Snapse- og osteaften på Boldrup Museum

Snapse- og osteaften på Boldrup Museum

Kryddersnaps og ost er en rigtig god kombination, og tirsdag 27. februar er det netop disse to lækkerier, der er på menuen, når Boldrup Museums snapselaug indbyder til snapse- og osteaften på museet. Nogle af museets lokale snapseentusiaster præsenterer denne aften nogle af deres lækre kryddersnapse, og selvfølgelig bliver der rig mulighed for at smage de mange forskellige varianter.

Du kan også hente en masse gode tips til forskellige snapseurter, trækketider, lagring, fortynding og hvad man ellers har brug for at vide noget om, hvis man har lyst til at lave sine egne kryddersnapse.

Til at akkompagnere de mange forskellige snapse, har museumsforeningen lavet et ostebord, hvor man kan smage forskellige lækre oste på nybagt brød fra Nørager Bageri.

Deltagerpris inkl. snapsesmagning, ostebord og kaffe/te: 100 kr. Tilmelding ikke nødvendig.