Romersk guldmedaljon

Igennem flere år har arkæologer fra Nordjyske Museer foretaget udgravninger i et område tæt ved Vaarst, sydøst for Aalborg. Her har man lokaliseret en større kompleks omfattende tre tætliggende gravpladser samt resterne af en bygning, der formentlig har været et tempel eller kulthus. Alt sammen kan det dateres til ca. 200-550 e.Kr., dvs. overgangen mellem ældre og yngre jernalder.

De mange fund bekræfter, at der i denne periode lå et magtcenter ved Vaarst, og at de mennesker, der levede i området og blev begravet her, har tilhørt den absolutte elite i datidens samfund.

Et af de mest iøjnefaldende gravfund er – når man spørger arkæologerne ved Nordjyske museer – en sjælden romersk guldmedaljon fra første halvdel af 300-tallet. Et fund der understreger, at slægten i Vaarst havde vigtige langdistanceforbindelser, og at den gravlagte ikke var en ”hr. hvem-som-helst”.

Guldmedaljonen er på størrelse med en moderne 20’er. Det er dog ikke Dronning Margrethe, der er afbilledet på dens forside, men derimod den romerske kejser Konstantin 1. den Store. Den kan dermed dateres ret præcist til perioden 330-337 e.Kr. Medaljonen har oprindeligt været båret i en snor, man kan stadigvæk se de to små huller, hvor snoren har gået igennem. Da den kom til Nordjylland, har en lokal nordjysk guldsmed udstyret medaljonen med en ny øsken, der er endnu finere. På bagsiden ses det tydeligt, at der er lavet en ekstra ramme rund om medaljonen, hvori den ”nye øsken” er monteret.

Medaljonens bagside, hvor det tydeligt ses, at en guldsmed har sat en den ind i en ekstra ramme, hvori en ny øsken er hæftet fast. Foto: Nordjyske Museer

En medaljon som denne kendes kun i meget få eksemplarer i Norden, og det er første gang, af den er fundet i en grav. En af de største guldskatte fundet i Danmark, den såkaldte Vindelev-skat fra Jelling, som også blev fundet i 2021, indeholder dog en guldmedaljon, som til forveksling ligner den fra Vaarst. Dog er den fra Vindelev lidt større. Men ikke desto mindre er fundet fra Vaarst med til at understrege, at området i denne periode har været et magtcenter med en vis betydning og indflydelse. Den er et ret iøjnefaldende eksempel på Vaarst-områdets kontakter med omverdenen, og den vidner om, at datidens mennesker i Vaarst uden tvivl har kendt til Romerriget og vidst, hvad det stod for.

Dette er et ud af i alt seks fund, som arkæologerne ved Nordjyske Museer har nomineret som et af de største i 2021. Du kan læse mere om alle fundene her, hvor du også kan stemme på dit favoritfund.