Vikingedyste for hele familien

Fyrkat Vikingemarked
Vikingedyste for hele familien

Lørdag 8. juli og søndag 9. juli kan du opleve vikingelivets mange facetter både ved Vikingegården og på selve borgområdet tæt derved.

På Vikingegården kan du møde smeden, mens hans han arbejder med glohedt jern i smedjen. Andre vikinger plantefarver tekstiler, laver mad og måske er saltsyderen også er i gang.

Længere oppe af vejen, hvor selve ringborgen ligger, er der også samlet mange vikinger. Her er der forskellige lege for store og små vikinger, og du kan selvfølgelig være med i de mange venskabelige dyste. Undervejs deles vikingerne i tre hold som kæmper for sin vikingekonge:

  • Harald Blåtand, som med egne ord samlede og kristnede Danmark
  • Svend Tveskæg, som erobrede det halve England
  • Knud den Store, som regerede over det største danske rige, vi endnu har set

Ved borgen er der kamp med såvel blankvåben, og for publikum er der mulighed for at kæmpe med træningsvåben af træ.

Programpunkter (På borgområdet)

Kl. 11.00-12.00 Bueskydning
kl. 12.00-13.00 Foredrag og rundvisning om Fyrkat og de andre trelleborges historie.
Kl. 14.00-15.00 Bueskydning
Der er desuden mjødsmagning, buemageri og andet håndværk i løbet af dagen.