Foredrag: Vikingernes religion

Foredrag: Vikingernes religion

De gamle nordiske guder, aserne og vanerne, er kendt af de fleste, men hvordan opfattede nordboerne de gamle guder, og hvordan dyrkede de dem? Vi ved ikke meget om vikingernes religiøse praksis, men ud fra blandt andet fra det religiøse verdensbillede, der præsenteres i fx den Ældre Edda, kan vi alligevel sige lidt.

Vikingerne ofrede til de gamle guder og den besjælede natur for at opnå held med deres foretagende. Gode gaver til Odin kunne give krigslykke, og Frej gav potens, fede køer og bugnende kornlader. Og så kom den nye gud, Hvidekrist, med munkene fra syd og fik mere og mere indflydelse og magt i befolkningen. 

Med kristningen af Norden i årtierne omkring år 1000, ophører den offentlige dyrkelse af de gamle guder og (gamle) norrøn begravelsesskik. Men folkemindeforskningen kan påvise, at nogle af de gamle forestillinger i udtryk, har overlevet til den dag i dag.

Til dette korte foredrag kan du blive lidt klogere på vikingernes guder og deres dyrkelse af dem.

Mødested: Vikingegården, Fyrkatvej 37B, 9500 Hobro

Vedr. corona / covid-19

Arrangementer hos Nordjyske Museer afvikles efter myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer vedr. corona / covid-19.

Det betyder, at der skal fremvises et gyldigt coronapas for at deltage og/eller besøge et af vores udstillingssteder. Det er museumsgæstens eget ansvar at sikre, at man har dette, og en evt. billetpris refunderes ikke ved manglende gyldigt coronapas.

Der sprittes desuden af, der holdes afstand, bruges mundbind eller visir, og et evt. forsamlingsforbud er afgørende for, hvor mange museumsgæster der kan deltage i et arrangement. Der er håndsprit tilgængelig for publikum.