Indvielse af gave til museet

Indvielse af gave til museet

Havnø Mølles Venner og Museumsforeningen for Hadsund og Omegn har samlet penge ind til et nyt filmfremvisningsanlæg, som de nu har doneret til Hadsund Egnsmuseum. De to foreninger har tilsammen skaffet 12.000 kr. til det nye anlæg.

Onsdag 14. august overdrager foreningerne officielt gaven til museet og det markeres med fremvisningen af filmen Ålekrogsfiskeri. Filmen introduceres af tidligere museumsinspektør Lise Andersen, og mange vil helt sikkert glæde sig til gensynet med Villads Villadsen og Christian Gudmann.

Ålekrogsfiskeri er en helt speciel måde at fiske på, men metoden er ved at gå i glemmebogen, da den efterhånden praktiseres sjældnere og sjældnere. Men det er og bliver et vigtigt stykke kulturhistorie. Derfor kan man onsdag den 14. august 2019 se filmen ”Ålekrogsfiskeri i Mariager Fjord” på Hadsund Egnssamling.

Filmen havde premiere i februar 1991, og den blev til i et samarbejde mellem Fjordgruppen Nibe og det daværende Hadsund Egns Museum.

Fjordgruppen Nibe ønskede at lave en film om ålekrogsfiskeri i Limfjorden, men måtte allerede dengang konstatere, at der ikke længere var mange, der kunne demonstrere denne specielle form for fiskeri. Jens Østergaard fra Fjordgruppen havde dog hørt, at der ved Mariager Fjord var to gamle fiskere, Villads Villadsen og Christen Gudmann, som stadig kunne vise, hvordan man gjorde.

Herefter blev samarbejdet med Hadsund Egns Museum etableret og filmen realiseret takket være tilskud fra daværende bagermester Bent Bonde. Han blev i 1990 hædret som årets borger i Hadsund, og han skænkede det beløb, som fulgte med hæderen, til Hadsund Egns Museum.

På optagelsestidspunktet var Villads Villadsen knap 90 år og Christian Gudmann ikke meget yngre, så det var absolut i sidste øjeblik, at denne særlige form for fiskeri blev dokumenteret.

Ud over filmens store kulturhistoriske værdi, er den også særdeles underholdende. Villads Villadsen blev født i Hadsund 7. december 1900 som den ældste i fisker P. Chr. Villadsens store børneflok, og han kom meget tidligt med sin far på fjorden. Villads levede på og med fjorden i 93 år, og han var aldrig karrig med fortællinger om alt det fantastiske, han havde oplevet i sit lange fiskerliv.

Da pladsen er begrænset, kræves der tilmelding på forhånd.

Gratis billetter kan afhentes på Hadsund Egnssamling i museets åbningstid efter først-til-mølle-princippet.

Opdatering: Der er desværre ikke flere billetter til arrangementet.

Sensommerbio: Oplev “Før Frosten” på Boldrup Museum

Sensommerbio: Oplev “Før Frosten” på Boldrup Museum

I anledningen af Boldrup Museum og Boldrup Museumsforenings 50-års jubilæum, viser vi lørdag 31. august den danske spillefilm ”Før Frosten” fra 2018 på udendørs storskærm.

”Før Frosten” foregår i samme bondemiljø som Boldrup Museum, og stedet virker derfor som en udvidet og autentisk kulisse fra filmen. Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse at sidde udenfor og se film, da du vil opleve at sidde midt i den historie, der fortælles på lærredet.

Filmen har den prisbelønnede skuespiller Jesper Christensen i hovedrollen som bonden Jens, der i 1850’ernes Danmark står over for et ubærligt valg. Hvis han og familien skal overleve vinteren, så må han indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe bort.

Rollelisten tæller også navne som Clara Rosager, Ghita Nørby, Magnus Krepper, Gustav Dyekjær Giese og Elliott Crosset Hove.

Der er gratis adgang, og filmen begynder kl. 20.30. Medbring gerne stol eller tæppe til at sidde på.

Honningens dag

Honningens dag

Formanden for Boldrup Museums bilaug, Poul Erik Knudsen, fortæller denne søndag om honningens mange anvendelsesmuligheder. Honningen kan for eksempel bruges til brygning af mjød, og ægte bivoks kan bruges til at lave vokslys.

Honning er også en dejlig smagsgiver, når man bager, og til Honningens Dag er der smagsprøver på lækkert bagværk med honning til museets gæster.

Der kan købes honning/speciel honning, mjød og vokslys.

Åben udgravning i Svenstrup

Åben udgravning i Svenstrup

Svenstrup udvider sig, og der er nye udstykninger på vej ved Lokeshøj i den sydlige del af byen. Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har i den forbindelse haft mulighed for at undersøge området, og i samarbejde med Aalborg Kommune inviteres nysgerrige og andre interesserede nu til åben udgravning 1. juni. Her kan man høre om de mange fund og om de mennesker, der levede på Svenstrup-egnen for mere end 2000 år siden.

I det nye boligområde på Lokeshøj har arkæologerne i den sidste måneds tid haft travlt, der er nemlig fundet spor efter en lille landsby i området ved Lokeshøj i Svenstrup. I alt er lokaliseret 30-40 huse, som alle stammer fra bronze- og jernalderen, nærmere bestemt perioden fra ca. år 1100 f.Kr. til 160 e.Kr.

Udgravningen fortsætter nogle dage endnu, og i den forbindelse indbyder Nordjyllands Historiske Museum i samarbejde med Aalborg Kommune interesserede til at besøge udgravningen og få en snak om bronze- og jernalderlivet i Svenstrup og det nye boligområde.

Det sker lørdag 1. juni kl. 12-16, hvor der er åbent ved arkæologernes skurvogne ved Langdyssen, Svenstrup. Og det er ganske gratis at være med.

Jernalderlandsby med mange fund

Den aktuelle udgravning ligger i et område, hvor der tidligere har været udgravninger i begyndelsen af 1980’erne. Der er gennem årene fundet rester af huse spredt i et område fra Asgården i vest til Sifhøj i øst – i alt ca. 11 hektar, altså svarende til et område på størrelse med godt 15 fodboldbaner. Der er i alt fundet rester af 80-90 huse i området, hvoraf 30-40 af husene altså er dukket op ved den aktuelle udgravning i 2019.

Ikke alle de fundne huse er dog samtidige. De repræsenterer en længere periode af den samme landsby. Indtil videre daterer arkæologerne husene i et spænd fra midten af bronzealderen til århundrederne efter Kristi fødsel (jernalderen). Det vil sige en periode på godt 1200 år (ca. år 1100 f.Kr. til 160 e.Kr.) Ifølge udgravningsleder, arkæolog Thomas Rune Knudsen, har der i bronzealderen nok mest været tale om enkeltlæggende gårde, og først op i jernalderen er det blevet en lille landsby.

Blandt de mest overraskende fund i den aktuelle udgravning er flere nedgravede langhuse fra jernalderen, hvor huset i stedet for at være blevet anlagt på flad mark har været helt eller delvist forsænket ned i jorden. Disse huse er stadig under udgravning, men indtil videre er der iagttaget både brolægninger, stensatte vægforløb, ildsteder og grebninger, der er alt sammen er udtryk for gode bevaringsforhold.

Hør mere om fortiden og om fremtiden

Til arrangementet den 1. juni vil arkæologerne fortælle om de mange fund og komme ind på, hvad de kan fortælle om de mennesker, som boede i området for mere end 2000 år siden.

Den arkæologiske udgravning ventes at være afsluttet i juni, og derefter frigives området til udstykning. Første etape af det nye boligområde består af 23 mindre grunde, der varierer i størrelse fra ca. 520 – 565 kvadratmeter. Til åben udgravning er Mette Lange og Anette Kümpel fra Aalborg Kommune klar til at svare på spørgsmål om det nye boligområde.

Honningslyngedag

Honningslyngedag

Boldrup Museums Bilaug slynger årets første honning fra museets bigård. Der er naturligvis kaffe på kanden, og der er mulighed for at smage nybagte vafler med den ny slyngede honning.

Og så kan du selvfølgelig se de mange dyr med kid, lam og unger, som er på Boldrup Museum netop nu.

Fri entré, men kaffe og vafler koster 45 kr.

Fortidsmindedag: Arkæologisk byvandring i middelalderens Aalborg

Fortidsmindedag: Arkæologisk byvandring i middelalderens Aalborg

Arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Christian Vrængmose, vil på fortidsmindedagen 28. april kl. 10 tage interesserede aalborgensere med rundt på en byvandring i den vestlige del af middelalderens Aalborg.

Christian Vrængmose beretter om de senere års arkæologiske fund i denne del af byen samt, hvad de kan fortælle om borgerne i middelalderens Aalborg. Man kan for eksempel høre mere om byens befæstning og udstrækning samt om bronzestøbere og møntslagning i 1000-tallet. Undervejs gøres der blandt andet stop ved Budolfi Kirke og Helligåndsklostret samt på det sted, hvor den nedlagte og nu forsvundne Skt. Peders Kirke lå.

Det er gratis at deltage, men på grund af pladshensyn gælder først-til-mølle-princippet, og museet forbeholder sig ret til at afvise folk. Der er plads til 50 deltagere på denne særlige byvandring.

Man kan tilmelde sig ved at henvende sig personligt i museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, eller ringe på 99 31 74 20 i museets åbningstid tirsdag-lørdag kl. 10-17.

Del af en landsdækkende fortidsmindedag

Arrangementet er en del af den landsdækkende fortidsmindedag, som Slots- og Kulturstyrelsen for fjerde år i træk står bag. Formålet er, at få danskerne ud i by og land, hvor man vil give dem et øget kendskab til og en større interesse for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Fortidsmindedag: Se jernalderbondens marker ved Rødland Hede

Fortidsmindedag: Se jernalderbondens marker ved Rødland Hede

Gravhøjen Markedshøj fra bronzealderen ligger tæt ved de marker fra jernalderen, som i dag kan ses ved Rødland Hede. Foto: Nordjyllands Historiske Museum.

Sporene efter en jernalderbondes mark og dyrkning af denne kan være svære at se i dag mere end 2000 år senere. De fleste steder har tidens tand udvisket sporene, men ved Rødland Hede kan man faktisk stadig se bondens marker, næsten som de så ud på kanten af bronzealderen og jernalderen (i de sidste århundreder inden Kristi fødsel) og frem til omkring år 200 e. kr.

Til dette års fortidsmindedag 28. april kan man møde arkæolog Lone Andersen ved netop Rødland Hede, syd for Hjortdal i Jammerbugt Kommune, hvor hun vil vise markerne frem og fortælle historien bag – og naturligvis binde det sammen med områdets oldtidshistorie.

”Det er et af Danmarks flotteste, hvis ikke det flotteste, marksystem fra jernalderen. Man kan se markerne, som de lå dengang. De er selvfølgelig groet til med lynghede, men man kan tydelig se de ca. 1 meter høje jordvolde, der omkranser markerne. Man kan nærmest se, hvordan jernalderbonden har dyrket marken og pløjet med en primitiv ard, og man kan sagtens fornemme, at der nok ikke har været et stort udbytte,” fortæller Lone Andersen.

Marksystemet på Rødland Hede er omkring 2 ha, og består af lave jordvolde, som indkredser små rektangulære marker på op til 15 x 30 meter. I dag kan vi dog med vores moderne hjælpemidler se, at de fredede marker har været en del af et større marksystem, hvor kun en mindre del er bevaret. Opdelingen og de mange små marker tyder på, at landbruget på det tidspunkt har været ret velorganiseret.

Sporene efter bronzealderens og jernalderens agerbrug er også med til at give en større og mere nuanceret fortælling om det bronze- og jernalderfolk, som har levet i lige netop det her område. Der ligger omkring 15 gravhøje fra bronzealderen i nærheden, hvoraf to af dem ligger et stenkast fra markerne. Det kan derfor sagtens tænkes, at bønderne, der har dyrket jorden på Rødland Hede, og de døde, som er begravet i højene tæt derved, er fra om ikke samme tid, så i hvert fald fra samme boplads.

Området blev opdaget i 1912 af den daværende direktør for Nationalmuseet, Sophus Müller. Selve den fantastiske historie om opdagelsen og fredningen tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet, og den vil Lone Andersen naturligvis også fortælle på fortidsmindedagen. Turen til Rødland Hede på årets fortidsmindedag er ganske gratis og varer ca. en time. Det anbefales, at man tager fornuftige sko på.

Læs mere om Rødland Hede i Torben Dehns artikel fra Nordjyllands Historiske Museums årbog 2014.

Del af en landsdækkende fortidsmindedag

Arrangementet er en del af den landsdækkende fortidsmindedag, som Slots- og Kulturstyrelsen for fjerde år i træk står bag. Formålet er, at få danskerne ud i by og land, hvor man vil give dem et øget kendskab til og en større interesse for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Pløje- og sådag

Pløje- og sådag

Det er traktorer fra da bedstefar eller oldefar var dreng, der er på banen, når der lørdag 4. maj skal pløjes og sås på Boldrup Museum. Denne dag har museet allieret sig med Motor- og Traktorklubben Jylland, der kommer og laver forårsarbejdet på museets marker.

Det er efterhånden blevet en god tradition, at markerne ved museet pløjes og tilsås med gamle veterantraktorer, og Pløje og sådagen plejer at tiltrække mange gæster.

De gamle traktorer ruller ind på museet allerede fra den tidlige morgenstund, og kl. 10 begynder markarbejdet. Arbejdet forventes at være færdigt kl. 16, hvor arrangementet slutter.

Et meget vigtigt punkt på en arbejdsdag på landet i gamle dage var maden, og således vil der også denne dag blive serveret et solidt måltid mad kl. 12.00, som vi i dagens anledning kalder for pløjemad, og som det sig hør og bør, så efterfølges den varme ret af ‘eftermaden’, nemlig frugtgrød med fløde. Hele eftermiddagen kan man også købe kaffe og kage.

Udover at se de gamle maskiner, kan du også besøge museets mange dyr, der tæller alt fra høns til grise, får og kaniner.

Arrangementet er gratis for publikum, dog skal du betale for mad og drikke.

Pris:
Pløjemad 50 kr.
Grød med fløde 25 kr.
Kaffe og kage 40 kr.
Eller 100 kr. for det hele inkl. 1. øl/vand.

Fastelavnsfest på Cirkusmuseet

Fastelavnsfest på Cirkusmuseet

Fastelavnsfestlighederne begynder i Rold Kirke kl. 13.15 med en fastelavnsgudstjeneste for hele familien, hvor man gerne må være udklædt.

Efter gudstjenesten går vi videre til Ridehuset ved Cirkusmuseet, der ligger tæt ved kirken. Her fejres fastelavn, og store som små har mulighed for at slå katten af tønden i kampen om at blive kattekonge og dronning. Der er to tønder – en for de små og en for de lidt større børn.

Man er naturligvis stadig velkommen til fastelavnsfesten på Cirkusmuseet, selvom man ikke deltager i gudstjenesten i Rold Kirke, og det er gratis at være med.

Programmet ser således ud:
Kl. 13.15 – 13.45: Børnegudstjeneste i Rold Kirke
Kl. 14.00: Tøndeslagning i Ridehuset ved Cirkusmuseet i Rold

Festlighederne er arrangeret i samarbejde med Cirkushusets Støtteforening, Rold Kirke og Rold Bylaug.

Vintersolhverv: Fest og marked på Vikingegården

Vintersolhverv: Fest og marked på Vikingegården

Bemærk venligst: Til dette arrangement skal der fremvises gyldigt coronapas. Det gælder alle gæster på 15 år og derover. Der skal desuden bæres mundbind eller visir indendørs.

Lørdag 11. december mødes egnens vikinger til vintersolhvervsmarked og fakkeltog for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider. Den traditionsrige fejring sker i år for 25. gang.

Denne dag fremstår husene på vikingegården derfor som markedshaller med boder, hvor en række vikinger demonstrerer deres håndværk og sælger hjemmegjorte varer – husene vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge den moderne kalender først falder tirsdag 21. december.

På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. Ordet ”solhverv” kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, der betyder solvending, og i vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.

Bemærk venligst: Til dette arrangement skal der fremvises gyldigt coronapas. Det gælder alle gæster på 15 år og derover. Der skal desuden bæres mundbind eller visir indendørs. Såfremt du kan fremvise dokumentation for, at du er fritaget for at vise coronapas, er du meget velkommen. Du kan evt. læse mere om dokumentationsreglerne, der trådte i kraft 1. juli 2021, her.