Book en byvandring i Aalborg

Book en byvandring i Aalborg

Vil du gerne opleve historien, hvor den rent faktisk udspillede sig? Så er en byvandring måske noget for dig. Aalborg Historiske Museum tilbyder en bred vifte af byvandringer i Aalborg, hvor vi kommer helt tæt på de begivenheder, som har formet byens liv og udvikling.

Ønsker du at købe billetter til en offentlig byvandring, så tjek vores kalender.

Er I en gruppe på ti eller flere, kan I booke jeres egen private byvandring.

Læs mere om de enkelte byvandringerne nedenfor.

For nærmere information eller booking af privat byvandring kontakt museet på telefon 99 31 74 02 eller mailen [email protected]

Se priser for private byvandringer

Besættelsen 1940-45 er en vigtig periode i den nyere danmarkshistorie. På denne byvandring kan du gå i fodsporene på de tyske soldater og de danske modstandsfolk gennem byens gader og se, hvor i Aalborg de dramatiske begivenheder under besættelsen udspillede sig. Varighed: 1,5 time.
En af Danmarks første modstandsgrupper under besættelsen 1940-45 var Churchill-klubben. Den blev dannet af en flok unge skoledrenge i Aalborg, som i 1942 begyndte at stjæle våben fra tyskerne og lave små sabotageaktioner. Nu kan du høre den spændende historie om skoledrengene, der gik til modstand mod den tyske værnemagt. Varighed: 1,5 time.
Sidst i 1800-tallet begyndte Aalborg at voksne mod vest. Byen var pludselig blevet til en moderne industriby med masser af rygende fabriksskorstene og tusindvis af nye arbejdere indvandret fra landet – med stærke klasseskel til følge. Det ses meget markant i Aalborg Vestby, og på denne byvandring er der fokus på arbejderbyen og de mange fabrikker. Varighed: 1,5 time.
Tag med købmanden Jens Bang rundt i Aalborg og oplev hvordan byen blomstrede i renæssancen. Byvandringen tager dig bl.a. med op på pakloftet allerøverst i hans imponerende stenhus ved Østerågade. Varighed: 1,5 time.
Tag de gode sko på, og gå med en tur rundt til Aalborgs glemte forlystelsessteder. Her fortælles blandt andet om snuskede smugkroer og prostitution, om byens værtshusliv, der har blomstret siden middelalderen, om diskoteker, biografer, teatre samt berømte og berygtede natklubber. Varighed: 1,5 time.
Oplev havnelivet før og nu på museets nye havnevandring. Den begynder ved Kultur- og jernbanebroen, hvor publikum til en start møder nogle af de fabrikker, der blev anlagt i Aalborg Vestby sidst i 1800-tallet. Turen fortsætter langs havnen, hvor byens transformation fra arbejderby til kulturby ses tydeligst. Varighed: 1,5 time