Aalborg Kommune indledte i 2011 et større anlægsarbejde med renovering af kloak, fjernvarme, vand og gas i kvarteret omkring Vor Frue kirke. Aalborg Historiske Museum har fulgt udgravnings-arbejdet som henholdsvis arkæologisk overvågning og som egentlig arkæologisk udgravning. Ved fælles anstrengelser er vi nu i oktober 2012 nået gennem Peder Barkes Gade, Peder Stræde, Arkivstræde, Niels Ebbesens Gade og vestlige del af Søndergade. Den afsluttende del af udgravningen startede i midten af oktober i Vor Frue Stræde, der fører gennem den nordlige del af Vor Frues nedlagte kirkegård.

Foreløbige resultater af den arkæologiske udgravning:

Peder Barkes Gade
I Peder Barkes Gades sydlige del indtil Pederstræde, bestod kulturlagene hovedsagelig af tykke, stærkt organiske opfyldningslag, hvorfra indsamledes enkelte løsfundne genstande fra 1400-1600-tallet. Fra Pederstræde og mod nord til Vor Frue kirkes sydvestlige hjørne registreredes en serie vejlag, der lå over et stærkt organisk opfyldningslag, hvori fandtes lidt 1500-1600-tals keramik. Inden for de sidste 25 m på denne strækning stod rester af en stolperække, som følger gadens orientering. Der sås ingen spor efter konstruktioner sammenhørende med stolperne.

Stolperækken kan eventuelt være en del af Aalborgs sydøstlige befæstningsanlæg, der i middelalderen strakte sig mod syd, fra den nuværende overgang mellem Algade og Bredegade, på Peder Barkes Gades vestlige side.

Peder Stræde
Under nyere tids vejlag i Pederstræde lå stærkt organiske opfyldningslag i varierende omsætningsgrad. I det nederste opfyldningslag fandtes lidt 1500-1600-tals keramik, ligesom tilsvarende keramik observeredes fra de øvrige opfyldningslag.

Arkivstræde
Ud for den nuværende Vor Frue kirkes sydlige korsarm fremkom sparsomme rester af en bygningsfløj, der i klostertiden lå i forlængelse af den romanske kirkes sydlige korsarm. De fundne bygningsspor i form af gulvlag sås øverst i kloakgrøftens nordlige jordvæg som en serie af ler-, kridt- og mørtelstriber.

Den sydlige korsarm blev nedrevet i 1805, mens den syd for liggende bygningsdel levede videre som to små, selvstændige matrikler, indtil bygningsdelen blev nedrevet samtidig med kirken i 1877.
De ovennævnte gulve har ligget i den nordlige matrikel.

Vest for gulvlagene udgravedes 7 begravelser, som ville blive ødelagt af anlægsarbejdet, mens yderligere 20 begravelser fortsat ligger uforstyrrede.
Dateret ud fra de gravlagtes armstillinger har gravlæggelserne fundet sted fra tidlig middelalder til ind i 1400-tallet.

Niels Ebbesens Gade
I den sydlige del af Niels Ebbesens Gade indtil Klokkestøbergade, observeredes kun nyere tids forstyrrelser og organiske opfyldningslag. Fra Klokkestøbergades nordvestlige hjørne og ca. 25 m mod nord fremkom bygningsrester bestående af syldsten, gulvlag og ovnrester. Bygningsresterne har sandsynligvis hørt til det middelalderlige Vor Frue kloster.

Bygningsresterne afgrænsedes mod nord af to omtrent øst-vest orienterede, smalle, parallelt liggende grøfter. Disse to grøftstumper tolkes som en østlig fortsættelse af to tilsvarende grøfter, der blev fundet ved en tidligere udgravning i Aalborg Stadsarkivs have.

Over bygningsresterne lå fragmenterede, eftermiddelalderlige begravelser. Nord for bygnings-resterne tog intensiteten af begravelser til, hvilket har resulteret i, at der er blevet udgravet ca. 586 skeletter og indsamlet en mængde løsfundne knogler på strækningen fra Klokkestøbergade til Niels Ebbesens Gades nordlige ende ved Vor Frue Strædes nordlige side.
Omtrent 5 m nordligere fremkom en stump af en øst-vest orienteret grøft, der sandsynligvis er en østlig fortsættelse af en grøft, som ved en tidligere udgravning fandtes under Bredegade 4.

Fra Vor Frue Strædes nordlige side og til den nord for liggende grøft sås ingen begravelser.
På baggrund af de gravlagtes armstillinger, de fundne kistehankes udformning og fragmenterede kisteplader, dateres gravlæggelserne i Niels Ebbesens Gade til perioden fra tidlig middelalder til ind i 1700-tallet.

Søndergade
Ved udskiftning af vand og gas i 2010 fremkom i Søndergades vestligste del, mod Niels Ebbesens Gade, adskillige løst liggende, humane knogler, men der fandtes ingen begravelser. Tilsvarende fandtes ingen begravelser i dette område ved den netop afsluttede kloakrenovering, der imod fandtes et stykke af en nord-syd orienteret grøft. Over grøften registreredes murværk, der menes at stamme fra en muret færist. Færisten har sandsynligvis fungeret sammen med en port som adgangsvej fra øst gennem et kirkegårdsdige til Vor Frue kirkegård. I 2010 fandtes samme sted som de løsfundne knogler flere mørtelplettede kampesten, der kunne stamme fra et kirkegårdsdige.

Øst for grøft og færist registreredes flere vejanlæg, husrester, organiske opfyldningslag og et affaldslag med mange jernslagger, der antagelig stammer fra et smedeværksted i nærheden.
Lagene indeholdt keramik fra ca. 1200-1400-tallet.

Tilstedeværelsen af de omtalte grøftstrækninger, der alle var nedgravet i undergrundssandet, tyder på, at Vor Frue kirke i en tidlig fase har været omgivet af en skelgrøft/kirkegårdsgrøft, der senere er blevet afløst af et dige med porte, som det ses gengivet neden for på Resens prospekt fra 1677.

Af Bente Rix Springborg, arkæolog