Beskrivelse
Kilderne viser, at man i beskrivelsen af kvindernes vilkår i vikingetiden må skelne mellem denne og gudernes verden. De ting, som kvinder kunne udføre hinsides, var langt fra mulige i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver bogen læseren et nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Fornemt illustreret.
Forfatter Lars Christian Nørbach er arkæolog og direktør for Nordjyske Museer, der blandt andet omfatter de væsentlige vikingemuseer Lindholm Høje og Fyrkat.