Vikinger på hesteryg

Vikinger på hesteryg

I weekenden 31. august og 1. september kan du møde forskellige håndværkere på Vikingegården.

Smeden er i gang i smedjen, husfruen plantefarver stof, og der laves mad, arbejdes i træ og nørkles.

Vikingerne var ikke alene gode håndværkere, de var desuden dygtige ryttere, og gården bemandes denne weekend også af dygtige ryttere fra Vikingerytteriet Kongsgaard. Vikingerne brugte heste til transport, jagt og overraskelsesangreb.

Du vil kunne opleve rytterne og hestene i flere forskellige discipliner. Der vil være bueskydning i fuld fart, spydkast fra hesteryg mod skjold og viking samt et kålhoved på spyd, der bliver nedlagt med langkniv, sværd og økse. Alt sammen krydret med gode historier og sagaer fra vikingetiden.

Der er opvisning fra hesteryg både lørdag og søndag kl. 13.