Hadsund Egnssamling

Hadsund Egnssamling


Hadsund Egnssamling byder på en visuel tidsrejse gennem først en renæssancestue, så en bondestue fra 1800-tallet og en klunkestue fra cirka 1900 og endelig en dagligstue fra 1970’erne.

Museet fortæller desuden om de perioder af områdets historie, der har haft afgørende betydning for dannelsen af det lokalsamfund, vi kender i dag. Renæssancen med sin blomstrende glas-, salt- og kalkfremstilling, de store landbrugsreformer, Hadsunds opkomst som by og dens udvikling til en moderne industriby.

I løbet af 2026 samler og nytænker Nordjyske Museer sine aktiviteter i Hadsund. Det betyder i første omgang, at udstillingerne i Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling lukker. Formidlingen på og ved Havnø Møller fortsætter dog, og Nordjyske Museer vil også fortsat formidle lokale fortællinger i Hadsund og omegn.
Søndag 16. november inviterer Havnø Mølles Venner til julemarked på Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling. Her er lagt op til en hyggedag for både små og store med pebernøddebagning og andre juleaktiviteter samt forskellige salgsboder.
Kom på en visuel tidsrejse, hvor du som museumsgæst går gennem de perioder af områdets historie, som har haft afgørende betydning for dannelsen af det lokalsamfund, vi kender i dag.
Heino Wessel Hansen står bag bog om Randers-Hadsund Jernbane eller blot Hadsund-Peter, som banen hed lokalt. Bogen skildrer banens historie, fra de første planer blev lagt og til dens lukning i 1969..
På lokalhistorisk arkiv kan du blandt andet finde fotos, personarkiver, foreningsarkiver og erhvervsarkiver fra Hadsund og den nærmeste omegn.