Byvandring: Vikingetidens Aalborg

Aalborg har sin oprindelse i 700-800-tallet ved vikingetidens begyndelse eller måske endda lidt før. I løbet af vikingetiden op til år 1000 udviklede byen til en ”rigtig” by med tætliggende huse, gader, kirker, handel, håndværk og tilstedeværelsen af danernes konge. Ret tidligt blev Aalborg en af landets største byer, og de første aalborgensere deltog da også i danmarkshistoriske begivenheder såsom tidens vikingetogter til blandt andet England. Byen fik endda sin egen befæstning med vold og voldgrav i løbet af vikingetiden.

Da Aalborgs oprindelse ikke er beskrevet i tidens skriftlige kilder, kender vi stort set kun byens allertidligste historie fra de arkæologiske fund, som er og stadig bliver gjort i midtbyen. På byvandringen besøger vi de steder, hvor de vigtigste fund fra den ældste tid er gjort. For at hjælpe fantasien lidt på vej vises der undervejs billeder af nogle af fundene.

Ved Budolfi Kirke, som oprindelig blev bygget som en trækirke i 1000-tallet, er der blandt andet fundet rester af en møntsmedje – kongen har altså ladet fremstille nogle af de første danske mønter her i byen. Smedjen synes af være fra slutningen af 1000-tallets slutning, så måske det er Knud den Hellige (konge 1080-86), som har ladet mønter slå her.

Byvandringen er en tur rundt om den gamle vikingeby, så undervejs får du et klart indtryk af byens størrelse og udstrækning i vikingetiden. Startende i den vestlige del af vikingebyen bevæger vi os mod øst for at slutte ved Vor Frue Kirke i Niels Ebbesens Gade.

Varighed: 1½ time

Priser 2021:

Skoler, gymnasier m.fl.: 600 kr.

Private grupper, foreninger m.fl.:

  • Hverdage før kl. 17: 1000 kr. + 60 kr. pr. person.
  • Hverdage efter kl. 17: 1500 kr. + 60 kr. pr. person.
  • Lørdage, søn- og helligdage: 1500 kr. + 60 kr. pr. person.

Der skal minimum betales for 10 personer.

For booking eller nærmere information kontakt museet på telefon: 99 31 74 02 eller mail: [email protected]