
Strik og drik med Kimmie Munkholm

Fredag 17. november inviterer Aalborg Historiske Museum til strik og drik med den kendte strikker Kimmie Munkholm.
Aftenen indledes med en Q&A mellem Kimmie Munkholm og museets største strikkeentusiast Sofie Jensen. Her svarer Kimmie blandt andet på spørgsmål om sin egen strikkehistorie, og hvad strik betyder for hende – og meget andet.
Derefter er der strikkehygge, hvor du har mulighed for at sparre med andre strikkere og få gode strikkefifs – kort sagt, der er mulighed for at skabe nye strikkeforbindelser på tværs.
Alt sammen foregår det i museets smukke, historiske lokaler, mens man nyder et godt glas vin. Der vil også være diverse sodavand og snacks.
Du kan naturligvis også købe Kimmie Munkholms populære bog Strikkebogen.
Prisen for at deltage er 249 kr. plus 10 kr. i administrationsgebyr. Med i billetprisen følger vin, sodavand, snacks og to timers hyggeligt samvær med andre strikkere.
Da der serveres vin, er der en aldersgrænse på 18 år.