Vis os dit stenalderfund

Vis os dit stenalderfund

Står du med en sten eller en flintesten i hænderne og tænker, er det mon et redskab fra stenalderen (ca. 13.000-1.700 f.Kr.), så er der hjælp at hente.

I forbindelse med Historisk Festival på Nordjyske Museer 30. april og 1. maj kan du tage stenredskaber med til Vikingemuseet Lindholm Høje, hvor en arkæolog med ekspertise i stenalderen sidder klar til at vurdere, hvad det er, du har med. For det kan væres svært at afgøre for en lægmand, om det bare er en sten, eller om der er tale om et flere tusind år gammelt menneskeskabt redskab.

Arkæologen kan blandt andet fortælle, hvor gammelt et eventuelt redskab er, og hvad det sandsynligvis har været brugt til. Har du supplerende oplysninger om fx findested, kan fundet måske endda sættes ind i en større kontekst, hvis der er kendte stenalderbopladser i området.

Vis os dit stenalderfund er en del af et stenalder-tema, hvor du også kan få en rundvisning i museets oldtidsudstilling og høre om stenaldermenneskene i Aalborgområdet samt opleve en mindre bondestenaldergruppe i dragter fra dengang. Gruppen viser blandt andet, hvordan man sliber stenøkser og forarbejder rav.

Om eksperterne

Lørdag 30. april kan du møde arkæolog Karen Povlsen, der bl.a. har forestået udgravningen af en større kystboplads fra ældre stenalder i Klarup, en rituel plads fra tidlig yngre stenalder ved Gug og hustomter fra sen yngre stenalder i Nibe. Hun har udgivet flere artikler om emner i både ældre- og yngre stenalder.

Søndag 1. maj vurderer arkæolog Torben Sarauw, der er ph.d. og leder af arkæologi på Nordjyske Museer, de fund, som publikum medbringer. Han har blandt andet skrevet en afhandling om flintdolke og bopladsen Bejsebakken (Sorthøj) fra yngre stenalder – begge dele indgår i udstillingen på Vikingemuseet Lindholm Høje, som Torben har været med til at lave. Han har desuden skrevet talrige artikler med fokus på yngre stenalder.

Vis os dit stenalderfund

Vis os dit stenalderfund

Står du med en sten eller en flintesten i hænderne og tænker, er det mon et redskab fra stenalderen (ca. 13.000-1.700 f.Kr.), så er der hjælp at hente.

I forbindelse med Historisk Festival på Nordjyske Museer 30. april og 1. maj kan du tage stenredskaber med til Vikingemuseet Lindholm Høje, hvor en arkæolog med ekspertise i stenalderen sidder klar til at vurdere, hvad det er, du har med. For det kan væres svært at afgøre for en lægmand, om det bare er en sten, eller om der er tale om et flere tusind år gammelt menneskeskabt redskab.

Arkæologen kan blandt andet fortælle, hvor gammelt et eventuelt redskab er, og hvad det sandsynligvis har været brugt til. Har du supplerende oplysninger om fx findested, kan fundet måske endda sættes ind i en større kontekst, hvis der er kendte stenalderbopladser i området.

Vis os dit stenalderfund er en del af et stenalder-tema, hvor du også kan få en rundvisning i museets oldtidsudstilling og høre om stenaldermenneskene i Aalborgområdet samt opleve en mindre bondestenaldergruppe i dragter fra dengang. Gruppen viser blandt andet, hvordan man sliber stenøkser og forarbejder rav.

Om eksperterne

Lørdag 30. april kan du møde arkæolog Karen Povlsen, der bl.a. har forestået udgravningen af en større kystboplads fra ældre stenalder i Klarup, en rituel plads fra tidlig yngre stenalder ved Gug og hustomter fra sen yngre stenalder i Nibe. Hun har udgivet flere artikler om emner i både ældre- og yngre stenalder.

Søndag 1. maj vurderer arkæolog Torben Sarauw, der er ph.d. og leder af arkæologi på Nordjyske Museer, de fund, som publikum medbringer. Han har blandt andet skrevet en afhandling om flintdolke og bopladsen Bejsebakken (Sorthøj) fra yngre stenalder – begge dele indgår i udstillingen på Vikingemuseet Lindholm Høje, som Torben har været med til at lave. Han har desuden skrevet talrige artikler med fokus på yngre stenalder.

Mød stenalderfolket

Mød stenalderfolket

Hvordan var det at leve i stenalderens Danmark? Under Historisk Festival 30. april og 1. maj kan du på Vikingemuseet Lindholm Høje komme helt tæt på stenaldermenneskene og se, hvordan de for tusinder af år siden fremstillede de fine genstande og redskaber, som vi i dag kender fra arkæologiske fund.

På området ved museet viser en gruppe af bondestenalderfolk forskelligt håndværk, og det vil blandt andet være muligt at se, hvordan man sliber stenøkser, omdanner brændeældefibre til tekstiler, nålebinder, fremstiller maling med jordpigmenter samt forarbejder rav. Bondestenalderfolket fortæller og svarer også på spørgsmål om, hvordan stenaldermennesket garvede læder, fremstillede keramik og lavede tjære af birkebark.

De besøgende kan desuden møde museets egne flintsmede, Rasmus og vennen Frans, der viser, hvordan flintsmeden arbejdede.

Arrangementet er en del af et større stenalder-tema på museet, hvor du også kan få vurderet dine egne stenalderfund samt få en rundvisning i museets oldtidsudstilling og høre om, hvordan menneskene i Aalborgområdet levede dengang. Alt sammen er det en del af Historisk Festival, der løber af stablen på Nordjyske Museer 30. april og 1. maj.

Mød stenalderfolket

Mød stenalderfolket

Hvordan var det at leve i stenalderens Danmark? Under Historisk Festival 30. april og 1. maj kan du på Vikingemuseet Lindholm Høje komme helt tæt på stenaldermenneskene og se, hvordan de for tusinder af år siden fremstillede de fine genstande og redskaber, som vi i dag kender fra arkæologiske fund.

På området ved museet viser en gruppe af bondestenalderfolk forskelligt håndværk, og det vil blandt andet være muligt at se, hvordan man sliber stenøkser, omdanner brændeældefibre til tekstiler, nålebinder, fremstiller maling med jordpigmenter samt forarbejder rav. Bondestenalderfolket fortæller og svarer også på spørgsmål om, hvordan stenaldermennesket garvede læder, fremstillede keramik og lavede tjære af birkebark.

De besøgende kan desuden møde museets egne flintsmede, Rasmus og vennen Frans, der viser, hvordan flintsmeden arbejdede.

Arrangementet er en del af et større stenalder-tema på museet, hvor du også kan få vurderet dine egne stenalderfund samt få en rundvisning i museets oldtidsudstilling og høre om, hvordan menneskene i Aalborgområdet levede dengang. Alt sammen er det en del af Historisk Festival, der løber af stablen på Nordjyske Museer 30. april og 1. maj.

Åben udgravning: Jernalderlandsby ved Svenstrup

Åben udgravning: Jernalderlandsby ved Svenstrup

Lørdag 30. april kan du komme med på en rundvisning i den aktuelle udgravning af en landsby fra ældre jernalder ved Svenstrup.

For ca. 2000 år siden lå en jernalderlandsby på en bakketop syd for Godthåb med udsigt over ådalen. Arkæologer fra Nordjyske Museer er netop nu i gang med at udgrave og registrere landsbyen, der stammer fra ældre jernalder (dvs. ca. 500 f.Kr.-500 e.Kr.). Indtil nu er der blandt andet fundet velbevarede stenlægninger, bevarede ildsteder og mindst 30 langhuse, som har ligget på stedet i århundrederne omkring år 0.

På udgravningen er der ud over utallige stolpehuler også fundet keramik fra lerkar, knogler og enkelte metalredskaber, der alt sammen viser, hvordan menneskene i området har levet i jernalderen.

Arkæologer fra Nordjyske Museer viser rundt på udgravningen mellem kl. 10-14, hvor de fortæller om de spændende fund på stedet og om livet i jernalderen. Rundvisningerne foregår i selve udgravningsfeltet, og vi anbefaler fornuftigt fodtøj. Det er gratis at deltage, og kræver ikke forhåndstilmelding.

Arrangementet er en del af Historisk Festival på Nordjyske Museer.

Fortidsmindedag 2022: Frendrup Nihøje – en bronzealderslægts begravelsesområde

Fortidsmindedag 2022: Frendrup Nihøje – en bronzealderslægts begravelsesområde

Kører man fra Nibe mod Øster Hornum, kan man ikke undgå at lægge mærke til det markante bakkedrag, der ligger lige vest for byen. Det er et af de højeste punkter i Himmerland, og der ligger her hele syv gravhøje fra ældre bronzealderen (1700-1100 f.Kr.).

Gruppen af gravhøje kaldes Frendrup Nihøje, og selvom der i dag kun er syv gravhøje, så har der som navnet antyder oprindeligt været ni. To af højene er blevet sløjfet, men kan dog stadig anes som svage buler i landskabet. I anledning af årets fortidsmindedag kan du møde arkæolog Thomas Rune Knudsen, som viser rundt og fortæller om højenes historie.

Frendrup Nihøje ligger, så man kan se bronzealderhøjene på lang afstand, hvilket på ingen måde er tilfældigt. Opførelsen af en gravhøj har krævet en effektiv organisering og mange ressourcer, og det har derfor kun været folk fra samfundets elite, som er blevet begravet på denne måde. Højbyggeriet i ældre bronzealder opfattes derfor som en høvdingeslægts måde at vise sin og slægtens magt og storhed til omverdenen. Vi ved naturligvis ikke hvem, der ligger begravet i højene, men at der er tale om datidens elite, det er der ingen tvivl om.

På det markante bakkedrag er der udsigt til Limfjorden mod nord, og der er tilknyttet en vandrerute, som fører igennem en hulvej ned til de gamle marksystemer, som stammer fra bronzealderen og frem til middelalderen (ca. 1700 f.Kr. – 1050 e.Kr.)

Turen til Frendrup Nihøjeer en del af den nationale fortidsmindedag, og det er gratis at deltage. Der er rundvisning kl. 10.00, kl. 10.30, kl. 11.00 og kl. 11.30, og den varer ca. 30 minutter, og den fungerer som en fin introduktion til en vandretur på egen hånd på områdets stisystemer efterfølgende. Det anbefales, at man tager fornuftige sko på.

Fortidsmindedagen er en landsdækkende begivenhed, som arrangeres af danske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Fortidsmindedag 2022: Skandinaviens største gravhøj

Fortidsmindedag 2022: Skandinaviens største gravhøj

Hohøj i Alstrup Krat er med en højde på 12 meter ikke bare Danmarks, men Skandinaviens største gravhøj, og når man står på toppen af bronzealderhøjen, er man hele 110 meter over havets overflade. Der er således en fantastisk udsigt ud over Mariager Fjord.

På dette års fortidsmindedag tager arkæolog Karin Johannesen fra Nordjyske Museer publikum med på rundtur i Alstrup Krat ved Mariager, hvor hun fortæller om bronzealderens høje, jernalderens marker og bebyggelse. For Hohøj er blot et af utallige fortidsminder i dette område, hvor man i landskabet kan se spor efter mennesker fra stenalderen (ca. 4000 f.Kr.) og helt frem til nutiden.

Rundturen begynder ved Hohøj, som med sin imponerende størrelse er det mest iøjnefaldende fortidsminde i området, men på markerne og i skoven omkring Hohøj ligger mindst 12 andre gravhøje. Publikum kommer forbi flere af dem i løbet af turen.

Det er dog ikke kun gravhøje, som præger landskabet. Mindre end 100 meter fra Hohøj ligger en hulvej, som var en del af oldtidens vejforløb, og længere mod nord ligger adskillige marksystemer, der er anlagt i slutningen af stenalderen, dvs. for omkring 4000 år siden. De er blevet dyrket op gennem bronze- og jernalderen og frem til omkring Kristi fødsel, og her 2000 år senere kan marksystemerne stadig anes i skovbunden som terrasser og volde. Udgravninger i området har desuden afsløret en jernalderboplads fra samme periode. Her har menneskene, der dyrkede agrene i Alstrup Krat, formentlig boet.

Turen til Hohøj og Alstrup Krat er en del af den nationale fortidsmindedag, som arrangeres af danske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Rundturen i Alstrup Krat varer ca. en time, og det er gratis at deltage. Fornuftigt fodtøj anbefales.

Live-udgravning af fund fra Vaarst

Live-udgravning af fund fra Vaarst

I vinterferien har gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 22., 23. og 24. februar i tidsrummet 10-15 overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at overvære udgravningen og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.

I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.

Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos afslører blandt andet, at en af dem indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere andre smykker. Der er blandt andet tale om et par store fibler af bronze (en slags sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med), men præparatet indeholder også andre usædvanlige genstande af bronze eller sølv, der ikke umiddelbart kan identificeres. I de andre jordklumper forventer arkæologerne at genstande som pilespidser, toiletudstyr i form af en sølvpincet, ragekniv m.m. samt en stor og eksklusiv rosetfibula, der er en af de mest luksuriøse former for smykker fra slutningen af 200-tallet. Alt dette kan man følge på allertætteste hold, når genstandene lidt efter lidt dukker frem af jorden.

Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.

Se også: Lav dit eget vikingesmykke med glasperler i vinterferien

Et røntgenfoto afslører, at denne jordklump indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere forskellige smykker. Publikum kan med egne øjne følge med, når de dukker frem af jorden, mens arkæologen arbejder. Foto: Nordjyske Museer

Live-udgravning af fund fra Vaarst

Live-udgravning af fund fra Vaarst

I vinterferien har gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 22., 23. og 24. februar i tidsrummet 10-15 overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at overvære udgravningen og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.

I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.

Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos afslører blandt andet, at en af dem indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere andre smykker. Der er blandt andet tale om et par store fibler af bronze (en slags sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med), men præparatet indeholder også andre usædvanlige genstande af bronze eller sølv, der ikke umiddelbart kan identificeres. I de andre jordklumper forventer arkæologerne at genstande som pilespidser, toiletudstyr i form af en sølvpincet, ragekniv m.m. samt en stor og eksklusiv rosetfibula, der er en af de mest luksuriøse former for smykker fra slutningen af 200-tallet. Alt dette kan man følge på allertætteste hold, når genstandene lidt efter lidt dukker frem af jorden.

Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.

Et røntgenfoto afslører, at denne jordklump indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere forskellige smykker. Publikum kan med egne øjne følge med, når de dukker frem af jorden, mens arkæologen arbejder. Foto: Nordjyske Museer

Live-udgravning af fund fra Vaarst

Live-udgravning af fund fra Vaarst

I vinterferien har gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 22., 23. og 24. februar i tidsrummet 10-15 overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at overvære udgravningen og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.

I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.

Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos afslører blandt andet, at en af dem indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere andre smykker. Der er blandt andet tale om et par store fibler af bronze (en slags sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med), men præparatet indeholder også andre usædvanlige genstande af bronze eller sølv, der ikke umiddelbart kan identificeres. I de andre jordklumper forventer arkæologerne at genstande som pilespidser, toiletudstyr i form af en sølvpincet, ragekniv m.m. samt en stor og eksklusiv rosetfibula, der er en af de mest luksuriøse former for smykker fra slutningen af 200-tallet. Alt dette kan man følge på allertætteste hold, når genstandene lidt efter lidt dukker frem af jorden.

Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.

Et røntgenfoto afslører, at denne jordklump indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere forskellige smykker. Publikum kan med egne øjne følge med, når de dukker frem af jorden, mens arkæologen arbejder.
Foto: Nordjyske Museer