Det daglige brød

Introduktion

Arbejdet med det daglige brød var husmandsfamiliens vigtigste arbejdsopgave. Eleverne oplever den spændende historie gennem ord, museumsgenstande og praktisk arbejde i de autentiske rammer og prøver selv de forskellige processer, der har sikret familien brød på bordet.

Undervisning

Vi starter i den gamle skolestue med at kigge på nogle af de redskaber, der har været brugt til at så og høste kornet, samt hører nogle af de tilknyttede historier.

Efter en tur rundt på museet og aktiviteter med gårdens dyr, går vi i gang med arbejdet. Der bliver tærsket og renset korn og gruttet mel på skubbekværne. I august-september er høst en naturlig del af emnet.

Dagen afrundes med at kigge på nogle af de redskaber, der har været brugt til brødbagning, og klassen får også mel med hjem, som efterfølgende kan bruges til bagning.

Der bliver afsat tid til lege og aktiviteter med dyrene.

Emnet kan bl.a. bruges i faget Natur/teknologi eller i danskundervisningen – som oplæg til genreskrivning eller til arbejde med tekster med historisk vinkling – fx HC Andersens eventyr.

Målgruppe

Grundskole 0.-3. kl.

Fag

Dansk, Natur/teknologi

Kompetenceområder

Dansk:
Fortolkning. (Tekster her forstået som de fortællinger, børnene møder under besøget.)

  • Eleven kan følge forløbet i en fortælling
  • Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv
  • Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv

Kommunikation:

  • Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig
  • Eleven kan deltage i rollelege og rollespil

Natur/teknologi:

Efter 2. klassetrin:

Undersøgelse. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.
Perspektivering. Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Fakta om tilbuddet

Hvornår: Hele året; i august/september kan høst være en del af arbejdet.
Varighed: 3 – 6 timer; afhænger af mængden af aktiviteter Aftales i forbindelse med bestilling.
Pris: 900 kr. Skoler i Rebild– og Mariagerfjord kommune kan benytte tilbuddet gratis.
Max. 25-27 elever. Der kan aftales alternative programsammensætninger ved større grupper.
Emner: Dagligliv på landet anno 1900, arbejde med korn og brød, bondegårdsdyr.

Sted

Boldrup Museum
Ørnbjergvej 13
9610 Nørager

Faciliteter på stedet

Boldrup Museum er et lille husmandssted med stuehus, have, marker og dyrehold, som det har set ud omkring år 1900. Dyrene er altid en del af et besøg.

Museet ligger naturskønt på kanten af Simested ådal med en natursti langs åen, en magisk skov med snirklede stier og et stort udkigstårn med en fantastik udsigt. I skoven findes desuden heksens lille stråtækte hus. Det er muligt at spise medbragte madpakker både ude og inde alt efter vejrforhold.

I den moderne undervisningsbygning findes toiletter, handicaptoilet, køkken, køleskab, wifi, projektor.

Til museet hører en lejrplads med seks lukkede shelters, servicehus med toilet, bruser, lille køkken med køleskab, to kogeplader, kaffemaskine og stor bålplads med brænde.

Læs mere her

Kontakt og bestilling

Boldrup Museum
Naturvejleder og museumsformidler Gert Rubæk
Tlf.: 31 99 41 79
Mail: [email protected]

Tilbage til Læringstilbud på Boldrup Museum