I begyndelsen af 1800-tallet regnede katastroferne ned over Danmark. Københavns bombardement og englænderne, der tog den danske flåde i 1807, statsbankerotten i 1813 samt tabet af Norge i 1814 er blot nogle af de elendigheder, som står at læse i historiebøgerne.

Færre kender imidlertid til historierne om de prøvelser, der ramte den lille by Hobro i samme periode. Som noget helt nyt arrangerer Nordjyllands Historiske Museum derfor byvandringer i Hobros gader, og her kan du blandt andet høre historien om de voldsomme bybrande i både 1812 og 1813, som halverede byen.

Omstændighederne omkring branden i 1813 er velbelyst gennem retsprotokollerne fra den retssag, der fulgte i brandens kølvand. Det stod nemlig hurtigt klart, at en ung pige ved navn Ane Cathrine havde anstiftet branden. På byvandringen går du i den unge piges fodspor gennem byen i bestræbelserne på at finde et svar på, hvordan det egentlig kunne gå så galt. 

De gamle retsprotokollerne giver et ganske godt indblik i, hvordan tilværelsen formede sig i en lille fattig by for godt 200 år siden. Men der findes også andre beretninger, som er med til at tegne et billede af et fattigt Hobro i begyndelsen af 1800-tallet. En engelsk krigsfange ved navn James McDonald, der i 1808 blev transporteret gennem byen, beskriver blandt andet Hobros indbyggere som ”aldeles ruinerede”.

På museets guidede tur fortælles ikke bare om de omfattende brande, men der tegnes også et billede af Hobro, som den tog sig ud på den unge Ane Cathrines tid i begyndelsen af 1800-tallet.

Foto: Gasmuseet

I begyndelsen af 1800-tallet regnede katastroferne ned over Danmark. Københavns bombardement og englænderne, der tog den danske flåde i 1807, statsbankerotten i 1813 samt tabet af Norge i 1814 er blot nogle af de elendigheder, som står at læse i historiebøgerne.

Færre kender imidlertid til historierne om de prøvelser, der ramte den lille by Hobro i samme periode. Som noget helt nyt arrangerer Nordjyllands Historiske Museum derfor byvandringer i Hobros gader, og her kan du blandt andet høre historien om de voldsomme bybrande i både 1812 og 1813, som halverede byen.

Omstændighederne omkring branden i 1813 er velbelyst gennem retsprotokollerne fra den retssag, der fulgte i brandens kølvand. Det stod nemlig hurtigt klart, at en ung pige ved navn Ane Cathrine havde anstiftet branden. På byvandringen går du i den unge piges fodspor gennem byen i bestræbelserne på at finde et svar på, hvordan det egentlig kunne gå så galt. 

De gamle retsprotokollerne giver et ganske godt indblik i, hvordan tilværelsen formede sig i en lille fattig by for godt 200 år siden. Men der findes også andre beretninger, som er med til at tegne et billede af et fattigt Hobro i begyndelsen af 1800-tallet. En engelsk krigsfange ved navn James McDonald, der i 1808 blev transporteret gennem byen, beskriver blandt andet Hobros indbyggere som ”aldeles ruinerede”.

På museets guidede tur fortælles ikke bare om de omfattende brande, men der tegnes også et billede af Hobro, som den tog sig ud på den unge Ane Cathrines tid i begyndelsen af 1800-tallet.

Foto: Gasmuseet

Nordjyllands Historiske Museum tilbyder henover foråret og sommeren en række guidede byvandringer i Aalborg under besættelsen.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

Du kommer i løbet af byvandringen forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. De havde tilholdssted ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får du naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen. Det startede med småting som for eksempel at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.

Medlemmerne af Churchill-klubben blev anholdt 8. maj 1942 og i første omgang fængslet i arresten i Kong Hansgade. Fordi den danske stat stadig selv på dette tidspunkt opretholdt justits i landet, var drengenes straffe relativt milde set i forhold til de straffe, der senere blev tildelt modstandsfolk for lignende forhold. Medlemmerne blev alle løsladt før krigen var omme, og flere nåede at blive aktive modstandsfolk på ny.

Under byvandringen kommer du også forbi det sted, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Undervejs vil du se flere mindeplader for faldne modstandsfolk samt modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almenkirkegård.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Nordjyllands Historiske Museum tilbyder henover foråret og sommeren en række guidede byvandringer i Aalborg under besættelsen.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

Du kommer i løbet af byvandringen forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. De havde tilholdssted ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får du naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen. Det startede med småting som for eksempel at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.

Medlemmerne af Churchill-klubben blev anholdt 8. maj 1942 og i første omgang fængslet i arresten i Kong Hansgade. Fordi den danske stat stadig selv på dette tidspunkt opretholdt justits i landet, var drengenes straffe relativt milde set i forhold til de straffe, der senere blev tildelt modstandsfolk for lignende forhold. Medlemmerne blev alle løsladt før krigen var omme, og flere nåede at blive aktive modstandsfolk på ny.

Under byvandringen kommer du også forbi det sted, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Undervejs vil du se flere mindeplader for faldne modstandsfolk samt modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almenkirkegård.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Nordjyllands Historiske Museum tilbyder henover foråret og sommeren en række guidede byvandringer i Aalborg under besættelsen.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

Du kommer i løbet af byvandringen forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. De havde tilholdssted ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får du naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen. Det startede med småting som for eksempel at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.

Medlemmerne af Churchill-klubben blev anholdt 8. maj 1942 og i første omgang fængslet i arresten i Kong Hansgade. Fordi den danske stat stadig selv på dette tidspunkt opretholdt justits i landet, var drengenes straffe relativt milde set i forhold til de straffe, der senere blev tildelt modstandsfolk for lignende forhold. Medlemmerne blev alle løsladt før krigen var omme, og flere nåede at blive aktive modstandsfolk på ny.

Under byvandringen kommer du også forbi det sted, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Undervejs vil du se flere mindeplader for faldne modstandsfolk samt modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almenkirkegård.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse, varulve og spøgelser, og der er garanti for et godt gys. Aalborgs fortid gemmer nemlig på grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Hekse og spøgelser i byen

Du bliver blandt andet taget med på en rejse tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

I aftenmørket er der frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.

Du kan derfor også høre den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede ofte i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

Ved byvandringerne vil uhyggen derfor med garanti vente bag det næste gadehjørne, når du og de andre deltagere føres igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.

Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv

Til denne særlige uhyggelige byvandring får du også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.

Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord.

At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.

Egnet fra 15 år i følge med en voksen .

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse, varulve og spøgelser, og der er garanti for et godt gys. Aalborgs fortid gemmer nemlig på grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Hekse og spøgelser i byen

Du bliver blandt andet taget med på en rejse tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

I aftenmørket er der frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.

Du kan derfor også høre den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede ofte i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

Ved byvandringerne vil uhyggen derfor med garanti vente bag det næste gadehjørne, når du og de andre deltagere føres igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.

Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv

Til denne særlige uhyggelige byvandring får du også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.

Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord.

At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.

Egnet fra 15 år i følge med en voksen .

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse, varulve og spøgelser, og der er garanti for et godt gys. Aalborgs fortid gemmer nemlig på grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Hekse og spøgelser i byen

Du bliver blandt andet taget med på en rejse tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

I aftenmørket er der frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.

Du kan derfor også høre den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede ofte i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

Ved byvandringerne vil uhyggen derfor med garanti vente bag det næste gadehjørne, når du og de andre deltagere føres igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.

Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv

Til denne særlige uhyggelige byvandring får du også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.

Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord.

At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.

Egnet fra 15 år i følge med en voksen .

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.