Kom helt tæt på vikingetiden på Fyrkat, der er en af Danmarks fem ringborge.
I åbningstiden er der daglige rundvisninger ved ringborgen.
Dansk rundvisning kl. 14 • Engelsk rundvisning kl. 11
Har du entrébillet, er rundvisningen gratis.
Fyrkatborgen blev opført i 980 under kong Harald Blåtand. Ingen af de oprindelige ringborge findes i dag, men på Fyrkat markerer en jordvold, hvor ringborgen omkransede de oprindelige 16 langhuse. Husenes beliggenhed er i dag markeret med hvide sten. Umiddelbart uden for borgen er et af langhusene rekonstrueret.
I umiddelbar nærhed af Fyrkatborgen ligger vikingegården, der består af ni rekonstruerede huse, som tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag. Sommeren igennem er der på udvalgte dage aktiviteter på vikingegården, hvor man også finder besøgscenter, museumsbutik og en mytologisk legeplads.
Fyrkat er sammen med de fire andre danske ringborge – Aggersborg, Borgring, Nonnebakken og Trelleborg – på UNESCOs liste med umistelig verdensarv.
Vikingemuseet Fyrkat
Vikingemuseet Fyrkat
Traditionen tro fejrer vikingerne på Fyrkat, at vi snart igen går mod lysere tider. Det sker blandt andet med et hyggeligt vintersolhvervsmarked, som afholdes lørdag 14. december. I år er det 28. gang, at vikingerne fejrer solhvervet på Fyrkat.
Fri entré.
Inden for det nuværende danske rige kender vi fem ringborge fra Harald Blåtands tid. På Fyrkat markerer en jordvold, hvor borgen lå, og lige ved siden af ligger et rekonstrueret langhus.
Rundvisninger ved ringborgen på dansk alle åbningsdage kl. 14 og på engelsk kl. 11.
På Fyrkat Møllegård få hundrede meter fra selve ringborgen kan du se en udstilling om Fyrkatborgen og med nogle af de fund, der er gjort her. Udstillingen fortæller også den samlede historie om de fem danske ringborge, om Harald Blåtands vølve og om overgangen fra asatro til kristendom.
Vikingegården ved Fyrkat består af ni rekonstruerede huse fra en stormandsgård på Harald Blåtands tid. På udvalgte dage i løbet af foråret og sommeren er her levende værksteder og aktiviteter.
Ved Vikingegården ligger en mytologisk legeplads, hvor børn har mulighed for at lege mellem de nordiske guder, få oplæst gudesagn i fortællehytten, sidde i Odins stol, ride på Odins ottebenede hest Sleipner og meget andet.
Den levende vikingegård og ringborgen Fyrkat danner ramme for læringen. Museet tilbyder forskellige forløb og aktiviteter samt mulighed for lejrskoleophold.
Har du lyst til at være en del af et af Danmarks mest kendte vikingesteder? Så har du mulighed for at bo og arbejde på vikingegården eller i langhuset ved selve vikingeborgen.
De fem danske ringborge – Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Borgring og Trelleborg – er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, fordi de tilsammen repræsenterer en unik periode i verdenshistorien.