Ny udstilling: Åbent hus på Fyrkat

Ny udstilling: Åbent hus på Fyrkat

Mandag 2. september gæster H. M. Dronning Margrethe Fyrkat i forbindelse med indvielsen af vores nye udstilling med fund fra vikingeborgen Fyrkat.

Der er tale om et lukket arrangement, men efter besøget – fra kl. ca. 16.30 – er der åbent hus, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge inden for på Møllegården, hvor den nye museumsoplevelse venter.

Her kombineres de gamle arkæologiske fund fra borgområdet med moderne virkemidler og scenografi, hvilket har til formål at give publikum en bedre og mere visuel forståelse for Harald Blåtands tid.

Et fokuspunkt i udstillingens er den såkaldte Fyrkatvølve, hendes funktion i vikingetidens samfund og overgangen fra asatro til kristendom – og vi glæder os meget til at formidle den spændende historie for vores besøgende.

Da der er begrænsede parkeringsmuligheder ved Møllegården, vil der på dagen være gratis buskørsel til og fra Hobro Busterminal, og vi håber naturligvis på at se så mange som muligt på denne festlige eftermiddag.