Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet. På denne byvandring kommer du forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er blandt andet tale om Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

På turen får publikum også en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum, hvor aalborgenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Der gemmer sig mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Mødested: Foran Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg


Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet. På denne byvandring kommer du forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er blandt andet tale om Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

På turen får publikum også en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum, hvor aalborgenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Der gemmer sig mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Mødested: Foran Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg


Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet. På denne byvandring kommer du forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er blandt andet tale om Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

På turen får publikum også en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum, hvor aalborgenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Der gemmer sig mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Mødested: Foran Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg


Julehygge på Boldrup Museum

Julehygge på Boldrup Museum

Når børn og voksne går på jagt efter gårdbo-nissen på Boldrup Museum, bliver der blot kaldt på nissen – man må nemlig ikke sige hans rigtige navn højt, da man så risikerer, han bliver sur!

Søndag den 1. december – første søndag i advent – bliver det store, årlige julearrangement afholdt på det lille stråtækte husmandsmuseum langt ude på landet, så denne dag vil der blive kaldt ekstra højt på den frække fyr i det røde tøj af de mange gæster, der altid besøger museet denne dag.

Julearrangementet på Boldrup Museum er blevet en fast og særdeles populær tradition, som trækker masser af børnefamilier til huse. Udover at besøge den frække nisse, kan gæsterne også klippe julepynt, lave juledekorationer og selvfølgelig smage nogle af julens lækkerier – risengrød, æbleskiver, gløgg, småkager og varm æblesaft. Museets husdyr ser også frem til denne dag, da der ofte falder lidt ekstra julelækkerier og opmærksomhed fra til de publikumsvante og altid lækkersultne dyr.

Vi begynder allerede kl. 10 med at julehygge, og kl. 11 går vi så på jagt efter nissen, så han kan få sin risengrød.

Der er mulighed for at købe risengrød med varm æblesaft samt kaffe, gløgg og æbleskiver.

Dagen er arrangeret i samarbejde med Boldrup Museumsforening.

Åben Jættestue: Besøg gravkammeret i Klovenhøj

Åben Jættestue: Besøg gravkammeret i Klovenhøj

Nu kan du besøge en mere end 5000 år gammel gravhøj og træde indenfor i et gravkammer, som er ældre end pyramiderne i Giza i Egypten. Lørdag 23. november fra kl. 14 og et par timer frem holder Nordjyske Museer nemlig ”åben jættestue” i forbindelse med en større restaurering af jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

Vedligehold er nødvendigt for gamle bygninger fra tid til anden, og det gælder også for ældgamle bygningsværker som jættestuen her. Der er tale om en såkaldt storstensgrav, dvs. en form for stenbygget gravhøj, som stammer fra bondestenalderen.

Restaureringen er sket i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Morsø Skov og de tre aktører er alle med til arrangementet. Her kan publikum ved selvsyn se resultatet af restaureringsarbejdet samt høre arkæolog Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer, Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen og Jacob Noe Bovin fra Morsø Skov og Naturservice fortælle om arbejdet.

Det vil blandt andet være muligt at komme ind i selve jættestuen, så publikum igen kan få adgang og opleve, hvordan det er at befinde sig inde i det ældgamle gravkammer.

Jættestuen er et kompliceret stykke ingeniørkunst bestående af en lang gang på over fire meter og et gravkammer bygget af enormt store sten. Ovenpå er så en monumental høj, der hele vejen rundt har været markeret med store opretstående randsten. Klovenhøj har en diameter på 20 meter og en højde på tre meter.

Byggestilen er særlig nordjysk med små nicher og en hylde indbygget i gravkammeret. Jættestuen er hermed et stort monument, som både trækker tråde til store dele af Vesteuropa, men samtidig fastholder et meget nordjysk udtryk.

Jættestuen ligger på privat ejet jord og restaureringen er er sket med stor velvilje fra ejeren Flemming Pedersen og familie.

Det er ganske gratis at deltage i Åbent Hus-arrangementet. Adressen er Dronningholmvej 38, 9690 Fjerritslev. Der henvises til, at der ikke køres eller parkeres på marken.  

Vintersolhverv: Fest og marked på Vikingegården

Vintersolhverv: Fest og marked på Vikingegården

Lørdag 14. december mødes egnens vikinger til vintersolhvervsmarked og fakkeltog for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider. Den traditionsrige fejring sker i år for 28. gang.

Program
Kl. 12.30-13.30 Vikingelege
Kl. 14.00-15.00 Musik i langhuset
Kl. 15.50 Jonglør med ildshow
kl. 16.00 Det traditionsrige fakkeltog

Denne dag fremstår husene på vikingegården som markedshaller med boder, hvor en række vikinger demonstrerer deres håndværk og sælger hjemmegjorte varer – husene vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder lørdag 21. december.

På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. Ordet ”solhverv” kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, der betyder solvending, og i vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.

Åbent Hus ved jættestuen Ørnhøj

Åbent Hus ved jættestuen Ørnhøj

Gamle bygninger har brug for lidt vedligehold en gang imellem, og det gælder også for ældgamle bygningsværker som jættestuen Ørnhøj ved Frejlev. Der er tale om en såkaldt storstensgrav, dvs. en form for stenbygget gravhøj, der kan dateres til ca. 3950- 2800 f.Kr.

Netop nu er Nordjyske Museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Morsø Skov og Naturservice i gang med en større, men også utrolig nænsom restaurering af det mange tusindårige fortidsminde.

Lørdag 12. oktober fra kl. 14 og et par timer frem inviterer de tre aktører  til Åbent Hus ved jættestuen.

Her kan publikum ved selvsyn se resultatet af restaureringsarbejdet samt høre arkæolog Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer, Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen og Jacob Noe Bovin fra Morsø Skov og Naturservice fortælle om arbejdet.

Det vil blandt andet være muligt at komme ind i selve jættestuen. Den blev tilbage i 2019 afspærret af sikkerhedsmæssige årsager, men der har længe været et ønske om at istandsætte fortidsmindet, så publikum igen kan få adgang og opleve, hvordan det er at opholde sig i et gravkammer, der er ældre end de egyptiske pyramider.

Jættestuen er et kompliceret stykke ingeniørkunst bestående af en gang og et gravkammer. Omkring tonstunge side- og dæksten har højen været omkranset af blandt andet knust flint, og mellem stenene ses tørmursfliser, der har haft til formål at holde regnvand væk, så gravkammeret forblev tørt. I Ørnhøj er en flintøkse blevet genanvendt som en flise i murværket.

I jættestuen er to halvdele af den samme stenblok blevet anvendt som bæresten. Stenblokken kan være spaltet ved istidens vældige kræfter, men det er også muligt, at stenaldermenneskene selv har kløvet blokken.

Det er ganske gratis at deltage i Åbent Hus-arrangementet.

Besøg Aalborgs gamle fangehul Rakkerens Hule

Besøg Aalborgs gamle fangehul Rakkerens Hule

I efterårsferien åbner Aalborg Historiske Museum for et af byens mest uhyggelige og skumle steder: Rakkerens Hule. Det ligger i dag gemt under Algade lige udenfor museet og er ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

Oprindeligt er der tale om kælderen i middelalderens Vesterport, som nævnes første gang i 1440. Den mistede dog allerede sin funktion som byport i midten af 1500-tallet, men frem til 1700-tallet blev kælderen brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere, byens rakker og andre småkårsfolk. Deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.

En af museets rundvisere fortæller om stedets historie, hvorefter du selv får mulighed for at gå ned af den gamle snoede vindeltrappe lavet af teglsten og se det gamle fangehul.

En billet til et besøg i Rakkerens Hule giver samtidig gratis adgang til Aalborg Historiske Museum samme dag.

Varighed ca. 30 minutter.

Bemærk, at besøget i Rakkerens Hule ikke er for gangbesværede, og at turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.

Åben udgravning i Vaarst: Jernalderlandsby ved stor gravplads

Åben udgravning i Vaarst: Jernalderlandsby ved stor gravplads

Tirsdag 15. oktober mellem kl. 13 og 16 inviterer arkæologer fra Nordjyske Museer til åben udgravning i Vaarst. Her kan du høre historien om en ganske særlig jernalderlandsby og den kontekst, hele området skal ses i.

For det er ikke en tilfældig jernalderlandsby, der er fundet.

Tilbage i foråret 2018 ledte en lokal detektorbruger arkæologerne på sporet af en større gravplads ved Vaarst. Efterfølgende er store dele af gravpladsen blevet udgravet, og det viste sig, at der var tale om en gravplads for den regionale magtelite i den sene jernalder, og der var desuden spor efter religiøse aktiviteter. I forbindelse med udgravningen af gravene blev det også påvist, at der nord herfor lå en større jernalderlandsby.

I efteråret 2024 har arkæologer så været i gang med at udgrave landsbyen, og allerede nu har de gjort mange spændende opdagelser. Blandt andet er der fundet stenlægninger, ildsteder og velbevarede husgulve.

Et centralt element i de igangværende udgravninger er at belyse relationen mellem de dødes verden på gravpladsen og de levendes boliger i landsbyen. Var bebyggelsen allerede speciel forud for etableringen af den usædvanlige gravplads – og i så fald hvordan? Og matcher huse og andre elementer i bebyggelsen de rige højstatusgrave på gravpladsen?

Det er det, som arkæologerne netop nu forsøger at blive klogere på, og som de fortæller om til åben udgravning denne tirsdag.

Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved udgravningen.

Det er gratis at deltage, og det kræver ikke forhåndstilmelding.

Besøg Aalborgs gamle fangehul Rakkerens Hule

Besøg Aalborgs gamle fangehul Rakkerens Hule

I efterårsferien åbner Aalborg Historiske Museum for et af byens mest uhyggelige og skumle steder: Rakkerens Hule. Det ligger i dag gemt under Algade lige udenfor museet og er ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

Oprindeligt er der tale om kælderen i middelalderens Vesterport, som nævnes første gang i 1440. Den mistede dog allerede sin funktion som byport i midten af 1500-tallet, men frem til 1700-tallet blev kælderen brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere, byens rakker og andre småkårsfolk. Deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.

En af museets rundvisere fortæller om stedets historie, hvorefter du selv får mulighed for at gå ned af den gamle snoede vindeltrappe lavet af teglsten og se det gamle fangehul.

En billet til et besøg i Rakkerens Hule giver samtidig gratis adgang til Aalborg Historiske Museum samme dag.

Varighed ca. 30 minutter.

Bemærk, at besøget i Rakkerens Hule ikke er for gangbesværede, og at turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.