Wargame: Kampen om herredømmet over Fyrkat

Wargame: Kampen om herredømmet over Fyrkat

Sidste weekend i august bliver Fyrkat skueplads for drabelige kampe, hvor vikingekrigere fra egnen mødes og dyster om herredømmet over Harald Blåtands gamle ringborg i et såkaldt wargame.

De to dystende grupper er den lokale gruppe Nidhug og gruppen Iwar fra Aalborg.

Hele weekenden vil forløbe med forskellige dyste, opgaver og overraskelsesangreb, og pladsen ved den gamle borg vil genlyde af kampråb. Det bliver en rigtig kamp, hvor krigerne sætter alt på spil.

Bliver det vikingerne fra Nidhug eller Iwar, der søndag eftermiddag kan hænge sit skjold over døren i huset på borgen det næste år?

Bemærk, at aktiviteterne foregår på pladsen ved selve Fyrkat.