Lav dine egne vikingesko
Lørdag 14. og søndag 15. september kan du lave dine egne vikingesko.
De fleste husmænd og -fruer i vikingetiden kunne holde gårdens folk med sko, for de er faktisk slet ikke så svært at lave. De syes på vrangen og vendes om. Derfor kalder man dem også for ”vendesko”.
Denne weekend kan du høre mere om, hvilke typer af sko, man brugte i vikingetiden, og du kan lave dit helt personlige skomønster og få gode fif til, hvordan du skærer og syr et sæt vendesko.
I skomagerens værksted kan du købe materialer, og vi har sy-udstyr, du kan låne.
Medbring gerne
- Hobbykniv/skarp kniv
- Et par grimme tykke tennissokker
- Sprittusch
- Gaffatape