Byvandring: Aalborg under besættelsen

Byvandring: Aalborg under besættelsen

Nordjyllands Historiske Museum tilbyder henover foråret og sommeren en række guidede byvandringer i Aalborg under besættelsen.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

Du kommer i løbet af byvandringen forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. De havde tilholdssted ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får du naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen. Det startede med småting som for eksempel at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.

Medlemmerne af Churchill-klubben blev anholdt 8. maj 1942 og i første omgang fængslet i arresten i Kong Hansgade. Fordi den danske stat stadig selv på dette tidspunkt opretholdt justits i landet, var drengenes straffe relativt milde set i forhold til de straffe, der senere blev tildelt modstandsfolk for lignende forhold. Medlemmerne blev alle løsladt før krigen var omme, og flere nåede at blive aktive modstandsfolk på ny.

Under byvandringen kommer du også forbi det sted, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Undervejs vil du se flere mindeplader for faldne modstandsfolk samt modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almenkirkegård.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke.

Arkivfoto.

Byvandring i Nørresundby: Solsidens seværdigheder

Kender du Nørresundby? Selvom byen ligger ved Aalborg lige på den anden side af Limfjorden, så er Nørresundby ikke bare ”Aalborg Nord”. Byen er tidligere købstad med sin helt egen selvfølelse, identitet og historie. Indtil Kommunesammenlægningen i 1970, hvor Nørresundby blev lagt ind under Aalborg Kommune, havde byen sin egen borgmester, byråd, politistation og så videre.

Nordjyllands Historiske Museum har i flere år haft stor succes med byvandringer i Aalborg, men Nørresundby rummer også mange spændende historier. Derfor lancerer museet som noget helt nyt byvandringer i Nørresundby denne sommer.

Du kan derfor gå med på en hyggelig aftenbyvandring, hvor museets guide fortæller om en række af de mere eller mindre kendte seværdigheder på solsiden.

I Skanseparken kan publikum blandt andet nyde den smukke udsigt, mens museumsguiden fortæller om Skansens historie i krig og fred. Ved Skanseparken ligger også villa Skansen, hvor Nørresundbys første wc med træk og slip vakte stor opsigt i 1930’erne.

Villa Skansen er blot en af flere arkitektoniske i seværdigheder i Nørresundby, der får et ord med på vejen. Der gøres også holdt ved Hotel Royal – det flotte hvide palæ ved den nuværende Limfjordsbro. Under 1. verdenskrig var stedet kendt for fest og farverige revyer. Hotel Royal var også stedet, hvor en gruppe hestehandlere satte ild til cirkusdirektør Bech-Olsens høje hat. Den og mange andre historier kan publikum høre på denne byvandring.

Forbindelsen over fjorden er et kapitel for sig selv. Indtil 1865, hvor den første bro over Limfjorden, den såkaldte pontonbro, blev indviet, foregik al overfart med rofærger. Det var sundbynitterne, der havde eneret på færgefarten – derfor er der også en færge i Nørresundbys byvåben. Pontonbroen blev først i 1933 afløst af den nuværende Limfjordbro.

Endelig får publikum også den tragiske historie om storbranden i 1865, der lagde hele midtbyen øde og gjorde 108 familier hjemløse.

Men der er mange flere gode historier fra Nørresundby, og mange af disse fortælles, når museets guide viser rundt.

Fortidsmindedag: Arkæologisk byvandring i middelalderens Aalborg

Arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Christian Vrængmose, vil på fortidsmindedagen 28. april kl. 10 tage interesserede aalborgensere med rundt på en byvandring i den vestlige del af middelalderens Aalborg.

Christian Vrængmose beretter om de senere års arkæologiske fund i denne del af byen samt, hvad de kan fortælle om borgerne i middelalderens Aalborg. Man kan for eksempel høre mere om byens befæstning og udstrækning samt om bronzestøbere og møntslagning i 1000-tallet. Undervejs gøres der blandt andet stop ved Budolfi Kirke og Helligåndsklostret samt på det sted, hvor den nedlagte og nu forsvundne Skt. Peders Kirke lå.

Det er gratis at deltage, men på grund af pladshensyn gælder først-til-mølle-princippet, og museet forbeholder sig ret til at afvise folk. Der er plads til 50 deltagere på denne særlige byvandring.

Man kan tilmelde sig ved at henvende sig personligt i museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, eller ringe på 99 31 74 20 i museets åbningstid tirsdag-lørdag kl. 10-17.

Del af en landsdækkende fortidsmindedag

Arrangementet er en del af den landsdækkende fortidsmindedag, som Slots- og Kulturstyrelsen for fjerde år i træk står bag. Formålet er, at få danskerne ud i by og land, hvor man vil give dem et øget kendskab til og en større interesse for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Fortidsmindedag: Se jernalderbondens marker ved Rødland Hede

Gravhøjen Markedshøj fra bronzealderen ligger tæt ved de marker fra jernalderen, som i dag kan ses ved Rødland Hede. Foto: Nordjyllands Historiske Museum.

Sporene efter en jernalderbondes mark og dyrkning af denne kan være svære at se i dag mere end 2000 år senere. De fleste steder har tidens tand udvisket sporene, men ved Rødland Hede kan man faktisk stadig se bondens marker, næsten som de så ud på kanten af bronzealderen og jernalderen (i de sidste århundreder inden Kristi fødsel) og frem til omkring år 200 e. kr.

Til dette års fortidsmindedag 28. april kan man møde arkæolog Lone Andersen ved netop Rødland Hede, syd for Hjortdal i Jammerbugt Kommune, hvor hun vil vise markerne frem og fortælle historien bag – og naturligvis binde det sammen med områdets oldtidshistorie.

”Det er et af Danmarks flotteste, hvis ikke det flotteste, marksystem fra jernalderen. Man kan se markerne, som de lå dengang. De er selvfølgelig groet til med lynghede, men man kan tydelig se de ca. 1 meter høje jordvolde, der omkranser markerne. Man kan nærmest se, hvordan jernalderbonden har dyrket marken og pløjet med en primitiv ard, og man kan sagtens fornemme, at der nok ikke har været et stort udbytte,” fortæller Lone Andersen.

Marksystemet på Rødland Hede er omkring 2 ha, og består af lave jordvolde, som indkredser små rektangulære marker på op til 15 x 30 meter. I dag kan vi dog med vores moderne hjælpemidler se, at de fredede marker har været en del af et større marksystem, hvor kun en mindre del er bevaret. Opdelingen og de mange små marker tyder på, at landbruget på det tidspunkt har været ret velorganiseret.

Sporene efter bronzealderens og jernalderens agerbrug er også med til at give en større og mere nuanceret fortælling om det bronze- og jernalderfolk, som har levet i lige netop det her område. Der ligger omkring 15 gravhøje fra bronzealderen i nærheden, hvoraf to af dem ligger et stenkast fra markerne. Det kan derfor sagtens tænkes, at bønderne, der har dyrket jorden på Rødland Hede, og de døde, som er begravet i højene tæt derved, er fra om ikke samme tid, så i hvert fald fra samme boplads.

Området blev opdaget i 1912 af den daværende direktør for Nationalmuseet, Sophus Müller. Selve den fantastiske historie om opdagelsen og fredningen tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet, og den vil Lone Andersen naturligvis også fortælle på fortidsmindedagen. Turen til Rødland Hede på årets fortidsmindedag er ganske gratis og varer ca. en time. Det anbefales, at man tager fornuftige sko på.

Læs mere om Rødland Hede i Torben Dehns artikel fra Nordjyllands Historiske Museums årbog 2014.

Del af en landsdækkende fortidsmindedag

Arrangementet er en del af den landsdækkende fortidsmindedag, som Slots- og Kulturstyrelsen for fjerde år i træk står bag. Formålet er, at få danskerne ud i by og land, hvor man vil give dem et øget kendskab til og en større interesse for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Byvandring: Aalborg i middelalderen

Byvandring: Aalborg i middelalderen

Det er næsten som at rejse tilbage til middelalderens Aalborg, når Nordjyllands Historiske Museum inviterer på byvandring i byen, som den så ud for over 500 år siden. En del af middelalderbyen Aalborg er her nemlig stadig, hvis du kigger godt efter, mens andet ligger begravet under fødderne. Til denne byvandring bliver middelalderens Aalborg igen lyslevende.

Rejsen går fra Vesterport til Østerport, hvor publikum vil opleve både de synlige og de usynlige spor fra middelalderen. Du kommer forbi steder som Budolfi Kirke, Helligåndsklosteret, Gammeltorv, Rådhuset, Østerå, Algade, Gråbrødreklosteret og Vor Frue kirke, som alle er betydningsfulde steder i middelalderens Aalborg.

Vikingelivet på Vikingegården

Vikingelivet på Vikingegården

En stor og broget flok vikinger, der til daglig er medlemmer af forskellige vikingegrupper, befolker i dagene omkring Kristi himmelfartsdag Vikingegården. I den anledning kalder de sig ”All Star Vikingerne.”

Gæsterne kan blandt andet opleve processen fra får til garn, hvor der kartes og spindes uld, plantefarves garn og stof, brikvæves, broderes og nålebindes.

Lørdag 1. juni slagtes og plukkes hønsene, og laves lækker vikingemad over bål. Som publikum kan du naturligvis smage på den herlige vikingemad.

Samtidig træner vikingekrigerne og udfordrer gæsterne, og du kan deltage i vikingelege og forskellige dyste. Du kan også opleve, hvordan der arbejdes med buemageri, snittes skeer og økseskafter og fremstilles lertøj.