Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet, og hvor krigen i høj grad påvirkede dagligdagen for aalborgenserne.

På Aalborg Historiske Museums populære byvandringer om Aalborg under besættelsen får publikum blandt andet en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum i Prinsensgade, hvor aalborgensere tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen.

Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

I dag ligger beskyttelsesrummet i Prinsensgade uberørt hen, men det er stadig en alvorlig påmindelse om, hvilken frygt man levede under i krigsårene 1940-45. Et besøg her er derfor som at træde ind i fortiden, og historien bliver for et øjeblik lyslevende igen.

På byvandringen kommer publikum også forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er fx Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Adgang til beskyttelsesrummet i Prinsensgade er ikke muligt for kørestolsbrugere, da man skal ned af en trappe på 8-10 trin for at komme ind.

Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Byvandringen er ca. 2 km lang.

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet, og hvor krigen i høj grad påvirkede dagligdagen for aalborgenserne.

På Aalborg Historiske Museums populære byvandringer om Aalborg under besættelsen får publikum blandt andet en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum i Prinsensgade, hvor aalborgensere tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen.

Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

I dag ligger beskyttelsesrummet i Prinsensgade uberørt hen, men det er stadig en alvorlig påmindelse om, hvilken frygt man levede under i krigsårene 1940-45. Et besøg her er derfor som at træde ind i fortiden, og historien bliver for et øjeblik lyslevende igen.

På byvandringen kommer publikum også forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er fx Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Adgang til beskyttelsesrummet i Prinsensgade er ikke muligt for kørestolsbrugere, da man skal ned af en trappe på 8-10 trin for at komme ind.

Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Byvandringen er ca. 2 km lang.

 

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet, og hvor krigen i høj grad påvirkede dagligdagen for aalborgenserne.

På Aalborg Historiske Museums populære byvandringer om Aalborg under besættelsen får publikum blandt andet en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum i Prinsensgade, hvor aalborgensere tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen.

Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

I dag ligger beskyttelsesrummet i Prinsensgade uberørt hen, men det er stadig en alvorlig påmindelse om, hvilken frygt man levede under i krigsårene 1940-45. Et besøg her er derfor som at træde ind i fortiden, og historien bliver for et øjeblik lyslevende igen.

På byvandringen kommer publikum også forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er fx Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Adgang til beskyttelsesrummet i Prinsensgade er ikke muligt for kørestolsbrugere, da man skal ned af en trappe på 8-10 trin for at komme ind.

Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Byvandringen er ca. 2 km lang.

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet, og hvor krigen i høj grad påvirkede dagligdagen for aalborgenserne.

På Aalborg Historiske Museums populære byvandringer om Aalborg under besættelsen får publikum blandt andet en unik mulighed for at besøge et gammelt beskyttelsesrum i Prinsensgade, hvor aalborgensere tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen.

Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

I dag ligger beskyttelsesrummet i Prinsensgade uberørt hen, men det er stadig en alvorlig påmindelse om, hvilken frygt man levede under i krigsårene 1940-45. Et besøg her er derfor som at træde ind i fortiden, og historien bliver for et øjeblik lyslevende igen.

På byvandringen kommer publikum også forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til. Der er fx Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Bemærk: Adgang til beskyttelsesrummet i Prinsensgade er ikke muligt for kørestolsbrugere, da man skal ned af en trappe på 8-10 trin for at komme ind.

Medbring gerne lommelygte og praktisk fodtøj.

Byvandringen er ca. 2 km lang.

 

Byvandring: Oplev Jens Bangs Aalborg

Byvandring: Oplev Jens Bangs Aalborg

Nu kan du tage med købmanden Jens Bang rundt i Aalborg og komme med op på pakloftet allerøverst i hans imponerende stenhus ved Østerågade, hvor der er indrette en lille udstilling om husets historie.

Da Jens Bang levede (1570-1644), var Aalborg Danmarks andenstørste by og et dynamisk centrum for handel og håndværk med forbindelser langt ud i verden. Byen blev styret af de rigeste købmænd, og storkøbmanden Jens Bang var den rigeste af dem alle.

Han efterlod sig Nordeuropas flotteste borgerhus fra renæssancen – det som vi i dag kender som Jens Bangs Stenhus. Huset rummede både kornlager og handelsboder, og var samtidig bolig for Jens Bangs familie. Samtidig fungerede det som et gigantisk reklameskilt for hans virksomhed.

På denne byvandring får du historien om Jens Bang, hans stenhus og den by, han boede i. For sammen med eksotiske handelsvarer langvejsfra og de mange tilrejsende strømmede nye ideer til byen fra den store verden, hvilket har sat sig spor i byen, som stadig præger byen her flere hundrede år senere.

Undervejs kommer vi også tæt på de mennesker, der boede i Aalborg dengang, for langt fra alle tilhørte byens rige købmandsstand. Du hører blandt andet nogle af byens sladderhistorier om slagsmål, heksefrygt og om Jens Bangs (måske) uægte barn med en tjenestepige.

Vi ser også nogle af de andre bygninger, der også stod i Aalborg dengang. Det er fx Jørgen Olufsens gård fra 1616, der ligger på Østerågade kun et stenkast fra Jens Bangs Stenhus, og som er en af Danmarks bedst bevarede købmandsgårde fra den tid.

Bemærk, at adgang til loftet i Jens Bangs Stenhus foregår via trappe til 5. sal. Der er ingen elevator eller anden adgangsvej egnet for barnevogne, kørestole eller gangbesværede.

Byvandring: Oplev Jens Bangs Aalborg

Byvandring: Oplev Jens Bangs Aalborg

Nu kan du tage med købmanden Jens Bang rundt i Aalborg og komme med op på pakloftet allerøverst i hans imponerende stenhus ved Østerågade, hvor der er indrette en lille udstilling om husets historie.

Da Jens Bang levede (1570-1644), var Aalborg Danmarks andenstørste by og et dynamisk centrum for handel og håndværk med forbindelser langt ud i verden. Byen blev styret af de rigeste købmænd, og storkøbmanden Jens Bang var den rigeste af dem alle.

Han efterlod sig Nordeuropas flotteste borgerhus fra renæssancen – det som vi i dag kender som Jens Bangs Stenhus. Huset rummede både kornlager og handelsboder, og var samtidig bolig for Jens Bangs familie. Samtidig fungerede det som et gigantisk reklameskilt for hans virksomhed.

På denne byvandring får du historien om Jens Bang, hans stenhus og den by, han boede i. For sammen med eksotiske handelsvarer langvejsfra og de mange tilrejsende strømmede nye ideer til byen fra den store verden, hvilket har sat sig spor i byen, som stadig præger byen her flere hundrede år senere.

Undervejs kommer vi også tæt på de mennesker, der boede i Aalborg dengang, for langt fra alle tilhørte byens rige købmandsstand. Du hører blandt andet nogle af byens sladderhistorier om slagsmål, heksefrygt og om Jens Bangs (måske) uægte barn med en tjenestepige.

Vi ser også nogle af de andre bygninger, der også stod i Aalborg dengang. Det er fx Jørgen Olufsens gård fra 1616, der ligger på Østerågade kun et stenkast fra Jens Bangs Stenhus, og som er en af Danmarks bedst bevarede købmandsgårde fra den tid.

Bemærk, at adgang til loftet i Jens Bangs Stenhus foregår via trappe til 5. sal. Der er ingen elevator eller anden adgangsvej egnet for barnevogne, kørestole eller gangbesværede.

Byvandring: En tur i Tivoli Karolinelund

Byvandring: En tur i Tivoli Karolinelund

I februar 2024 åbnede Aalborg Historiske Museum en lille farverig udstilling om Tivoli Karolinelund.

Nu kommer så muligheden for at tage med på en vandring i den gamle tivolipark i selskab med Lars Bo Lind, søn af tidligere direktør Franck Bo Lind, som arbejdede i Tivoli Karolinelund i mange år. Han får følgeskab af Tina Porsmose, der ligeledes har arbejdet i tivoliet i mange år og kender parken ud og ind.

De to viser billeder og fortælle stort og småt om livet i tivoliparken – både om forlystelser og publikumsbegivenheder og om hverdagen og arbejdsgangen for direktion og medarbejdere. Det bliver en sand tur ned ad Memory Lane, det tør vi godt garantere.

Det hele begyndte tilbage i 1947, hvor brødrene Carl Bo og Volmer Lind fik lov af byrådet til at stille deres tidligere omrejsende sommer-tivoli op i Karolinelund. Det var dermed det første stationære tivoli i provinsen.

Ud over radiobiler, luftgynger, lykkehjul og skydeboder var der sceneunderholdning med folkekære sangere, akrobater, tryllekunstnere og klovne fra hele verden. Derudover var der amatøraftener og konkurrencer. Op gennem årene udviklede tivoliet sig, og efterhånden blev forlystelserne større og vildere, da man skulle konkurrere med store parker som fx Fårup Sommerland, der åbnede i 1975.

I 2006 solgte direktør Franck Bo Lind, Volmer Linds søn, tivoliet til Torben ”Træsko” fra Bakken. Det blev ikke en succes, og allerede året efter solgte han til Aalborg Kommune. Efter sæsonen 2010 lukkede Tivoli Karolinelund, og i maj 2012 åbnede Karolinelund som en folkepark, drevet og ejet af Aalborg Kommune.

Vandreturen i den tidligere tivolihave går fra den gamle hovedindgang ved Jyllandsgade og på kryds og tværs gennem parken og ender ved indgangen ved Østerbro, og den er ca. en kilometer lang.

Varighed: Ca. 1½ time

Byvandring: En tur i Tivoli Karolinelund

Byvandring: En tur i Tivoli Karolinelund

I februar 2024 åbnede Aalborg Historiske Museum en lille farverig udstilling om Tivoli Karolinelund.

Nu kommer så muligheden for at tage med på en vandring i den gamle tivolipark i selskab med Lars Bo Lind, søn af tidligere direktør Franck Bo Lind, som arbejdede i Tivoli Karolinelund i mange år. Han får følgeskab af Tina Porsmose, der ligeledes har arbejdet i tivoliet i mange år og kender parken ud og ind.

De to viser billeder og fortælle stort og småt om livet i tivoliparken – både om forlystelser og publikumsbegivenheder og om hverdagen og arbejdsgangen for direktion og medarbejdere. Det bliver en sand tur ned ad Memory Lane, det tør vi godt garantere.

Det hele begyndte tilbage i 1947, hvor brødrene Carl Bo og Volmer Lind fik lov af byrådet til at stille deres tidligere omrejsende sommer-tivoli op i Karolinelund. Det var dermed det første stationære tivoli i provinsen.

Ud over radiobiler, luftgynger, lykkehjul og skydeboder var der sceneunderholdning med folkekære sangere, akrobater, tryllekunstnere og klovne fra hele verden. Derudover var der amatøraftener og konkurrencer. Op gennem årene udviklede tivoliet sig, og efterhånden blev forlystelserne større og vildere, da man skulle konkurrere med store parker som fx Fårup Sommerland, der åbnede i 1975.

I 2006 solgte direktør Franck Bo Lind, Volmer Linds søn, tivoliet til Torben ”Træsko” fra Bakken. Det blev ikke en succes, og allerede året efter solgte han til Aalborg Kommune. Efter sæsonen 2010 lukkede Tivoli Karolinelund, og i maj 2012 åbnede Karolinelund som en folkepark, drevet og ejet af Aalborg Kommune.

Vandreturen i den tidligere tivolihave går fra den gamle hovedindgang ved Jyllandsgade og på kryds og tværs gennem parken og ender ved indgangen ved Østerbro, og den er ca. en kilometer lang.

Varighed: Ca. 1½ time

Havnevandring – fra arbejderby til kulturby

Havnevandring – fra arbejderby til kulturby

Oplev havnelivet før og nu på museets nye havnevandring. Den begynder ved Kultur- og jernbanebroen, hvor publikum til en start møder nogle af de fabrikker, der blev anlagt i Aalborg Vestby sidst i 1800-tallet. Her blev der produceret alt fra mel, akvavit og tobak til ispinde, margarine og kæmpestore skibe.

At der overhovedet er en by, hvor Aalborg ligger, skyldes de gode havneforhold, der allerede i vikingetiden og middelalderen sikrede gode handelskontakter til omverdenen.

Sidst i 1800-tallet voksede Aalborg eksplosivt og hundredvis af nye fabrikker gav byen øgenavnet ”Byen med de rygende skorstene”. Havnen var livsvigtig for transporten til og fra de mange fabrikker, og havnefronten voksede både mod øst og vest. Ikke alene blev der anlagt havnefaciliteter, men der blev også etableret skibsværfter og bygget fabrikker og lagerområder tæt ved havnen.

Råvarerne til fabrikkerne kom direkte via havnen – fx bomuld til Tekstilfabrikken og råtobak til C.W. Obel – og pullerter til fortøjning af skibe og gamle jernbanespor til havnebanen taler stadig deres tydelige sprog om en havn, hvor der var hektisk aktivitet dag og nat.

På den anden side af Limfjordsbroen fortsætter fortællingen om det gamle havneliv med hårdt arbejde, støj og kulstøv, og som var helt anderledes end i dag. Fra at være en industri- og arbejderby har Aalborg nemlig de senere år forandret sig ret markant og er blevet til en videns- og uddannelsesby, hvor café- og kulturliv fylder en del.

Denne udvikling ses bedst på langs havnen, hvilket er i fokus på anden del af turen. På vej mod øst kommer vi således forbi nyere kultursteder som Utzon Center, Musikkens Hus og Aalborgs forhenværende kulkraftværk Nordkraft. De flotte bygninger tydeliggør den voldsomme udvikling, der er sket siden årtusindskiftet, hvor den industriprægede havn begyndte forvandlingen til det vi kender i dag.

Turen slutter på Stjernepladsen på Østre Havn, der for blot en generation siden var domineret af kæmpestore korn- og foderstofvirksomheder.

Mødested: Kulturbroen, Aalborg.

Forbrydelse og straf med besøg i Rakkerens Hule

Forbrydelse og straf med besøg i Rakkerens Hule

Aalborg gemmer på mange uhyggelige og tankevækkende historier om forbrydere, og hvordan de er blevet straffet gennem tiden. På byvandringen Forbrydelse og straf får du historier om alt fra hekse, røvere og mørke fangehuller til prostitution, rufferi og skumle værtshuse.

Byvandringen begynder med i et eksklusivt besøg i et af Aalborgs gamle fangehul: Rakkerens Hule. Det ligger i dag gemt under Algade ud for Aalborg Historiske Museum og er ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

Oprindeligt er der tale om kælderen i middelalderens Vesterport, som nævnes første gang i 1440. Den mistede dog allerede sin funktion som byport i midten af 1500-tallet, men frem til 1700-tallet blev kælderen brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere, byens rakker og andre småkårsfolk. Deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.

Derefter fortsætter turen til blandt andet Gammeltorv, hvor bødlen halshuggede forbrydere i middelalderen, og til Gabels Torv, hvor byens arrest lå fra 1861 og frem til 1947. Arresten blev nedrevet i slutningen af 1960’erne i forbindelse med opførelsen af et nyt Føtex-varehus, men den gamle retsbygning ligger stadig på hjørnet af Gabels Torv og fungerer i dag som landsret.

På byvandringen får du også historien om prostitution og rufferi i Aalborg – blandt andet om det skumle værtshus Kridtpiben, hvor prostituerede holdt til i 1800-tallet, og om dengang Aalborg blev kendt under de knap så flatterende avisoverskrifter som ”Danmarks Sodoma” og ”Den usædeligste By i Landet”.

Besøget i Rakkerens Hule er ikke for gangbesværede, og turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.