Efterårsferie: Mød vikingerne på Fyrkat

Efterårsferie: Mød vikingerne på Fyrkat

I efterårsferien er Vikingegården ved Fyrkat fyldt med liv og ægte vikingestemning. Her kan børn og voksne i alle aldre møde vikinger fra nær og fjern og opleve livet på godt og ondt, som det så ud for mere end tusind år siden, da vikingerne levede.

Du kan fx lære at slå ild, så du altid kan tænde et bål uden moderne tændstikker, eller du kan prøve at skyde med bue og pil, som vikingerne gjorde, når de gik på jagt eller var i kamp.

I løbet af ugen er der også masser af muligheder for at se forskelligt håndværk – lige fra buebyggeri, keramik og smedning til fletning af kurve, garvning af skind og plantefarvning af garn. Ikke alle håndværk er dog i gang alle dagene.

Bueskydning for publikum hver dag kl. 12.30-13.30 (Vikingegården)

Rundvisning ved ringborgen hver dag kl. 11 og kl. 14 (gratis, når entréen er betalt).

Bemærk, at børn under 18 år har fri entré, og at en almindelig entrébillet gælder for hele efterårsferien.