Nordjyske Museer arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
I vinterferien har gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 21., 22., og 23. februar i tidsrummet 10-15 overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at overvære udgravningen og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.
I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.
Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos har dog allerede afsløret, at der blandt andet gemmer sig en usædvanlig stor smykkeopsats med adskillige dragtnåle og en halskæde med forskellige vedhæng i jordklumperne fra Vaarst.
Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.
Et røntgenfoto afslører, at denne jordklump indeholder en usædvanlig stor smykkeopsats med adskillige dragtnåle og en
halskæde med forskellige vedhæng. Publikum kan med egne øjne følge med, når de dukker frem af jorden, mens arkæologen arbejder.
Foto: Nordjyske Museer
I vinterferien har gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 21., 22., og 23. februar i tidsrummet 10-15 overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at overvære udgravningen og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.
I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.
Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos har dog allerede afsløret, at der blandt andet gemmer sig en usædvanlig stor smykkeopsats med adskillige dragtnåle og en halskæde med forskellige vedhæng i jordklumperne fra Vaarst.
Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.
Et røntgenfoto afslører, at denne jordklump indeholder en usædvanlig stor smykkeopsats med adskillige dragtnåle og en
halskæde med forskellige vedhæng. Publikum kan med egne øjne følge med, når de dukker frem af jorden, mens arkæologen arbejder.
Foto: Nordjyske Museer
Arkæologien i nyt lys: Krigsheste fra jernalderen – Danmarks første kavaleri
Arkæologien i nyt lys: Krigsheste fra jernalderen – Danmarks første kavaleri
Foredrag ved seniorforsker Xenia Pauli Jensen, Moesgaard Museum. Hesten som husdyr dukker op i Sydskandinavien i starten af bronzealderen, og de nordiske helleristninger viser hestene som trækdyr foran vogne helt frem til jernalderens begyndelse ca. 500 f.Kr. Først 700 år senere, i den tidlige del af 200-tallet e.Kr., er kavaleri en selvstændig enhed i de professionelle, sydskandinaviske hære. Men hvad skete i de mellemliggende 700 år, fra hestene blev ridedyr til de dukker op i de professionelle germanske hære? Det vil Xenia Pauli Jensen, ph.d. og seniorforsker på Moesgaard Museum fortælle mere om. I foredraget vil vi også høre om jernalderens almindelige arbejdsheste, om de brutale ofringer af hestene i efterkrigsritualerne og om inspirationen fra de romerske hære.
Foredragsrække om arkæologi Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund. Denne foredragsrække præsenterer et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg. Foredragene er tilrettelagt af museumsinspektør, ph.d. Torben Birk Sarauw, Nordjyske Museer.
Samlet program for foråret 2023
8. februar2023 kl. 19 Krigsheste fra jernalderen – Danmarks første kavaleri Ved seniorforsker Xenia Pauli Jensen, Moesgård Museum
15. februar2023 kl. 19 Som en fugl Føniks Ved forskningschef Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum
1. marts2023 kl. 19 Forseglede jernaldermarker på Aalborg Kaserner Ved museumsinspektør Karen Povlsen, Nordjyske Museer
Foredrag: Kongens borge – historien om de danske ringborge
Vikingeborgen Fyrkat blev opført omkring år 980 under kongen Harald Blåtand. De fem mægtige ringborge Aggersborg, Nonnebakken, Trelleborg, Fyrkat samt Borgring ved Køge blev alle anlagt med hidtil uset ingeniørkunst og med store omkostninger for både befolkning og kongemagt, og de spillede i slutningen af 900-tallet en central rolle i danmarkshistorien.
Paradoksalt nok findes der ingen skriftlige kilder eller afbildning af dem. Vi må derfor skæve til stolpehuller og andre arkæologiske fund samt indirekte kilder for at kunne give et bud på historien om og formålet med vikingetidens ringborge.
Foredragsholder er Jakob Ljørring Pedersen, cand.mag i religionsvidenskab og formidler på Vikingemuseet Fyrkat.
Lige før kristendommen officielt blev den danske rigsreligion, blev der skjult to store skatte ved en meget stor gård fra vikingetiden nær Harreby i Sønderjylland. Ved én port blev der nedgravet mere end 100 stykker sølv, og ved naboporten blev Danmarks største vikingeguldskat gemt. Men hvorfor blev værdierne skjult? Var det blot en praktisk foranstaltning, eller blev de måske ofret til de førkristne guder? Og hvad fortæller genstandene om sin samtid og om det sted, de blev gemt?
Det og meget mere besvarer arkæolog og museumsinspektør ved Vejlemuseerne, Lars Grundvad, når han kl. 13 afholder foredraget Guld, sølv og kongemagt i det rekonstruerede langhus ved selve borgområdet.
Her fortæller han om guld, sølv og kongesæder, og hans tese er, at en kongemagt havde en gård ved Harreby – en gård, som husede Jyllands hidtil eneste sikkert påviste helligsæde. Det spændende skattefund kan dermed måske fortælle om en rigsdannelse, og om den førkristne religions sidste storhedstid. En tid, hvor kongeligt guld og sølv var noget at det vigtigste, man kunne ofre.
For børn og voksne: Få historien om Støvring Vandmølle
Da Rebild Forsyning i 2021 etablerede et regnvandsbassin ved Mølledamsvej i Støvring, stødte Nordjyske Museers arkæologer på et helt usædvanligt fund: Den gamle Støvring Vandmølle. Siden da har Støvring Lokalhistoriske Arkiv, Støvring Museum, Nordjyske Museer samt Rebild Kommune arbejdet på at formidle fundet af vandmøllen.
Det har blandt andet resulteret i opstillingen af seks infotavler på fundstedet på Mølledamsvej.
Det markeres fredag 10. juni kl. 10, hvor alle er velkomne til at kigge forbi.
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgsformand Lene Schmidt Aalestrup forestår den officielle åbning af den nye formidling.
Derefter vil Gert Rubæk, museumsformidler og naturvejleder fra Nordjyske Museer, vise gamle landbrugsredskaber og fortælle den spændende historie om, hvordan bonden dyrkede og høstede sit korn i en tid uden traktorer, såmaskiner og mejetærskere. Korn, der sidenhen blev malet på Støvring Vandmølle. Det er især for børn, men voksne kan med fordel også lytte med.
Du kan også møde museumsinspektør Stig Bergmann Møller og udgravningsleder Jeanette Ladefoged Halkier, der fortæller om de arkæologiske fund og selve den arkæologiske udgravning af Støvring Vandmølle.
Endelig er der mulighed for at høre Niels Nørgaard Nielsen fra Støvring Lokalhistoriske Arkiv fortælle om vand– og vindmøller generelt i området.
I løbet af dagen er der forfriskninger i form af kage og juice.
Vikingemuseet Lindholm Høje er meget mere end vikinger. På museet kan du også opleve udstillingen Oldtiden i Limfjordslandet, der har fokus på stenalder, bronzealder og jernalder. Lørdag 30. april kan du komme med på en rundvisning i oldtidsudstillingen, hvor arkæolog Karen Povlsen viser rundt med særligt fokus på stenaldermenneskene i Aalborgområdet.
Landskabet og dermed også menneskenes levevis gennemgik store forandringer i løbet af stenalderen (13.000-1.700 f.Kr.). Dengang var vandstanden højere, og området, hvor Aalborg i dag ligger, bestod af flere små øer.
Når man står på Lindholm Høje og kigger ud over Limfjorden, kan man få en fornemmelse af det øhav, som fjorden dannede dengang for ca. 6.000 år siden. Omkring dette tidspunkt indledtes samtidig en af de mest betydningsfulde forandringer i menneskenes levevis i området, i det man begyndte at dyrke landbrug. Man gik fra at være jæger til at være landmand.
Rundvisningen handler om livet i stenalderen gennem store forandringer i landskab og samfund, og foregår både uden for på fortidsmindet Lindholm Høje og i museets udstilling. Den er del af et større stenalder-tema på museet, hvor du også kan få vurderet dine egne stenalderfund samt møde stenalderfolket og se dem demonstrere datidens håndværk. Det hele er en del af Historisk Festival på Nordjyske Museer i weekenden 30. april og 1. maj.
Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter til rundvisningen pr. transaktion.
Vikingemuseet Lindholm Høje er meget mere end vikinger. På museet kan du også opleve udstillingen Oldtiden i Limfjordslandet, der har fokus på stenalder, bronzealder og jernalder. Søndag 1. maj kan du komme med på en rundvisning i oldtidsudstillingen, hvor arkæolog Torben Sarauw viser rundt.
For omkring 4400 år siden – i sidste del af stenalderen – var Aalborgområdet storleverandør af et af datidens vigtigste råstoffer – flinten. Rundvisningen har fokus på flinten, og du kan blandt høre om, hvordan der blev massefremstillet flintdolke af forskellige typer netop her. At Aalborgområdet fremstår som noget særligt skyldes især, at der her er meget flint i kridtlagene i undergrunden. Samtidig var en større og større eksport af flintvarer til blandt andet Norge med til at gøre området til en del af et nordvesteuropæisk handels- og udvekslingsnetværk – og ad den fik man kendskab til nye modestrømninger inden for keramik, våbenbrug samt brugen af det nye metal kobber.
Rundvisningen er del af et større stenalder-tema på museet, hvor du også kan få vurderet dine egne stenalderfund samt møde stenalderfolket og se dem demonstrere datidens håndværk. Det hele er en del af Historisk Festival på Nordjyske Museer i weekenden 30. april og 1. maj.
Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter til rundvisningen pr. transaktion.
Lørdag 30. april bliver det muligt at komme på et sjældent og eksklusivt besøg under jorden i ”Rakkerens Hule”. Der er tale om teglstenskælderen under Aalborgs gamle Vesterport fra 1400-tallet.
I middelalderen skulle alle, der kom til Aalborg vestfra, igennem Vesterport, der lå ca. udfor det nuværende Aalborg Historiske Museum ved Budolfi Plads. Den markerede Aalborgs bygrænse mod vest og var bygget ind i byens forsvarsvold, som løb langs indersiden af Vesterå.
I 1554 havde porten mistet sin militære betydning, da der var bygget en ny Vesterport længere ude mod vest. Porten fik herefter en ny rolle, da kælderen frem til 1700-tallet blev brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere og andre småkårsfolk. De øverste etager i porten anvendtes undertiden også til fanger – deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.
De sidste rester af selve porten blev revet ned i 1870’erne, men under jorden er kælderen stadig bevaret, og under Historisk Festival åbner Aalborg Historiske Museum stedet op for publikum. Her fortæller en guide fra Nordjyske Museer historien om kælderen, hvorefter man kan gå ned ad den gamle spindeltrappe ned i kælderen.
Det foregår i små hold, da der ikke er plads til så mange nede i kælderen, og man skal derfor booke billet på forhånd. Der er rundvisning kl. 13, 13.30, 14 og 14.30.
Det er ikke for gangbesværede, og turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.
Lørdag 30. april bliver det muligt at komme på et sjældent og eksklusivt besøg under jorden i ”Rakkerens Hule”. Der er tale om teglstenskælderen under Aalborgs gamle Vesterport fra 1400-tallet.
I middelalderen skulle alle, der kom til Aalborg vestfra, igennem Vesterport, der lå ca. udfor det nuværende Aalborg Historiske Museum ved Budolfi Plads. Den markerede Aalborgs bygrænse mod vest og var bygget ind i byens forsvarsvold, som løb langs indersiden af Vesterå.
I 1554 havde porten mistet sin militære betydning, da der var bygget en ny Vesterport længere ude mod vest. Porten fik herefter en ny rolle, da kælderen frem til 1700-tallet blev brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere og andre småkårsfolk. De øverste etager i porten anvendtes undertiden også til fanger – deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.
De sidste rester af selve porten blev revet ned i 1870’erne, men under jorden er kælderen stadig bevaret, og under Historisk Festival åbner Aalborg Historiske Museum stedet op for publikum. Her fortæller en guide fra Nordjyske Museer historien om kælderen, hvorefter man kan gå ned ad den gamle spindeltrappe ned i kælderen.
Det foregår i små hold, da der ikke er plads til så mange nede i kælderen, og man skal derfor booke billet på forhånd. Der er rundvisning kl. 13, 13.30, 14 og 14.30.
Det er ikke for gangbesværede, og turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.
Få nyheder i din indboks
Hold dig opdateret om nye arrangementer, spændende arkæologiske fund, Koldkrigsmuseet REGAN Vest og nye udstillinger – og deltag hver måned i lodtrækningen om en præmie fra en af vores museumsbutikker.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne side, vil vi antage, at du er indforstået med det. Læs mereOk
