Mød Fyrkats venner
22. og 23. juni står Fyrkats Venner klar til at byde publikum ved Vikingemuseet Fyrkat velkommen. Her kan du blive klogere på mjødbrygning, prøve kræfter med ler i keramikværkstedet, lære kunsten at farve garn og stof med planter eller du kan kaste dig ud i nålebinding og træsnitning og meget mere. Der vil være rig mulighed for at udforske vikingernes traditioner og teknikker i nært samarbejde med de erfarne medlemmer fra vikingegruppen.
Begge dage kl. 13 er der mulighed for at prøve bueskydning under kyndig vejledning.