REGAN Vest: Vandretur i terrænet inkl. smugkig ind i anlægget

REGAN Vest: Vandretur i terrænet inkl. smugkig ind i anlægget

Nordjyske Museer inviterer en guidet vandring i terrænet oven på REGAN Vest – og et eksklusivt smugkig ind i indgangstunnellen.

Vi begynder turen med at gå ind i selve anlægget REGAN Vest – eller i hvert fald i den første del. Det bliver nemlig muligt at komme med ind i første del af indgangstunnellen og se dens specielle udformning, høre om byggeriet, kridtundergrunden og flagermusene.

Derefter går vi ud i terrænet og ser på nødudgang, luftindtag og udstødningstårne. Der vil være fokus på anlæggets historie, hemmeligholdelsen, de bygværker der kan ses i terrænet, baggrunden for anlæggets beliggenhed og på den planlægning, der var omkring REGAN Vest i tilfælde af en atomkrig.

Bemærk, at terrænet ved REGAN Vest er stejlt, og at arrangementet derfor ikke er egnet for gangbesværede. Det er ligeledes ikke muligt at medbringe rollator, klapvogne og lign. på turen.

Vandringen er en del af Vandringsweekenden 2022 i området ved Rebild, Rebild Bakker og Rold Skov.

 

REGAN Vest: Vandretur i terrænet inkl. smugkig ind i anlægget

REGAN Vest: Vandretur i terrænet inkl. smugkig ind i anlægget

Nordjyske Museer inviterer en guidet vandring i terrænet oven på REGAN Vest – og et eksklusivt smugkig ind i indgangstunnellen.

Vi begynder turen med at gå ind i selve anlægget REGAN Vest – eller i hvert fald i den første del. Det bliver nemlig muligt at komme med ind i første del af indgangstunnellen og se dens specielle udformning, høre om byggeriet, kridtundergrunden og flagermusene.

Derefter går vi ud i terrænet og ser på nødudgang, luftindtag og udstødningstårne. Der vil være fokus på anlæggets historie, hemmeligholdelsen, de bygværker der kan ses i terrænet, baggrunden for anlæggets beliggenhed og på den planlægning, der var omkring REGAN Vest i tilfælde af en atomkrig.

Bemærk, at terrænet ved REGAN Vest er stejlt, og at arrangementet derfor ikke er egnet for gangbesværede. Det er ligeledes ikke muligt at medbringe rollator, klapvogne og lign. på turen.

Vandringen er en del af Vandringsweekenden 2022 i området ved Rebild, Rebild Bakker og Rold Skov. 

Byvandring: Hobro under besættelsen

Byvandring: Hobro under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende i Hobro og omegn, hvor tyske soldater var en synlig del af hverdagen. Nu kan du komme med på byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder, den tyske værnemagt holdt til.

På turen får du også mulighed for at besøge et offentligt beskyttelsesrum, hvor hobrogenserne tilbragte mange nattetimer under besættelsen, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Byvandringen fortæller også om kendte modstandsfolks skæbner, og vi kommer forbi steder, der har relation hertil. Hør også om de tyske hævnaktioner i forbindelse med modstandsgruppernes sabotage, den såkaldte Schalburgtage. Ved Tobberup udførte den berygtede tyske Peter-gruppe eksempelvis to dødbringende terrorattentater på Jyllandsekspressen som hævn for dansk sabotage. Her blev 20 mennesker dræbt og 74 såret.

Undervejs kan du også høre om nogle af de personer, som stod på den forkerte side. Da befrielsen kom, var det nemlig ikke alle, som havde i sinde at overgive sig. Tyskerne havde i månederne op til befrielsen nedgravet våben og sprængstoffer ved Hobro. Det skulle benyttes af de såkaldte varulve, hvis opgave var at føre krigen videre i det tilfælde, at de tyske soldater måtte trække sig tilbage fra Danmark.

Turen slutter ved Søndre Kirkegård.

Varighed: Ca. 1½ time

Længde: Ca. 2,5 km


Byvandring: Nørresundby – solsidens seværdigheder

Byvandring: Nørresundby – solsidens seværdigheder

Byvandring: Nørresundby – solsidens seværdigheder

Kender du Nørresundby? Selvom byen ligger ved Aalborg lige på den anden side af Limfjorden, så er Nørresundby ikke bare ”Aalborg Nord”. Byen er tidligere købstad med sin helt egen selvfølelse, identitet og historie. Indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor Nørresundby blev lagt ind under Aalborg Kommune, havde byen sin egen borgmester, byråd, politistation og meget andet.

Nørresundby rummer mange spændende historier, og på denne byvandring fortæller museets guide om en række af de mere eller mindre kendte seværdigheder på solsiden samt om de vigtigste begivenheder fra byens historie.

I Skanseparken kan du blandt andet nyde den smukke udsigt, mens der fortælles om Skansens historie i krig og fred. Der gøres også holdt ved Hotel Royal – det flotte hvide palæ ved den nuværende Limfjordsbro. Under 1. verdenskrig var stedet kendt for fest og farverige revyer, og der blev tjent mange penge på blandt andet gullasch-baroner, der drak helflasker cognac med mere. Du får hele historien om den kendte bygning og mange andre – også den tragiske historie om storbranden 17. juni 1865, hvor over 100 huse forsvandt på seks timer, hvilket betød, at en tredjedel af byen efterfølgende lå i ruiner. I alt 108 familier blev hjemløse den dag.

Forbindelsen over fjorden er et kapitel for sig selv. Indtil 1865, hvor den første bro over Limfjorden, den såkaldte pontonbro, blev indviet, foregik al overfart med rofærger. Det var sundbynitterne, der havde eneret på færgefarten, og derfor er der også en færge i Nørresundbys byvåben. Pontonbroen blev i 1933 afløst af den nuværende Limfjordbro, som daværende statsminister Thorvald Stauning indviede under stor festivitas.

Mødested: Nørresundby Torv

Varighed: Ca. 1½ time

Byvandring: Hadsund under besættelsen

Byvandring: Hadsund under besættelsen

Besættelsen 1940-45 er en vigtig periode i den nyere danmarkshistorie, og nu kan du i Hadsunds gader gå i fodsporene på såvel de danske modstandsfolk som på de tyske soldater og landsforrædere.

Torsdag 16. juni afholder Nordjyske Museer en byvandring i Hadsund, som går til nogle af de steder, hvor de dramatiske begivenheder under besættelsen udspillede sig – blandt andet steder, hvor den tyske værnemagt holdt til, som eksempelvis Villa Pax og Afholdshotellet.

Ikke alle danskere stod på den rigtige side, og undervejs kan du også høre om nogle af dem, som arbejdede for tyskerne. I Hadsund og omegn var der flere såkaldte landsforrædere og stikkere, der bl.a. fungerede som meddelere for det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo.

Heldigvis var langt de fleste imod tyskerne. Museets guide beretter også om modstandsfolk fra området, og vi kommer forbi nogle af de steder, der har relation hertil. Du kan blandt andet høre om den jyske nedkastningschef Jens Toldstrup, der i en periode i 1945 anlagde sit hovedkvarter i Hadsund. Han blev efter krigen kendt som Europas bedste nedkastningschef, der med stor præcision koordinerede de mange våbennedkastninger over hele Jylland.

Byvandringen slutter ved kirkegården, hvor flere modstandsfolk ligger begravet. Deriblandt Michael Westergaard Jensen fra Aarsgruppen, der blev taget af tyskerne og henrettet i Ryvangen i København 23. juni 1944.

Længde: Ca. 2 km

Varighed: Ca. 1½ time


Byvandring: Det glade Aalborg

Byvandring: Det glade Aalborg

Aalborg er under tiden blevet kaldt for Danmarks gladeste og mest festlige by. Det skyldes ikke bare Jomfru Ane Gade, hvor nutidens unge morer sig, for også i gamle dage var Aalborg en glad by – og der er mange historier at fortælle om forlystelsesbyen Aalborg og dens dansesteder, natklubber og brune værtshuse.

På byvandringen Det glade Aalborg får du blandt historierne om dengang, hvor John Lennon og Yoko Ono besøgte Jomfru Ane Gade og blev afvist på diskoteket Gaslight, og om Konditori Kristine, der i en menneskealder var kendt for at servere byens bedste kager i smarte og moderne omgivelser.

Men det glade Aalborg har også en mindre pæn bagside. For ud over baller, teatre og nogenlunde pæne værtshuse, så var der også en grim side med druk, prostitution og hasardspil i de mange ”sutter”, beværtninger og smugkroer, hvor ugelønnen eller daglønnen hurtigt kunne få ben at gå på. Byvandringen rummer derfor også fortællinger fra steder som Kridtpiben og Café Blodkoppen samt ulovlige spillebuler i Klokkestøbergade.

Undervejs kommer vi også forbi nogle af de steder, hvor prostitutionen florerede, og de letlevende damer holdt til. Aalborg blev blandt andet udråbt som ”det danske Sodoma” i flere danske aviser i begyndelsen af 1900-tallet, fordi byen havde danmarksrekorden i kønssygdomme.

Byvandringen fortæller historien om det glade Aalborg set fra begge sider – den pæne og den knap så pæne side.

Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid – fra bødlens arbejde på Gammeltorv til hekse, varulve og spøgelser – og der er garanti for et godt gys undervejs. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Du kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

I aftenmørket er der også frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid – blandt andet den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge en gammel beretning blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede nemlig i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

På turen rundt i byen vil uhyggen derfor med garanti vente bag det næste gadehjørne, når du og de andre deltagere føres igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.

Til denne særlige uhyggelige byvandring får du også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen. Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen, ofte med alle byens borgere som tilskuere. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord.

At halshugning var en blodig affære, vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet

Egnet fra 15 år.


Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

Byvandring: Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid – fra bødlens arbejde på Gammeltorv til hekse, varulve og spøgelser – og der er garanti for et godt gys undervejs. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Du kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

I aftenmørket er der også frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid – blandt andet den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge en gammel beretning blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede nemlig i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

På turen rundt i byen vil uhyggen derfor med garanti vente bag det næste gadehjørne, når du og de andre deltagere føres igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.

Til denne særlige uhyggelige byvandring får du også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen. Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen, ofte med alle byens borgere som tilskuere. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord.

At halshugning var en blodig affære, vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet

Egnet fra 15 år.


Mød vikingerne ved Fyrkat-borgen

Mød vikingerne ved Fyrkat-borgen

En større gruppe vikinger slår denne weekend lejr på området, hvor Fyrkat-borgen lå for omkring 1000 år siden. De demonstrerer forskelligt håndværk, og du kan blandt andet opleve, hvordan vikingerne byggede buer, farvede tøj med planter og smedede værktøj og våben i jern.

Publikum inviteres desuden til at deltage i forskellige aktiviteter – fx kan man slendre uldbånd, slås med vikingetræsværd og lege vikingelege eller man kan smage på mjød. Det rekonstruerede langhus danner kl. 13 rammen for et foredrag om kongemagt.

Program for søndag

Kl. 11.00: Forskellige vikingelege
Kl. 12.00: Kamptræning
Kl. 13.00: Foredrag i langhuset: Kongens borge – historien om de danske ringborge ved Jakob Ljørring Pedersen, cand.mag i religionsvidenskab og formidler på Vikingemuseet Fyrkat.
Kl. 15.00: Forskellige vikingelege

Mød vikingerne ved Fyrkat-borgen

Mød vikingerne ved Fyrkat-borgen

En større gruppe vikinger slår denne weekend lejr på området, hvor Fyrkat-borgen lå for omkring 1000 år siden. De demonstrerer forskelligt håndværk, og du kan blandt andet opleve, hvordan vikingerne byggede buer, farvede tøj med planter og smedede værktøj og våben i jern.

Publikum inviteres desuden til at deltage i forskellige aktiviteter – fx kan man slendre uldbånd, slås med vikingetræsværd og lege vikingelege eller man kan smage på mjød. Det rekonstruerede langhus danner kl. 13 rammen for et foredrag om kongemagt.

Program for lørdag

Kl. 11.00: Forskellige vikingelege
Kl. 12.00: Kamptræning
Kl. 13.00: Foredrag i langhuset: Guld, sølv og kongemagt ved arkæolog Lars Grundvad, Vejlemuseerne
Kl. 15.00: Forskellige vikingelege