Lørdag 3. og søndag 4. september kan du møde skuespillere fra Fyrkatspillet, som indtager Vikingegården med et helt særligt rollespil. Den er derfor denne weekend omdannet til en vikingelandsby et sted i Danmark 975 år efter den naglede gud, ifølge de kristne, havde sin gang på jorden.

Landsbyen, som møder publikum, er beboet af en høvding med egen hird, håndværkere, bønder og deres familier. Der er også trælle og husdyr. Beboerne forbereder sig på et togt mod England, hvor de er del af en større hær med Svend Tveskæg som høvding. Landsbyen kan godt selv skaffe mad og simple klæder, men skal de handle med handelsmændene, har de brug for sølv, guld og andre værdier. Det er derfor nødvendigt, at de unge drager med på plyndringstogt.

Både lørdag og søndag kan publikum møde hirden, der er i gang med at træne med sværd og skjold forud for togtet, mens kvinderne laver mad. Trællene er ved at forarbejde en ny køkkenhave, og smeden er ved at fremstille nye våben.

Gæsterne modtages og vises rundt af høvdingen og hans kone. Han fortæller om, hvordan landsbyen forbereder sig til togtet mod England. Publikum møder blandt andet hans hird, der træner under megen larm og råb. De erfarne krigere forsøger at træne de unge. De er ikke særlig gode og har det mere i munden end i sværdene. De unge har ikke stor respekt for høvdingens evner som kriger, han er for gammel og tung, men de holder dog alligevel mund, når han taler.

Imens hirden træner, fremstiller smeden våben og andre ting til togtet og til hverdagen i landsbyen. Han er dog endnu ikke i stand til at lave de gode sværd, der ikke knækker. Dem håber man at kunne stjæle i England.

Imens vikingerne forbereder sig på det kommende togt, arbejder to af landsbyens trælle i køkkenhaven. Høvdingen forstår, at hvis han skal have mest arbejde ud af dem, skal de også have god mad og rimelige forhold. Man sulter ikke den hest, der skal trække ploven, men trællene straffes dog hårdt, hvis de ikke adlyder.

Kristendommen presser på sydfra

Samtidig med forberedelserne til togtet mod England i vest, presser kristendommen sig på sydfra. Byen har haft besøg af et par præster, der dog hurtig blev smidt ud. Den nye tro bliver bestemt ikke velmodtaget.

Trællene kan dog godt lide den nye tro, hvor alle er lige. Den ene af trællene forsøgte at flygte med de kristne præster, men hirdmændene fangede ham, og for at trællene ikke skulle gentage flugtforsøget, fik han skåret senerne over på det ene ben. Alligevel er han tilfreds, da høvdingen har forklaret ham, at det er for hans egen skyld. Han ville aldrig kunne klare sig alene og ville sikkert være sultet ihjel.

I løbet af weekenden har landsbyen desuden besøg af to handelsmænd, som fortæller historier, samt en sanger og dennes lærling.

Publikum er velkommen til at slå sig ned og snakke med beboerne i landsbyen – men husk, at de lever i år 975, og de kan derfor ikke fortælle om udgravninger og arkæologi. Derimod har de en masse andre sjove historier fra hverdagen i år 975 – fra tiden før den naglede gud lagde sit tunge åg over Danmark.