Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård
Vintersolhverv: Fest og marked på Stormandens gård
Lørdag 13. december mødes egnens vikinger til vintersolhvervsmarked og fakkeltog for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider. Den traditionsrige fejring sker i år for 29. gang. Oplev arbejdende værksteder og boder med læder, garn, smedesager, træ, uld, smykker m.m.
Program
Kl. 13.00-15.00 Lav dit eget runearmbånd (25 kr.) eller slå mønter (20 kr., tre for 50 kr.)
Kl. 14.00-15.00 Musik i langhuset
Kl. 15.50 Jonglør med ildshow
kl. 16.00 Det traditionsrige fakkeltog
Denne dag fremstår husene på Stormandens Gård som markedshaller med boder, hvor en række vikinger demonstrerer deres håndværk og sælger hjemmegjorte varer – husene vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.
Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.
Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder søndag 21. december.
På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. Ordet ”solhverv” kommer af oldnordisk ”sólhvarf”, der betyder solvending, og i vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.
Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.
