Oplev vikingernes hverdag

Oplev vikingernes hverdag

I dagene omkring Kr. Himmelfartsdag kan du opleve vikingernes hverdag med madlavning, håndværk og handel. Her er der stemning og atmosfære, som var du rejst tilbage i tiden. Det er vikinger fra vikingegruppen Fyrkat, der står for formidlingen, og der kan blandt andet opleves saltsydning, plantefarvning, nålebinding, træsnitning, brikvævning og fletning af læderarmbånd.

Vikingernes håndværk og håndarbejde kan godt virke lidt fremmed i dagens Danmark, for alt laves som dengang. De frivillige vikinger svarer dog gerne på spørgsmål, når de arbejder og viser de gamle traditioner frem.

Du kan også opleve, hvordan vikingerne lavede mad over bål. Det sker i husene på Vikingegården, helt som man gjorde for mere end tusind år siden. Og selvom der er hverken kartofler, ris eller pasta på menuen – det var ukendte råvarer for vikingerne – skal det nok blive lækkert alligevel.

En billet giver adgang til både Vikingegården og til selve fortidsmindet, hvor ringborgen ligger.