
Møllehistorisk Samling fortæller historien om mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling fra middelalderen og frem til Poul la Cours revolutionerende eksperimenter, der førte til den viden om aerodynamik, som er grundlaget for den moderne vindmølleindustri.
I udstillingen kan børn gøre små forsøg med forskellige møllevingetyper og derigennem lære hvilke møllevinger, der er mest effektive til at få en lampe til at lyse.
Lige ved siden af Møllehistorisk Samling ligger Hadsund Egnssamling.