Nyopsatte infotavler fortæller om Støvring Vandmølle, som kan dateres helt tilbage til 1200-tallet
Sidst på vinteren og først på foråret 2021 udgravede arkæologer fra Nordjyske Museer i forbindelse med etableringen af et regnvandsbassin flere stadier af Støvring Vandmølle. Møllen kan i de skriftlige kilder spores helt tilbage til 18. november 1268, hvor den omtales i fru Gro Pallesdatters testamente. Hun var enke efter Esbern Vognsen, ejer til Buderupholm gods, som ligger blot få kilometer sydøst for Støvring.
Fra denne ældste omtale af vandmøllen i 1268 kan den følges frem til 1958, hvor driften ophørte. Støvring Vandmølle dækker derfor over næsten 700 års historie, og den kan med lidt god vilje kaldes for Støvrings første og ældste industri, selvom vi er flere hundrede år før industrialiseringen af Danmark. En industri, som ved den arkæologiske udgravning i 2021 atter kom frem i lyset.
Formidling på stedet
Nu formidles den spændende historie om Støvring Vandmølle på stedet, hvor den lå. Det sker i et samarbejde mellem Rebild Kommune, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune, Støvring Museum og Nordjyske Museer. Sammen fortæller de om Støvring Vandmølle, om familierne på møllegården samt afviklingen af møllen og de nye tider derefter. Det sker blandt andet på seks infotavler, som er opstillet udendørs på stedet, hvor udgravningen af møllen fandt sted i 2021.
Infotavlerne suppleres senere på året – nærmere bestemt fra den 24. september – af en ny udstilling på Støvring Museum. Den omhandler Støvring Vandmølle og andre møller fra lokalområdet. På Støvring lokalarkivs hjemmeside findes desuden en række artikler om møller i nærområdet.
Udgravning bragte nye oplysninger frem
Støvring Vandmølle nævnes altså første gang i 1268, men indtil nu har man ikke vidst, hvor gammel den egentlig var. Nu har dateringer af træ fra udgravningen givet helt nye oplysninger til den spændende historie. De har nemlig afsløret, at møllen, der oprindeligt malede korn, blev bygget i år 1250 – 18 år før, den blev nævnt i Gro Pallesdatters testamente.
Ved udgravningen fandt man også blandt meget andet en bygning i kampesten til en stampemølle fra tiden kort før år 1800. Vi ved fra arkiverne, at stampemøllen i 1874 blev til et egentligt hammerværk. Driften heraf fortsatte frem til 1930’erne, mens kornmøllen kørte for sidste gang i 1958.
