Wargame: Kampen om Fyrkat

Wargame: Kampen om Fyrkat

Sidste weekend i august er Fyrkat skueplads for drabelige kampe, når vikingekrigere fra nær og fjern mødes og dyster om herredømmet over Harald Blåtands gamle ringborg i et såkaldt wargame.

Det bliver en weekend fyld med sværdhug og spydstik, og du kan opleve krigere fra både ind- og udland kæmpe i forskellige vikingedyste. Se hvordan de takler at invadere borge, slås på broer, laver formationer i åbent terræn og meget mere.

Det er virkelige og livagtige kampe, hvor vikingekrigerne sætter alt på spil og går efter at ramme hinanden. Deres våben er dog ikke skarpe, og der vil være rig mulighed for publikum at komme helt tæt på krigerne og deres udstyr både under og mellem kampene.

Nye kampe starter ved borgens vold hver hele time – dog ikke kl. 13, hvor krigerne skal have en bid mad, før de er klare til at kæmpe igen.

Når weekenden er overstået, vil de sejrende vikinger få lov at hænge deres skjold over døren i huset ved borgen det næste år.

Bemærk, at kampene finder sted på selve det gamle borgområde ved Fyrkat. Adressen er Fyrkatvej 45, 9500 Hobro.