Vikingemad

Vikingemad

Denne weekend er der fokus på vikingernes mad. Her vil Annette Rasmussen sammen med et par køkkenhjælpere lave et rigtigt vikingemåltid i den store gryde over bålet. Vikingerne holdt især af sulevælling – en slags kogeret, hvor kød, korn og grøntsager blev kogt sammen.

Fra midt på dagen og så længe, der er noget tilbage i gryden, byder Annette på smagsprøver til publikum. Og har man lyst til at fortætte i sit eget køkken, sælger den nyrenoverede museumsbutik flere forskellige kogebøger med vikingetidsmad.