Cirkusforestilling: Akrobatik med Salling Cirkus Kids

Cirkusforestilling: Akrobatik med Salling Cirkus Kids

Lørdag 17. juni kl. 12.30 slår Cirkusmuseet i Rold dørene op for en forrygende forestilling for hele familien med Salling Cirkus Kids. Her kan man blandt andet opleve akrobatiske luftnumre i trapez, stofline og ringe samt klassiske cirkusnumre med jonglering, balancekugler og artister på ethjulede cykler.

Børne – og ungdomsartisterne i Salling Cirkus Kids, som denne dag kan opleves i manegens i museets charmerende cirkusbygning af træ, er nogle af de bedste i Danmark. De optræder mange steder – fx har en del været med i Cirkus Summarum, mens andre har deltaget i shows og projekter i Ungarn, Norge og USA.

Der er derfor masser at glæde sig til, når de indtager manegen på Cirkusmuseet i Rold.

Har man mod på at snuse til cirkusfaget og selv prøve kræfter med akrobatik i luften, kan man også købe billet til Salling Cirkus Kids’ efterfølgende cirkus-workshop. Denne billet skal købes særskilt.

En billet til cirkusforestillingen giver også gratis adgang til udstillingerne på Cirkusmuseet.

Arrangementet laves i samarbejde med Cirkushusets Museumsforening, og både foreningen og Rold Skov Turistforening har doneret midler til arrangementet.