Foredrag: Vikingernes religion

Foredrag: Vikingernes religion

De gamle nordiske guder, aserne og vanerne, er kendt af de fleste, men hvordan opfattede nordboerne de gamle guder, og hvordan dyrkede de dem? Vi ved ikke meget om vikingernes religiøse praksis, men ud fra blandt andet fra det religiøse verdensbillede, der præsenteres i fx den Ældre Edda, kan vi alligevel sige lidt.

Vikingerne ofrede til de gamle guder og den besjælede natur for at opnå held med deres foretagende. Gode gaver til Odin kunne give krigslykke, og Frej gav potens, fede køer og bugnende kornlader. Og så kom den nye gud, Hvidekrist, med munkene fra syd og fik mere og mere indflydelse og magt i befolkningen. 

Med kristningen af Norden i årtierne omkring år 1000, ophører den offentlige dyrkelse af de gamle guder og norrøn (gamle) begravelsesskik. Men folkemindeforskningen kan påvise, at nogle af de gamle forestillinger i udtryk, har overlevet til den dag i dag.

Til dette korte foredrag kan du blive lidt klogere på vikingernes guder og deres dyrkelse af dem.

Mødested: Vikingegården, Fyrkatvej 37B, 9500 Hobro

Vedr. corona / covid-19

Arrangementer hos Nordjyske Museer afvikles efter myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer vedr. corona / covid-19.

Det betyder, at der skal fremvises et gyldigt coronapas for at deltage og/eller besøge et af vores udstillingssteder. Det er museumsgæstens eget ansvar at sikre, at man har dette, og en evt. billetpris refunderes ikke ved manglende gyldigt coronapas.

Der sprittes desuden af, der holdes afstand, bruges mundbind eller visir, og et evt. forsamlingsforbud er afgørende for, hvor mange museumsgæster der kan deltage i et arrangement. Der er håndsprit tilgængelig for publikum.

Byvandring: Det glade Aalborg

Byvandring: Det glade Aalborg

Aalborg er under tiden blevet kaldt for Danmarks gladeste og mest festlige by. Det skyldes ikke bare Jomfru Ane Gade, hvor nutidens unge morer sig, for også i gamle dage var Aalborg en glad by – og der er mange historier at fortælle om forlystelsesbyen Aalborg og dens dansesteder, natklubber og brune værtshuse.

På byvandringen Det glade Aalborg får du blandt historierne om dengang, hvor John Lennon og Yoko Ono besøgte Jomfru Ane Gade og blev afvist på diskoteket Gaslight, og om Konditori Kristine, der i en menneskealder var kendt for at servere byens bedste kager i smarte og moderne omgivelser.

Men det glade Aalborg har også en mindre pæn bagside. For ud over baller, teatre og nogenlunde pæne værtshuse, så var der også en grim side med druk, prostitution og hasardspil i de mange ”sutter”, beværtninger og smugkroer, hvor ugelønnen eller daglønnen hurtigt kunne få ben at gå på. Byvandringen rummer derfor også fortællinger fra steder som Kridtpiben og Café Blodkoppen samt ulovlige spillebuler i Klokkestøbergade.

Undervejs kommer vi også forbi nogle af de steder, hvor prostitutionen florerede, og de letlevende damer holdt til. Aalborg blev blandt andet udråbt som ”det danske Sodoma” i flere danske aviser i begyndelsen af 1900-tallet, fordi byen havde danmarksrekorden i kønssygdomme.

Byvandringen fortæller historien om det glade Aalborg set fra begge sider – den pæne og den knap så pæne side.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.


Rundvisning i Gråbrødrekloster

Rundvisning i Gråbrødrekloster

Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger tre meter under en af Aalborgs travleste gågader, Algade. Her fortælles historien om gråbrødreklosteret, der lå præcis her fra 1240’erne og frem til det blev nedlagt i 1530.

Nu kan du komme med på en rundvisning blandt de gamle ruiner af klosteret, hvor museets guide fortæller om klosteret og munkeordenens dramatiske historie i Aalborg.

På rundvisningen fortælles om selve dagliglivet i middelalderen for både de rige og de fattig. For hvordan var det egentligt at leve i en verden, hvor religion var fremherskende og centrale institutioner som sygehuse og skoler ikke eksisterede? Undervejs kan du bogstaveligt talt møde nogle af middelalderbyens mennesker, som stadig ligger der, hvor de blev begravet for flere hundrede år siden.

Området, hvor klosteret lå, er også der, hvor Aalborg som by opstod. På rundvisningen får du derfor også fortællingen om byens allertidligste historie fra at være en sæsonbetonet handelsplads omkring år 750 til det bliver en egentlig by i begyndelsen af 900-tallet. Du kan blive klogere på, hvorfor byen netop ligger ved Limfjordens smalleste i den østlige del af Nordjylland samt selve byens navn – ikke mindst byens tidligst kendte navn ”Alabu”, for hvad betyder det egentligt?

Bemærk, at for at deltage i rundvisningen skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser, når du bevæger dig rundt. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Opdatering pr. 31. maj: Rundvisningen gennemføres, da Gråbrødrekloster Museet ikke ligger i det nedlukkede Budolfi Sogn.

 


AFLYST Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller

AFLYST Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller

Aalborg Historiske Museum rummer tusindvis af skatte og spændende genstande fra byens mere end 1200-årige historie. Nu kan du komme med på en helt særlig rundvisning, hvor museumsinspektør Stig Bergmann Møller viser og fortæller om nogle af sine favoritter blandt de mange genstande i museets udstillinger.

Noget af det mest spændende i udstillingerne er den massegrav fra Tiendeladen, som museets arkæologer første gang fandt spor efter i 2014 og 2015, og som blev yderlig undersøgt i 2019. I alt blev der fundet 18 skeletter i den del af massegraven, som blev undersøgt, og som nu er udstillet på Aalborg Historiske Museum.

På god kristen vis var de afdøde begravet med hovedet i vest, men de lå direkte oven på hinanden. De nederste var lagt i graven med en vis omsorg, mens de øverste individer lå mere rodet. Det tyder derfor på, at de sidste kom hurtige i graven, måske bare smidt ned i hullet. Undersøgelser viste, at de afdøde var voksne mænd mellem 20-55 år samt en ung dreng på mellem 12 og 17 år.

Fælles for dem alle var, at de led en voldelig død. Mange har kampskader på skelettet, som blev forvoldt med pile, armbrøstbolte, lanser, hellebarder, sværd og dolk. Hertil kommer uden tvivl læsioner i kroppens bløddele, som ikke kan ses i dag. Nogle af de afdøde fik flere skader end nødvendigt for at slå dem ihjel, og skaderne vidner om en brutal og voldsom kamp.

Dateringer af skeletterne viste, at de afdøde sandsynligvis blev begravet efter Stormen på Aalborg 18. december 1534, som er et af de mest blodige slag under borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Det vurderes, at mindst 800-900 mennesker mistede livet, men sandsynligvis flere, og massegraven indeholder derfor kun en lille det af slagets ofre.

Men hvem var de døde i massegraven? Analyser af kulstof- og kvælstofisotoper i skeletterne peger på, at de afdøde var borgere fra Aalborg og lokale, nordjyske bønder. Der er derfor sandsynligvis tale om folk fra Skipper Clements oprørshær, der i Stormen på Aalborg led et blodigt nederlag til Johan Rantzaus kampvante landsknægte. Formentlig blev de begravet af de overlevende aalborgensere.

En anden favoritgenstand, som Stig Bergmann Møller fortæller om, er et sværd, som eftersignet har tilhørt førnævnte Skipper Clement, som Aalborg Historiske Museum har lånt fra Museum Østjylland.

Rundvisningen i museets udstillinger, hvor Stig Bergmann Møller viser sine favoritgenstande frem, varer i alt en time.

Bemærk, at for at deltage skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.


AFLYST Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller

AFLYST Museumsinspektørens favoritter ved Stig Bergmann Møller

Aalborg Historiske Museum rummer tusindvis af skatte og spændende genstande fra byens mere end 1200-årige historie. Nu kan du komme med på en helt særlig rundvisning, hvor museumsinspektør Stig Bergmann Møller viser og fortæller om nogle af sine favoritter blandt de mange genstande i museets udstillinger.

Noget af det mest spændende i udstillingerne er den massegrav fra Tiendeladen, som museets arkæologer første gang fandt spor efter i 2014 og 2015, og som blev yderlig undersøgt i 2019. I alt blev der fundet 18 skeletter i den del af massegraven, som blev undersøgt, og som nu er udstillet på Aalborg Historiske Museum.

På god kristen vis var de afdøde begravet med hovedet i vest, men de lå direkte oven på hinanden. De nederste var lagt i graven med en vis omsorg, mens de øverste individer lå mere rodet. Det tyder derfor på, at de sidste kom hurtige i graven, måske bare smidt ned i hullet. Undersøgelser viste, at de afdøde var voksne mænd mellem 20-55 år samt en ung dreng på mellem 12 og 17 år.

Fælles for dem alle var, at de led en voldelig død. Mange har kampskader på skelettet, som blev forvoldt med pile, armbrøstbolte, lanser, hellebarder, sværd og dolk. Hertil kommer uden tvivl læsioner i kroppens bløddele, som ikke kan ses i dag. Nogle af de afdøde fik flere skader end nødvendigt for at slå dem ihjel, og skaderne vidner om en brutal og voldsom kamp.

Dateringer af skeletterne viste, at de afdøde sandsynligvis blev begravet efter Stormen på Aalborg 18. december 1534, som er et af de mest blodige slag under borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Det vurderes, at mindst 800-900 mennesker mistede livet, men sandsynligvis flere, og massegraven indeholder derfor kun en lille det af slagets ofre.

Men hvem var de døde i massegraven? Analyser af kulstof- og kvælstofisotoper i skeletterne peger på, at de afdøde var borgere fra Aalborg og lokale, nordjyske bønder. Der er derfor sandsynligvis tale om folk fra Skipper Clements oprørshær, der i Stormen på Aalborg led et blodigt nederlag til Johan Rantzaus kampvante landsknægte. Formentlig blev de begravet af de overlevende aalborgensere.

En anden favoritgenstand, som Stig Bergmann Møller fortæller om, er et sværd, som eftersignet har tilhørt førnævnte Skipper Clement, som Aalborg Historiske Museum har lånt fra Museum Østjylland.

Rundvisningen i museets udstillinger, hvor Stig Bergmann Møller viser sine favoritgenstande frem, varer i alt en time.

Bemærk, at for at deltage skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.


AFLYST Byvandring i Hobro: Ildspåsættelse og dobbeltmord

AFLYST Byvandring i Hobro: Ildspåsættelse og dobbeltmord

Hobro blev rystet af voldsomme og omfattende bybrande i både 1812 og 1813. Omstændighederne omkring branden i 1813 er velbelyst gennem retsprotokollerne fra den retssag, der fulgte i brandens kølvand. Det stod nemlig hurtigt klart, at en ung pige ved navn Ane Cathrine Bjerregaard havde anstiftet branden ved at sætte ild til den købmandsgård, hvor hun tjente.

Historien om den 19-årige Ane ender på skafottet, hvor hun mødte skarpretterens økse. Byfogeden skrev kort efter til en ven: ”Igaar havde vi her en gruelig Scene; den ulykkelige unge Pige, som satte Ild paa Byen d. 2. Februar 1813, blev halshugget og opbrændt på et Baal.” Bagefter sygemeldte han sig. Henrettelsen var tilsyneladende ikke sket uden samvittighedskvaler.

På byvandringen dykker vi ned i den unge Ane Cathrines liv og tanker, forbrydelse og straf. Vi går i hendes fodspor gennem byen i bestræbelserne på at finde et svar på, hvordan det kunne gå så galt. Vi besøger blandt andet stedet for ildspåsættelsen samt Store Torv, hvor hun sad fængslet i arresten.

Dobbeltmordet på pantelåneren og hans karl

Hobros borgere var også i 1879 vidner til en voldsom forbrydelse, der fik drabelige konsekvenser. Et dobbeltmord sendte Rasmus Mørke bag tremmer i Hobro arresthus og senere i døden ved halshugning.

Den 5. januar 1881 var Store Torv i Hobro således fyldt til bristepunktet med folk, og den kolde vinterluft sitrede af spænding og nervøsitet, da dobbeltmorderen skulle henrettes. Han havde brutalt myrdet en pantelåner og hans tjenestekarl, og skarpretteren ventede denne januardag på ham efter et langt forløb med flugt fra arresten i Hobro, et selvmordsforsøg og en endelig dødsdom i Højesteret. Hobros borgere fulgte spændt med ham på den sidste rejse til en mark på den gård, hvor Rasmus Mørke to år forinden havde begået dobbeltmordet. Det var her henrettelsen skulle finde sted.

Dødsstraf var ikke almindeligt i 1800-tallet, og henrettelsen af både Ane Cathrine og Rasmus Mørke var dermed usædvanlige hændelser, der gav genlyd i Hobro og omegn. Rasmus Mørke var en af de sidste, der blev henrettet i Danmark indtil retsopgøret efter 2. Verdenskrig.


Quiz for børn og voksne: Hvad er det for en genstand?

Quiz for børn og voksne: Hvad er det for en genstand?

Når man besøger et museum, er der masser af spændende genstande i montrer, men faktisk er det kun omkring ti procent af alle de genstande, som er i museets samling, som er udstillet. Resten opbevares på magasin, så det fx kan findes frem til kommende udstillinger eller bruges i forskningsøjemed.

Nordjyske Museers samlingshus i Vestbjerg rummer mere end 200.000 genstande – alt lige fra fjerpenne, skrivemaskiner og pilespidser til geværer, sabler, radiobiler og klovne-isser – og i dagens anledning har museets samlingsmedarbejdere fundet en række af de mere mærkelige og særprægede ting frem fra museets magasin. Her kan både børn og voksne quizze og gætte på, hvad genstandene mon i sin tid har været brugt til.

Bemærk, at arrangementet ikke foregår inde på magasinet, men udenfor og i museets værksteder.

Bemærk, at for at deltage i arrangementet, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/visir, når du bevæger dig rundt indenfor i museets værksteder. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.


AFLYST Byvandring: Hobro havn

AFLYST Byvandring: Hobro havn

Svedende havnearbejdere, inspicerende toldere, driftige fabriksejere og glade feriegæster. Hobro havn er historien om en typisk dansk, mindre havn i 1900-tallet, der kan spores tilbage til første halvdel af 1800-tallet. Mange bygninger fra første halvdel af 1900-tallet står endnu på havnen Fortællingen om en mindre dansk havn og dens bygninger er kun bevaret få steder i Danmark. Nu kan du komme med på en særlig havnerundvisning, hvor du får hele den brogede historie om Hobro havn.

Fortællingen om Hobro havn tager sin begyndelse i 1834, hvor det første bolværk blev etableret. Vi er i en tid, hvor transport over land var langsomt og besværligt, og det nye bolværk gjorde, at skibene nu kunne lægge til helt inde ved land. Det lettede transporten af varer fra ikke bare de allerede eksisterende virksomheder, men også fra de nye som snart efter etableringen af den første havn begyndte at skyde frem i Hobro. Den smalle sejlrende i fjorden og den ringe dybde gjorde det dog besværligt for skibe at lægge til, men fra 1830’erne tog man også fat på at uddybe sejlrenden.

Hobro var i begyndelsen af 1800-tallet en fattig by slået ud af kurs af store brande og tabet af Norge i 1814, hvortil Hobros købmænd tidligere havde sejlet korn. Nu gik hobrogenserne bedre tider i møde med den nye havn. Man udskibede i stor stil korn i 1840’erne og senere også smør, ost og brændevin til især England. Vindø Teglværk, Hobro Skibsværft, gødningsfabrikken Blåkilde Mølle Fabrikker og et gasværk skød op på havnen midt og sidst i 1800-tallet, og sammen med dem myldrede svedende havnearbejdere ned på havnen. Næste generation af havnearbejdere fortsatte sliddet i første halvdel af 1900-tallet, hvor særligt korn, kul og gødning røg i pendulfart mellem pakhuse og skibe.

Ikke alt var dog svedende havnearbejdere og industri. Sidst i 1800-tallet blev havnen og fjorden også befolket af glade turister og lokale, der brugte området til at bade og sejle med damper i fritiden. Midt i 1900-tallet var havnen ikke længere vigtig som transport for industri, og i dag rummer en del af den i stedet kulturinstitutioner – blandt andet Lystfartøjsmuseet, som er indrettet i et af havnens gamle pakhuse.


Rundvisning på Vikingemuseet Lindholm Høje

Rundvisning på Vikingemuseet Lindholm Høje

På det smukke område ved Lindholm Høje ligger en gravplads fra vikingetiden, som er helt unik. Den lå gemt i næsten tusind år under metervis af flyvesand, indtil den blev genopdaget i 1880’erne. Dengang var gravpladsen en stor gåde, for hvor kom alle de grave fra? Et stort søslag, foreslog nogle. Den ivrige amatørarkæolog Augusta Zangenberg gik i gang med at redde området, så ordentlige undersøgelser kunne udføres.

I 1950’erne blev gravpladsen så endelig udgravet, og vi ved derfor i dag, at der på Lindholm Høje er grave fra en 600-årig periode fra ca. år 400 til 900 e.Kr. Gravpladsen er vandret henover bakken over tid, hvilket også gælder for landsbyen derved, som gennem perioden har flyttet sig. Derfor er der også spor efter en landsby, som har ligget ikke ved siden af, men ovenpå de ældste dele af gravpladsen, hvor sandet allerede dengang havde dækket og skjult gravene

På rundvisningen får du hele historien om gravpladsen og om udgravningerne i 1950’erne.

Turen går også ind på selve museet, hvor du kommer helt tæt på de mange fund, der er gjort på gravpladsen. Fund, som er med til at give et billede af livet i yngre jernalder og vikingetid. Blandt andet ser vi på de gravgaver, som de afdøde fik med sig i efterlivet, som fx smykker og lerkar – men du møder også de hunde, som fulgte med deres herre i døden, og som man har fundet i gravene.

Fundene viser, at det har været helt almindelige mennesker, der har boet på Lindholm Høje. Det betyder dog ikke, at de har levet afsondret fra resten af verden. Lindholm Høje, ja faktisk hele området omkring Limfjorden, var dybt afhængig af fjorden og havet. Limfjorden har fungeret som et vindue ud i verden, og som en slags datidens motorvej har fjorden og de øvrige vandveje muliggjort handel med omverdenen. Fund bekræfter, at området ved Lindholm Høje havde veletablerede handelsforbindelser til bl.a. Norge, Sverige og de britiske øer – fx blev flintdolke sejlet til Norge for at blive byttet til andre varer som pels og klæbersten.

Bemærk, at for at deltage i rundvisningen skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser, når du bevæger dig rundt indendørs på museet. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.


Rundvisning på Vikingemuseet Lindholm Høje

Rundvisning på Vikingemuseet Lindholm Høje

På det smukke område ved Lindholm Høje ligger en gravplads fra vikingetiden, som er helt unik. Den lå gemt i næsten tusind år under metervis af flyvesand, indtil den blev genopdaget i 1880’erne. Dengang var gravpladsen en stor gåde, for hvor kom alle de grave fra? Et stort søslag, foreslog nogle. Den ivrige amatørarkæolog Augusta Zangenberg gik i gang med at redde området, så ordentlige undersøgelser kunne udføres.

I 1950’erne blev gravpladsen så endelig udgravet, og vi ved derfor i dag, at der på Lindholm Høje er grave fra en 600-årig periode fra ca. år 400 til 900 e.Kr. Gravpladsen er vandret henover bakken over tid, hvilket også gælder for landsbyen derved, som gennem perioden har flyttet sig. Derfor er der også spor efter en landsby, som har ligget ikke ved siden af, men ovenpå de ældste dele af gravpladsen, hvor sandet allerede dengang havde dækket og skjult gravene

På rundvisningen får du hele historien om gravpladsen og om udgravningerne i 1950’erne.

Turen går også ind på selve museet, hvor du kommer helt tæt på de mange fund, der er gjort på gravpladsen. Fund, som er med til at give et billede af livet i yngre jernalder og vikingetid. Blandt andet ser vi på de gravgaver, som de afdøde fik med sig i efterlivet, som fx smykker og lerkar – men du møder også de hunde, som fulgte med deres herre i døden, og som man har fundet i gravene.

Fundene viser, at det har været helt almindelige mennesker, der har boet på Lindholm Høje. Det betyder dog ikke, at de har levet afsondret fra resten af verden. Lindholm Høje, ja faktisk hele området omkring Limfjorden, var dybt afhængig af fjorden og havet. Limfjorden har fungeret som et vindue ud i verden, og som en slags datidens motorvej har fjorden og de øvrige vandveje muliggjort handel med omverdenen. Fund bekræfter, at området ved Lindholm Høje havde veletablerede handelsforbindelser til bl.a. Norge, Sverige og de britiske øer – fx blev flintdolke sejlet til Norge for at blive byttet til andre varer som pels og klæbersten.

Bemærk, at for at deltage i rundvisningen skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser, når du bevæger dig rundt indendørs på museet. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.