Vikingerne arbejder
I Store bededagsferien flytter vikingegruppen Fyrkat ind på Vikingegården, og publikum får i den forbindelse rig mulighed for at følge med i vikingernes mange forskellige håndværk. Der er også lejlighed til at få en god snak med vikingerne og få et indblik i, hvordan de lavede deres tøj, hverdagsgrej og handelsvarer for mere end 1000 år siden.
Du kan blandt opleve duften af kul og jern samt lyden af hammerslag, når smeden arbejder i essen med det glohede jern. Du kan også se med, når vikingerne snitter forskellige redskaber i træ og viser de ældgamle teknikker med brikvævning og nålebinding, som blandt adnet blev brugt til at lave smukke pyntebånd til klædedragterne.
Der laves desuden mad og brød, som vikingerne kunne have gjort det, og der er små smagsprøver til publikum. Endelig kan du også opleve saltsyderen, som omdanner det salte vand til hvide saltkrystaller.
Er man mere til fysisk aktivitet, så kan de mindste lege vikingelege udenfor på pladsen..