Mød vikingerne på Fyrkat

Mød vikingerne på Fyrkat

I pinsen får vikingegården besøg af vikinger fra Brimir. De arbejder med forskelligt håndværk, og publikum kan følge med, når de blandt andet laver forskelligt træarbejde, udfører nålebinding, syer sko og fremstiller andre tekstiler.

Der bliver også lejlighed til selv at være med, når smeden hver dag arbejder kl. 10-12 – her kan du hjælpe med blæsebælgen, mens der smedes. Senere på eftermiddag fra kl. 13-15 kan børn støbe deres egne tinsmykker, og der leges forskellige vikingelege.