I renæssancen 1536-1660 oplevede Aalborg en blomstringstid, hvor byen var Danmarks næststørste. Aalborg myldrede med liv og udenlandske købmænd og håndværkere satte deres præg på byen.
Det var en tid med store sociale forskelle og med et barskt retsvæsen, der holdt styr på tyve, troldkvinder, ægteskabsbrydere og drukkenbolte. Død, sygdom og lidelse mødte man overalt. Henrettelser og afstraffelser foregik offentligt til skræk og advarsel. Bødlen og hans medhjælper rakkeren var kendt, frygtet og afskyet. I udstillingen kan man se Aalborgs originale bøddelsværd og man kan lænke sig til byens kag (skampæl). Både rig og fattig var meget bange for trolddom, der kunne ramme enhver. Mange såkaldte troldkvinder – også i Aalborg – blev anklaget, dømt og brændt på bålet i renæssancen.
Ti procent af byens befolkning var så fattige at de levede på gaden. Som kontrast hertil var de rige købmænds luksusliv med importerede varer fra fjerne lande.
I den nye udstilling kan man opleve både livets barske og livets søde sider. Byens rige mennesker kunne leve et liv i luksus og søde sager – en ægte lort fra en 1600-tals biskop bærer vidnesbyrd om de lækre eksotiske frugter han satte til livs. I Aalborgstuen er der dækket bord med noget af det, man kunne være heldig at få i de finere kredse.
De fattigste derimod levede et kummerligt liv på sultegrænsen. Et skelet fra renæssancen fortæller om det hårde liv som en fattig kvinde fra renæssancen levede. Hendes elendige tænder gjorde det svært at tygge maden, og en fremskreden slidgigt har betydet at det gjorde ondt, når hun bevægede sig.