Rundvisning på museet for børn

Rundvisning på museet for børn

Museumsguiden fører an i en sansemættet rundvisning, hvor der ud over de spændende historier også bliver mulighed for både at smage, lugte til og røre ved historien.

Hvordan smagte den grød, som kvinden i jernaldergraven fik med sig, mon?
Hvor tung er en håndgranat fra 2. verdenskrig? 
Er det de samme krydderier, man brugte i middelalderen, som man bruger nu? 
Hvordan var det at gå i skole for 100 år siden?

Alt det og meget mere kan børnene undersøge på disse aktive rundvisninger.

Rundvisningerne er for børn i alderen 5-12 år ifølge med voksne ledsagere. Turen varer 1-1½ time, og der er maks. plads til 25 deltagere.

Billet købes online her eller du kan købe dem i museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum, Algade 48.