Bogen, som er en del af et større forskningsprojekt, kredser om spørgsmålene, hvorfor det lige blev Odense og Aalborg, som blev de bymæssige centre på hhv. Fyn og i Nordjylland, samt hvilke særlige forudsætninger disse områder havde i overgangen mellem jernalderen og vikingetiden.

Vores billede af vikingerne og vikingetiden er stereotypt, en mellemting mellem fiktion og fakta. Men vikingerne giver stof til farverige fortællinger i Tv-serier og romaner, og ikke mindst deres mere voldsomme sider har været kilde til en evig fascination. Fokus i denne bog er periodens våben og kampteknikker, som forsknings- og formidlingsmæssigt har været underbelyst i en lang årrække, men som nu i kraft af netop Tv-serierne, udstillinger og vikingemarkeder atter er kommet i vælten.

Forestillingen om Aalborg som Danmarks gladeste og festligste by trives i bedste velgående og er godt beskrevet i både erindringsværker og romaner. I Aalborgbogen 2020 går forfatterne derfor en anden vej og ser nærmere på de spor, som fortidens festglade aalborgensere har sat sig i arkiverne og på museerne. Fra opulente middage og hasardspil til de værste “snasker” og Tivoli Karolinelunds udvikling.

Bogen Atomangst og civilt beredskab undersøger, hvilke forestillinger man gjorde sig i Danmark i årene 1945-75 om, hvad der ville ske, hvis den kolde krig blev til en regulær krig med soldater og bomber. Forestillinger, som bl.a. kom til udtryk i bunkeren REGAN Vest og oplysningskampagnen “Hvis krigen kommer”.

Kendskabet til den nordiske mytologis guder stammer først og fremmest fra de islandske sagaer, og moderne gengivelser af guderne er talrige. Men hvordan opfattede vikingerne egentlig selv deres guder? Lars Christian Nørbachs nye bog om de nordiske guder og vikingerne giver et indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger naturligt sammen.

I forbindelse med Aalborg Historiske Museums nye udstilling Oprør i Nordjylland udkommer også en ny bog med samme titel. Den undersøger, ligesom udstillingen, påstanden om, at nordjyder er specielt oprørske. Resultatet er et skarpt vinklet portræt af livet i en landsdel langt fra magtens centrum og af de mennesker, der lever i den.

Oplev REGAN Vest i denne nye fotobog med en lang række ikke tidligere offentliggjorte fotos fra bunkeren. Bogen tager dig med på en fascinerende rejse gennem en uberørt tidslomme fra Den Kolde Krig.

I serien 100 danmarkshistorier, der udgives af Aarhus Universitetsforlag, kan du i bog nr. 27 læse om cementen. Fra slutningen af 1800-tallet rejste foretagsomme mænd fra især Aalborg med skib til Kina, Indien og Japan. Her gjorde de våd cement og dansk teknologi til en gigantsucces.

Bejsebakken, der ligger i den sydlige del af Aalborg, har vist sig at være en vigtig lokalitet i yngre jernalder og tidlige vikingetid. Nu sætter en ny bog fokus på de mange fund og spor af Bejsebakken i perioden ca. år 400-850 e.Kr.

1. september 2019 er det 25 år siden, at Havnø Mølle overgik til det, der i dag er Nordjyllands Historiske Museum. Siden da er møllen restaureret og omdannet til arbejdende museumsmølle. For at fejre jubilæet har Havnø Mølles Venner netop udgivet bogen “Havnø Mølle – fra herregårdsmølle til museumsmølle”.

Globaliseringens dynamik hænger uløseligt sammen med drivkræfterne bag multinational virksomhed. Denne bog ser på emnet fra en dansk synsvinkel og kaster lys over, hvorfor Danmark fik status som en af verdens mest succesfulde industrinationer fra slutningen af det 19. århundrede.

Bogen er historien om Aalborgs forsvundne kirkegårde, og den fortæller om begravelser fra kristendommens ældste tider og frem til 1800-tallets begyndelse. Bogen er skrevet af Bente Springborg, tidligere arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum.

Mellem hammer og kors er en fortælling om asatro og kristendom. Samtidig er det historien om en højspændt politisk konflikt, der mod vikingetidens slutning omkring år 1000 var under opsejling. Bogen er skrevet af museumsdirektør Lars Christian Nørbach.

Turen går til Vikingetiden beskriver små og store vikingeattraktioner i hele Danmark, herunder selvfølgelig nordjyske steder som Fyrkat, Aggersborg og Lindholm Høje.

I 2017 var det 500 år siden, Martin Luther slog sine teser mod afladshandlen op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev startskuddet til Reformationen – en lang og kompliceret religiøs konflikt, der gav genlyd over hele Europa, og som også kunne mærkes lokalt her i Nordjylland.

I dag består rammerne for de fleste danskeres liv af huse, kvarterer og landskaber, der er skabt i årtierne efter 2. verdenskrig. Det får imidlertid næppe mange til at tænke på industrikvarteret, parcelhuset eller motorvejene som kulturhistorie. Men det nye er ikke længere så nyt, og mere og mere af det nye er blevet vores allesammens kulturarv.

Cementen fik sit gennembrud i det 20. århundrede, først i industriens fabrikker og siloer, men siden også til boliger for mennesker, og i dag er nybyggerier uden brug af cement en sjældenhed.

Den dag i dag genkender vi byen langvejs fra, når vi ser Aalborg Portlands rygende skorstene i Rørdal. Uden cementindustriens gennembrud i Aalborg for mere end hundrede år siden ville der næppe have ligget en så stor by ved den østlige del af Limfjorden, som der faktisk gør.

Fra 1240’erne og frem til cirka 1530 lå der i Algade et gråbrødrekloster. Bogen fortæller historien om selve klosteret og munkenes liv i Aalborg, men også om Aalborg bys allertidligste historie fra før gråbrødrene kom til.