere aktivt end tidligere antaget.

Området har fået navnet Sagahøjen, og til den åbne udgravning får du indblik i de nyeste fund, og hvordan de tegner et billede af en region fyldt med håndværk, handel og specialiseret tekstilproduktion i jernalderen.

Udover arkæologer, er der også vikinger til stede med levende formidling af oldtidens tekstilproduktion. Se hvordan uld blev forarbejdet, og prøv selv et flettehjul, hvor du kan lave dit eget armbånd i uldsnor.

Som noget særligt deltager Nordjysk Detektorforening, der viser, hvordan man bruger metaldetektor – og du får selv mulighed for at prøve kræfter med at finde skjulte ting i jorden.

Fortidsmindedag 2026: Det skjulte bronzealderlandskab i Rold Skov

Fortidsmindedag 2026: Det skjulte bronzealderlandskab i Rold Skov
  • Guidet rundvisning ved fortidsminderne.
  • Varighed ca. 1-1,5 time.
  • Mødested: Rebild Kirkevej ved søerne.
  • Vi anbefaler fornuftigt fodtøj, da turen foregår på skovstier og ujævnt terræn.

I udkanten af Rold Skov gemmer sig et næsten usynligt oldtidslandskab. Mellem skovens træer ligger gravhøje, stenrækker og stenkredse, som i bronzealderen, dvs. for over 3000 år siden, indgik i et større kultisk landskab fra bronzealderen.

På årets fortidsmindedag tager arkæolog Karin Johannesen fra Nordjyske Museer deltagerne med på en vandring gennem dette skjulte landskab. Undervejs fortæller hun om gravhøje og om de mystiske stenstrukturer – stencirkler og stenrækker – der stadig kan opleves i skovbunden.

Turen går forbi både en langhøj og flere rundhøje samt en stenrække, hvor store sten danner linjer gennem landskabet. Men det er ikke blot gravhøje og stencirkler, der kan fortælle om fortidens mennesker i området. Hulveje vidner også om oldtidens veje, og selv på træerne i skoven kan man se, at skoven også har været en ressource for menneskene i området dengang.

Fortidsmindedagen er en landsdækkende begivenhed, som arrangeres af danske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Fortidsmindedag 2026: Buderup Ødekirke

Fortidsmindedag 2026: Buderup Ødekirke
  • Guidet rundvisning ved kirken – ude og inde.
  • Varighed ca. 1 time.
  • Mødested: På parkeringspladsen ved kirken.

På årets fortidsmindedag kan du besøge Buderup Ødekirke ved Støvring. Her fortæller arkæolog Stig Bergmann Møller fra Nordjyske Museer om den ensomme kirke, der blev forladt i 1907. De ældste dele af stenkirken er bygget i 1100-tallet, og senere har man tilføjet våbenhus, tårn og kapel. Kirken ligger helt alene i dag kun omgivet af sin kirkegård. Men gjorde den det, da den blev bygget?

Vi skal en tur rundt om kirken og se det smukke byggeri, og vi skal ind i kirken og høre om brugen af kirken navnlig i den katolske tid.

Fortidsmindedagen er en landsdækkende begivenhed, som arrangeres af danske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Pløje- og sådag på Boldrup Museum

Pløje- og sådag på Boldrup Museum
  • Oplev gamle veterantraktorer, når der pløjes og sås
  • Mød de mange dyreunger
  • Få en tur i hestevogn

Lørdag 2. maj kan du opleve traktorer fra da bedstefar eller oldefar var dreng, Det sker, når vi pløjer og sår markerne ved Boldrup Museum. Denne dag har museet allieret sig med Motor- og Traktorklubben Jylland, der kommer og laver forårsarbejdet på museets marker.

Det er efterhånden blevet en god tradition, at markerne ved museet pløjes og tilsås med gamle veterantraktorer, og pløje- og sådagen plejer at tiltrække mange gæster.

De gamle traktorer ruller ind på museet allerede fra den tidlige morgenstund, og omkring kl. 10 begynder selve markarbejdet. Arbejdet forventes at være færdigt ca. 14.00, hvor arrangementet slutter.

Udover at se de gamle traktorer, kan du også hilse på museets mange dyrbørn, der altid er at finde på museet på denne tid, eller du kan få en køretur i en hestevogn. Når sulten melder sig, kan du købe et måltid varm mad og kaffe og kage i museets formidlingslokale.

Arrangementet er gratis for publikum, dog skal du betale for mad og drikke, hvis du gerne vil spise med.

Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård

Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård

Lørdag 13. december mødes egnens vikinger til vintersolhvervsmarked og fakkeltog for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider. Den traditionsrige fejring sker i år for 29. gang. Oplev arbejdende værksteder og boder med læder, garn, smedesager, træ, uld, smykker m.m.

Program

Kl. 13.00-15.00 Lav dit eget runearmbånd (25 kr.) eller slå mønter (20 kr., tre for 50 kr.)
Kl. 14.00-15.00 Musik i langhuset
Kl. 15.50 Jonglør med ildshow
kl. 16.00 Det traditionsrige fakkeltog

Denne dag fremstår husene på Stormandens Gård som markedshaller med boder, hvor en række vikinger demonstrerer deres håndværk og sælger hjemmegjorte varer – husene vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder søndag 21. december.

På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. Ordet ”solhverv” kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, der betyder solvending, og i vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.